Versionen fra 6. nov. 2013, 11:19 redigér Alapyr (diskussion \| bidrag) 89 edits Omskrevet indledningen og det første af Systematik-delen. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. nov. 2013, 11:29 redigér fjern redigering Alapyr (diskussion \| bidrag) 89 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 10: Disse grupper er ikke systematiske. Mikroalgerne omfatter [[furealger]] (dinoflagellater), [[Glaucophyta\|glaucofytter]], [[gulalger]], [[haptophyta\|haptophycéer]], [[kiselalger]] (diatoméer), [[rekylalger]] og [[øjealger]] samt visse [[grønalger]]. Makroalgerne udgøres af de andre grønalger, [[brunalger\|brunalgerne]] og [[rødalger\|rødalgerne]]. De fleste alger kan udføre [[fotosyntese]] og mange af dem er vigtige [[primærproduktion\|primærproducenter]] i akvatiske økosystemer. Alger i planteplankton er en vigtig kilde til bestemmelse af graden af næringsindhold i vand. Hvis der findes mange grønalger (dog ikke fra ordenen af [[desmidiales\|desmidiacéer]]) og en lav [[artsdiversitet]] i planteplanktonet, tyder det på at det undersøgte område er næringsbelastet. [[Blågrønalger]], furealger og visse andre mikroalger kan være giftige.<ref>Raven P.H., Evert R.F. & Eichhorn S.E.: "Biology of Plants". 2013. s. 317-323 & 355</ref> Alger i planteplankton er en vigtig kilde til bestemmelse af graden af næringsindhold i vand. Hvis der findes mange grønalger (dog ikke fra ordenen af [[desmidiales\|desmidiacéer]]) og en lav [[artsdiversitet]] i planteplanktonet, tyder det på at det undersøgte område er næringsbelastet. Udover grønalger findes der i planteplanktonet også bl.a. kiselalger (diatoméer) og [[blågrønalger]] (cyanobakterier). [[Blågrønalger]], furealger og visse andre mikroalger kan være giftige. Tang vokser normalt på forskellig dybde. Tang af grønalgegruppen vokser nærmest vandoverfladen, rødalger vokser på 10-30 meters dybde, og brunalger vokser midt imellem.

Alger: Forskelle mellem versioner