Nivå: Forskelle mellem versioner

== Galejhavnen ==

 

I [[1750]] var der planer om en galejhavn og fæstning ved Nivå, tegnet af [[Samuel Christoph Gedde]] og [[Jean Baptiste Descarriéres de Longueville]], og de blev godkendt af [[Frederik 5.]] tre år senere, men fæstningen blev aldrig til noget. Anledningen til projektet var, at svenskerne i [[1744]] byggede en tilsvarende havn for galejer i [[Landskrona]].

 

 

== Nivågård ==

Hage-familien på herregården [[Nivågård]] satte sig præg på Nivå fra [[1862]]. Nivågård var etableret relativt sent, i [[1767]], som ''Nivaagaard Havnegaard''. Herregården brændte [[1879]], men blev genopført året efter ved ovennævnte arkitekt Ferd. Jensen. [[Johannes Hage]] grundlagde i [[1903]] [[Nivaagaards Malerisamling]], der er tegnet af [[Johan Schrøder (arkitekt)|Johan Schrøder]] og byens væsentligste attraktion. I [[1897]] kom Kystbanen til Nivå, der har en mindre station tegnet af [[Heinrich Wenck]].

 

 

== Nivå Kirke ==

[[Nivå Kirke]] er forholdsvis ung, fra [[1910]], og tegnet af arkitekt [[Kay Schrøder]], der var søn af ovennævnte arkitekt. Nivås borgere havde langt til kirken i [[Karlebo]], og det bekymrede Johannes Hage og ikke mindst hans mor Vilhelmine. Fra gammel tid var præster på skift kommet til Nivå for at prædike, og i disse år (omkring [[1875]]) foregik gudstjenesterne efter Vilhelmine Hages ønske på Nivågård. I forlængelse af ''Lille Nivågård'' lod Vilhelmine i [[1878]] opføre en lille bedesal, og med præsten fra Karlebo aftales det, at han to gange om måneden skulle komme og prædike for byens borgere. Efter at bedesalen var blevet overflødig, blev den stillet til rådighed for Sankt Vincent Søstrene fra [[Helsingør]] og anvendt til katolske gudstjenester. Bedesalen findes endnu, men er kraftigt ombygget.

 

== Lyngebækgård ==

En anden større gård i Nivå er Lyngebækgård, der er dannet ved sammelægningen af bøndergårde i landsbyen [[Ullerød]]. Det blev tidligt en "københavnergård", indehavet af mange skiftende ejere. I [[1893]] brændte avlsbygningerne fulgt af hovedbygningen, forpagterboligen og en del af avlsbygningerne i 1905. Et nyt anlæg skød op kort efter, udført efter tegning af arkitekt [[Martin Nyrop]]. Den store stue går gennem flere etager i hovedbygningen, og skulle være en efterligning af riddersalen på [[Frederiksborg Slot]]. [[1925]] overtoges ejendommen af [[generalkonsul]] [[Jens Olsen (generalkonsul)|Jens Olsen]]. I [[1948]] overdrog han gården som børnehjem til et fond til fordel for dårligt stillede børn. Børnehjemmet fungerede til [[1988]], og fra [[1993]] var Lyngebækgård [[asylcenter]] et par år. Avlsbygninger og bestyrerbolig var til [[2005]] Nivå Ungdomsskole. I [[2000]] blev gården købt af [[Sjælsø Gruppen]], der har renoveret det da medtagne anlæg.

 

== Strandvejen ==

I [[1940]] blev den gamle Strandvej aflastet af [[Strandvejen (København)|vandstrandvejen]], der blev anlagt tæt ved kysten og forbinder [[Mikkelborg]] og [[Humlebæk]] uden at passere Nivå.

 

== Naturen ==

Naturen omkring Nivå er som det meste af Nordsjælland præget af moræne- og kulturlandskaber.

 

 

== Kulturliv ==

Byens kulturliv omfatter blandt andet Nivå Musiklaug, der arrangerer en årlig musikfestival i Kalvehaven, Nivå Børnefilmklub, Nivå Fåreavlerforening, Karlebo Kunstnerforening, Tyrkisk Kultur- og Undervisningsforening, Nivå Big Band, DCH Nivå (hundetræning), Karlebo Folkedansere, Privatradiodækningsklubben Daiwa, Galleri Fensmark og Nivå Amatør Teater.

 

 

== Sport ==

Nivå har en fodboldklub, [[Nivå-Kokkedal Fodboldklub]] (NKF), der i samarbejde med HUI (Hørsholm Usserød Idrætsforening) står bag [[FC Øresund]], der af og til spiller sine hjemmekampe på stadionanlægget Karsemosegård tæt ved Nivå Kirke (men ellers holder til i Hørsholm Idrætspark). FC Øresunds hidtil bedste placering er en 3. plads i Danmarksseriens pulje 1 i sæsonen 2010-2011.

 

 

== Socioøkonomiske forhold ==

Nivå og Niverøds befolkning kan bedst beskrives som en blanding af arbejder- og middelklasse. Området kan således ikke umiddelbart sidestilles med andre byer langs Øresundskysten og Strandvejen. Man finder således kun enkelte villaer i liebhaverklassen lige nord for Nivå Havn. Beboelsesmassen består således fortrinsvis af parcelhuse, gårdhavehuse, rækkehuse og lejlighedsbyggeri (både privatejet og alment).

 

 

Gennemsnitsindkomsten i hele Fredensborg Kommune blev i 2009 ifølge Danmarks Statistik (Statistikbanken, tabel INDKP5) opgjort til 327.848 kr. om året per indbygger.

* {{cite web |url= http://www.perfrost.dk/side_625_Lynge-Uggel%F8se_0-5.htm|title=Rekordkarriere af Torben Kristiansen |publisher=Perfrost.dk |accessdate=2006 |language=Dansk}}

 

{{Områder i Fredensborg Kommune}}