|
== Opvækst ==
Leif Panduro voksede op på børnehjem og i pleje, efter at hanssine forældre kort efter hanssin fødsel var blevet skilt, og hanssin mor Anne Johanne Panduro var blevet indlagt på statshospital. Panduro kom senere i pleje hos sin morbror, Gregers Panduro, og dennes kone, "tante Risse", i [[Ringsted]], hvor han fik et nært forhold til sin fætter Rudi, som han voksede op sammen med, mens han stod i stærk modsætning til morbroren og tanten, der oplevede ham som en vanskelig dreng. Panduro magtede aldrig at besøge sin mor på asylet, og gik heller ikke til hendes begravelse. Han var martret af skrækken for at have arvet hendes sindssygdom; hans morbror Gregers måtte følge to søstre til graven, først da den maniodepressive Jessica begik [[selvmord]] i [[1949]], derefter Anne Johanne, der skal være død af dårligt hjerte efter 24 år ved statshospitalet i [[Nykøbing F]]. Hun havde været nervøs og overspændt som ung, og da sønnen var 6 år, blev hjemmet opløst efter hendes endelige sammenbrud. Hun blev dog altid glad for besøg af svigerinden "Risse" og dennes datter Hanne, fniste og fortalte sjofelheder, og proppede sig, når de tog hende med på konditori. Hun blandede navne, men råbte til en mand, hun en gang fik øje på i skoven: "Jeg ''har'' set dig, Aage Petersen!" Aage Petersen var Panduros far. Om sønnen, hun aldrig så, havde hun sine egne tanker, og da "Risse" fortalte hende, at han var blevet tandlæge, protesterede hun med, at han var da konditor i [[Aalborg]]. <ref>John Chr. Jørgensen: "Leif Panduro", forlaget Gyldendal, København 1987</ref>
== Anden verdenskrig ==
|
