Åbn hovedmenuen

Ændringer

164 bytes fjernet ,  for 6 år siden
m
Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
 
== Geografi ==
Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da [[Maria Theresia|Maria Theresia af Østrig]] og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Joseph II.]] som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.<ref>[http://www.vorarlberg.at/vorarlberg/geschichte_statistik/geschichte/landessymbole/landesname.htm Delstatens Vorarlbergs hjemmeside, Geschichte - Landessymbole, Landesname]</ref>
 
Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k01_054400.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 37</ref> 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget.<ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=1143536&stid=506825 Wirtschaftskammer Vorarlberg, Vorarlberg in Zahlen 2012, s. 7]</ref> Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt"]</ref> Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem [[Arlberg]]passet (1.793&nbsp;m).
I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden [[Silvretta]]. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden [[Rätikon]], der udgør den geologiske grænse mellem [[Østalperne]] og [[Vestalperne]], og nord for Silvretta ligger bjergkæden [[Verwall]] på grænsen til [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
 
Længere nordligt ligger bjerggrupperne [[Lechquellengebirge]] og [[Bregenzerwaldgebirge]] i de [[Nordlige Kalkalper]].
 
Markante bjerge i Vorarlberg er:
 
[[Fil:Feldkirch Schattenburg.jpg|thumb|250px|Schattenburg i Feldkirch]]
I [[1150]] døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve [[Hugo 1. af Thübingen|Hugo I. af Thübingen]] og den fjernere slægtning [[Rudolf von Pfullendorf]]. Da Pfalzgreve Hugo døde i [[1182]] overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn [[Hugo von Montfort|Hugo]] overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen [[Schattenburg]].<ref>[http://feldkirch.at/stadtmarketing/tourismus/historisches/stadtgeschichte-feldkirchs www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch]</ref> Han tilegnede sig i [[1206]] adelsnavnet [[Montfort (adelsslægt)|von Montfort]].<ref name=autogeneret1>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>
 
Bregenz grundlægges som by i midten af det 13. århundrede, og Bludenz opstår i perioden mellem [[1264]] og [[1268]].<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Die Erschließung des Landes]</ref>
=== Statsreformer ===
[[Fil:Josef Hickel Portrait Josef II.jpg|thumb|Josef II. samlede administrationen af Vorarlberg]]
Med [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse<ref>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou,name=autogeneret1 Vorarlberg]</ref>, og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef II.'s]] reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under [[Vorderösterreich]] i [[Freiburg am Breisgau]]. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under [[Bayern|bayerisk]] herredømme [[1805]] - [[1814]] som følge af [[Freden i Pressburg (1805)|Freden i Bratislava]] efter [[Den tredje koalition]].
 
I [[1861]] bliver Vorarlberg [[kronlande|kronland]] med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig [[statholder]] i Innsbruck.
Efter [[2. verdenskrig]] blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den [[Frankrig|franske]] [[Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig|besættelseszone]]. Den [[25. november]] [[1945]] afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den [[Østrigske Statstraktat]] og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 [[Østrigs delstater|delstater]].
 
Økonomisk stod Vorarlberg i en svær situation efter krigen. Mangel på råstof og arbejdskraft, samt handelsrestriktioner hæmmede et industrielt opsving. Men Vorarlsbergs tekstilindustri fik hurtigt en opblomstring og i begyndelsen af 1950'erne havde Vorarlberg i store træk overvundet efterkrigstidens problemer. I [[1951]] var halvdelen af beskæftigelsen i den industrielle sektor, mens den anden halvdel var beskæftiget inden for landbrug og tjenesteerhverv med en nogenlunde ligelig fordeling.<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 1945 - 2005; Die strukturelle Entwicklung der Vorarlberger Wirtschaft seit 1945]</ref> I 1950'erne stod Vorarlberg for en fjerdedel af Østrigs samlede tekstileksport <ref>Zöllner, s. 566</ref>
 
Krisen i 1970'erne betød imidlertid en ændring i Vorarlbergs industristruktur. Fra at tekstilindustrien i [[1969]] udgjorde 70 % af industriproduktionen udgjorde den kun 8 % i [[2009]]. I dag er det jern- og metalindustri, som har den største andel på 50 %.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Vorarlberg Kompakt, s. 9]</ref>
 
== Politik ==
== Kultur ==
[[Fil:Bregenz Festspielhaus Strandbad.jpg|thumb|Festspilpladsen i Bregenz med scenen i Bodensøen samt festspilhuset]]
I international sammenhæng er Vorarlberg kendt for [[Festspillene i Bregenz]] (''Bregenzer Festspiele''), der årligt tiltrækker over 150.000 [[opera]]- og [[klassisk musik]]interesserede gæster. En stor scene bygget ud i Bodensøen er omdrejningspunktet for festivalen, der siden [[1946]] afholdes årligt i juli og august. I tilknytning til festivalen åbnedes i [[1980]] [[Festspielhaus Bregenz]], der har plads til 1765 gæster.
 
Den årlige [[Schubertiade Vorarlberg|Schubertiade]] regnes for verdens mest betydende [[Franz Schubert|Schubert]]-festival.<ref>[http://www.vol.at/chronik/viewpage.aspx?viewtype=artikel&id=150&left=artikel Vorarlberg Chronik: Die Schubertiade]</ref> I perioden maj til september afholdes årligt en række Schubert-opførelser med førende kunstnere, som tiltrækker omkring 30.000 gæster. Festivalen har været afholdt siden [[1976]].
 
[[Fil:HirschenSchoppernau.JPG|thumb|250px|Turisme er en vigtig indtægtskilde, her Hotel Hirschen i Schoppernau, Vorarlberg]]
Udviklingen i andelen af beskæftigelsen i Vorarlbergs industriproduktion ser således ud:<ref name=autogeneret2>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=2183480&conid=722908 Wirtschaftskammer Österreich], Vorarlberger Wirtschaftgrafiken</ref>
 
{| class="wikitable"
|}
 
Vorarlbergs største eksportartikler er målt på værdi elektronik og maskiner (29 %) og jern- og metalvarer (23 %). [[EU]] er den største aftager med 62 % af den samlede eksport. <ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid name=1&docid=2183480&conid=722908 Wirtschaftskammer Österreich], Vorarlbergerautogeneret2 Wirtschaftgrafiken</ref>
 
Turisme udgør en væsentlig rolle i flere dele af Vorarlberg, primært i Arlberg, Bregenzerwald, Kleinwalsertal og Montafon er der en betydende turisme både sommer og vinter. 2,2 mio. gæster har i alt 8,5 mio. overnatninger i [[2012]]. 89 % af overnatningerne foretages af udenlandske gæster, hvoraf 65,7 % kommer fra [[Tyskland]], 12,1 % fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0 % fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4 % af overnattende gæster kommer fra [[Danmark]]. 60 % af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40 % i sommersæsonen.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k28_054427.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 443-446 samt [http://www.statistik.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=143978&dDocName=071425 Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012]</ref>
 
{{Østrigs delstater}}
 
[[Kategori:Vorarlberg| ]]
[[Kategori:Delstater i Østrig]]
541.907

redigeringer