Christoffer Gabel: Forskelle mellem versioner

Gabel blev kort før [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under [[Freden i Roskilde]]. Da [[enevælde]]n trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til [[gehejmeskriver]] , stats- og [[kammerherre]] i den danske adel og [[statholder]] i [[København]]. Christoffers lykke blev ved med at stige til [[1667]], hvor hans kone Anna døde under en jagt nær [[Rekinde]]. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd [[Hans Schack (rigsfeltherre)|Hans Schack]], greve af [[Schackenborg]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]], [[amtmand]] i [[Roskilde Amt]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to [[uægte børn]].

 

 

Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i [[William Heinesen]]s historiske brevroman ''Det Gode Håb'', udg. [[1964]].