Christianshavn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har tilføjet oplysninger om en bygning på langebrogade af Arne Jacobsen
rettet en fejl i mit tidligere indlæg
Linje 32:
I bladet "[[Politivennen]]" blev der ofte klaget over bydelen der var plaget af mange ulemper: Dårlig [[infrastruktur]] i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent der hvor [[Christmas Møllers Plads]] er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.<ref>[http://Politivennen%2020%20jjuni%201801%20"Hvorfor%20Kristianshavn%20er%20anseet%20saa%20meget%20slettere%20end%20København. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/specialer/mephistiske_dunster_og_moddinger.pdf]</ref>
 
[[Københavns Kommune]]s omfattende saneringsprogrammer fra [[1920'erne]] truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra [[1970'erne]] sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem [[1990'erne]] sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved [[Christianshavns Kanal]] er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af [[arkitekt]] [[Henning Larsen]] ([[1997]]-[[1999|99]]) indrettet som hovedkvarter for [[Nordea]]. På Langebrogade lige bad ved [[Danisco|Daniscos]] gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning, hvor [[Regus]] i dag har til huse. Mange af elementerne i kontorbygningen på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt [[Arne Jacobsen]]<ref>[[http://www.regus.dk/locations/business-centre/copenhagen-langebrogade Om Langebrogade 5]]</ref>.
 
I [[2002]] åbnede 1. etape af [[Københavns metro]], og [[Christianshavns Torv]] fik øget betydning som trafikknudepunkt.