Wyoming: Forskelle mellem versioner

I 1869 fik kvinderne i Wyoming stemmeret som de første i USA, hvilket delvis var et forsøg på at skaffe nok stemmer til, at Wyoming kunne anerkendes som delstat. Wyoming var også i 1924 den første stat, som valgte en kvindelig guvernør.

Wyoming er overvejende konservativt og politisk rettetorienteret mod [[Republikanske parti (USA)|det republikanske parti]]. Delstaten har ikke stemt for en [[Demokratiske parti (USA)|demokratisk]] præsidentkandidat siden 1964, og kun 2 ud af 23 amter anses som værende orienteret mod det demokratiske parti. Ved præsidentvalget i 2004 vandt [[George W. Bush]] en andel af stemmerne på 69%, det tredjehøjeste tal i USA, og hans vicepræsident, [[Dick Cheney]], kom fra Wyoming, og repræsenterede delstaten i kongressen fra 1979 til 1989. Wyomings 2 senatorer i [[Senatet (USA)|USA's Senat]] og det ene medlem af [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]] er alle republikanere.

Ifølge U.S. Bureau of Economic Analysis var Wyomings bruttodelstatsprodukt 27,4 mia. USD i 2005. [[Arbejdsløshed]]en var i 2006 ca. 3,3%, lavere end det nationale gennemsnit på 4,6%. Wyomings økonomi adskiller sig markant fra andre delstaters økonomi, idet mine- og turistindustien er de vigtigste erhverv. USA's føderale myndigheder ejer 50% af jorden, mens 6% ejes af delstatsmyndighederne

Wyomings mineindustri udvinder bl.a. [[Kul (bjergart)|kul]], [[naturgas]], [[råolie]], [[uran]] og [[trona]], og delstaten har en af de højeste andele af personer, beskæftiget med minedrift i USA. I 2002 var indtægterne fra mineindustrien over 48 mio. USD.

Wyoming er den mindst befolkede blandt alle USA's delstater, og selv distriktet [[District of Columbia]] har flere indbyggere. Wyoming har også den laveste befolkningstæthed blandt alle de 48 kontinentale delstater. [[Alaska]]s befolkningstæthed er lavere, selv om denne stats befolkningstal er højere end Wyomings.