Møllerprivilegium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m + skabelon |
Ramloser (diskussion | bidrag) m tilføjer kilder |
||
Linje 1:
'''Møllerprivilegium''' var et kongeligt [[privilegium]], der blev tildelt som
en næringsret ([[koncession]]), der sikrede mølleejeren en god, fast indtægt. [[
Møllerne var typisk givet i [[fæstebrev|fæste]], som er en [[jura|juridsk]] kontrakt mellem ejeren og udøveren af erhvervet.
<ref>{{harvnb|Linde-Laursen|1989|p=20}}</ref> I [[Slesvig-Holsten]] var mølletvangen udstrakt til at omfatte alle bønder. <ref>{{harvnb|Rønne (red)|2009|p. 9}}</ref>
==Betaling for maling af korn==
Danske Lov af 1683 giver udførlige anvisninger på den løn, [[møller]]ne kunne tage for malingen af kornet.
Møllerens løn udgjorde 1 [[pot]] eller ca. 1/18 af hver [[skæppe]] korn, svarende til 5,5 % af det indleverede korn, men heri indgik også den skat, som møllen skulle udrede til Kongen (staten).
Kornet blev udmålt med et autoriseret told-kopmål med Chr. 5’s seglmærke. <ref> Danske lov XI. kapitel</ref> <ref name=arkiv/>
Til gengæld for næringsretten skulle mølleren selv udrede skat af den mængde korn, han toldede. Toldeafgiften i korn var uændret fra [[Erik af Pommern]] og indtil [[1917]], hvor den blev afløst af penge.
==Den danske møllerevolution==
I kølvandet på [[1849]] [[grundloven]] blev de gamle møllers [[monopol]] ophævet med virkning fra [[1. januar]] [[1862]], hovedsagelig båret af selvejerbøndernes ønske om selv at kunne etablere gårdmøller eller i det mindste selv at kunne vælge, hvilken mølle de ville søge. <ref name=arkiv/>
De stigende kornudbytter og behovet for en større møllekapacitet til formaling af svinefoder forklarer den store vækst i antallet af vindmøller fra 1862 og frem.
Vindmøllens snurren, selv om natten, blev derfor højt besunget af kunstnere som forfattere som et sindbillede på tidens vækst og fremgang.
Alligevel skulle det snart vise sig at man fik bygget mange flere møller end nødvendigt, og mange af dem blev hurtigt nedlagt igen. Fra 1800 møller i [[1840]] til 2000 møller i [[1860]] og 2800 møller omkring [[1900]].
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
*{{Cite book
| last= Lebech-Sørensen
| first = Anne Marie
| editor-last =
| editor-first =
| contribution =
| title =Vindmøller og vandmøller i Danmark
| series =
| volume = 1-4
| year = 2001-2009
| publisher = Forlaget Skib
| location =
| isbn =
| pages =
|}}
* {{Citation|last=Linde Laursen|first= Anders|year= 1989| volume = 36:1
|title= Danske skvatmøller - ”Fup” eller ”Fakta”?
|publisher= Fortid og Nutid
|location=København
|}}
* {{Citation|last=Rønne|first= Bent Vedsted (red) |year= 2009
|title=Sillerup Mølle-Møllen og møllernes historie gennem 150 år
|publisher=Historisk Arkiv for Haderslev Kommune og Sillerup Mølles venner
|location= Haderslev
|isbn= 978-87-90549-30-5}}
[[Kategori:Vindmøller]]
[[Kategori:Vandmøller]]
[[Kategori:Erhverv]]
| |||