Kommunalreformen (1970): Forskelle mellem versioner

'''Kommunalreformen i 1970 '''var den hidtil største reform af det [[Danmark|danske]] [[kommunestyre]], der den [[1. april]] [[1970]] (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af [[Amt|amter]] fra 25 til 14. Det samlede antal af kommuner blev dog1. iapril [[1974]] igenyderligere reduceret – denne gang til 275, hvilketsom antalforblev der forblevuændret indtil [[2003]].

Ved en lignende reform i 20062007, kaldet [[Kommunalreformen 2007|Strukturreformen]], reducerede igenblev antallet af kommuner reduceret til 98 kommuner, samt afskaffedeog amterne blev nedlagt og erstattet af 5 regioner.

DetErhvervsfordelingen sketeog idermed løbetarbejdsmarkedet afændrede sig drastisk i [[1950'erne|1950'ernes]] Danmark, storeog omvæltningerbyerne ivoksede befolkningenskraftigt erhvervuden og byernesom vækstbykernerne. Nogle kommuner mistedehavde derfor delestagnerende afeller deresligefrem faldende befolkningindbyggertal, mens andreandres indbyggertal steg kraftigt. Det var især de større købstænder der tiltrak nye indbyggere, og det var derfor også dem, der stod overfor de største administrative opgaver, der efterhånden blev uoverkommelige for den begrænsede kommunale administration på den tid. Værst stod det dog til i [[sognekommune|landkommunerne]], der især efter [[Folkeskoleloven (1958)|''Folkeskoleloven i 1958'']] bistodskulle afvikling afafvikle landsbyskolerne. Reformen (loven) af skolevæsenet i [[1958]] tillod landkommunerne at indgå såkaldte ''[[skoleforbund|tværkommunale skoleforbund]]'', for at sikre, at de kunne tilbyde den lovpligtige undervisning til sinederes borgere.<ref name=":0">{{Kilde www|titel = Den store kommunalreform 1970|url = http://vejlewiki.dk/index.php?title=Den_store_kommunalreform_1970|udgiver = Vejle Stadsarkiv}} Hentet 3. oktober 2013.</ref>

[[Indenrigsministeriet]] foretog i begyndelsen af [[1960'erne]] omfattende analyser af sammenhængen mellem indbyggernes bopæl og arbejdsplads, samt organisationenorganiseringen af den offentlige sektor. MenDet isærblev en analyse, der villebl.a. undersøgeundersøgt hvorvidt kommunens indbyggertal spiller ind på en kommunes finansiering af lokal offentlig service.

Konklusion på denKonklusionen var klar i [[1966]], og opstillededer blev opstillet tre hovedprincipper for den fremtidige kommunale inddeling.

Hvis en kommune skalskulle kunne levere en effektiv service til sine indbyggere, anslåsblev det beregnet, at kommunen ikke kunne have færre end 5000-6000 indbyggere, hvilket på denne tid blev vurderet som et tilstrækkeligt grundlag for et [[alderdomshjem]] og egen skole. Amterne skulle have 250.000-300.000 indbyggere, før der blev et tilstrækkeligt grundlag for et fuldt udbygget [[centralsygehus]]. Et andet problem, var at de fleste købstæder i realiteten sørgede for service, infrastruktur og arbejdspladser for de omliggende landkommuner, uden at landkommunerne betalte for det; det betød reelt at landkommunernes indbyggere var i et "skattely". Løsningen blev på dette finansieringsproblem blev, at man lagde netop de berørte kommuner sammen, som i forvejen udgjorde et geografisk sammenhængende [[byområde]]. Samtidig foreslog man at ophæve købstædernes særlige status, der i mange år havde givet købstæderne fortrinsret til handel. Købstæderne havde desuden stået for eget hospitalsvæsen – ligesom amterne også gjorde det. Det blev i forbindelse med reformen lagt under amterne.<ref>{{Kilde www|titel = Kommunalreformen|url = http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Samfund/Danmarks_lokalforvaltning/kommunalreformen|udgiver = [[Den Store Danske]]}} Hentet 3. oktober 2013</ref>

I [[1965]] nåedevar antallet af købstads- og landkommuner opstørst, påi sit højeste niveau,alt 1345, hvoraf 1257 var landkommuner og 88 købstadskommuner. DetDer var siden oprettelsen af landkommuner med selvstyre ved [[Kommunalreformen (1841)|kommunalreformen]] i [[1841]] sket en kontinuerlig stigning i antallet af kommuner, hvorved der for første gang blev oprettet landkommuner med selvstyre. Ved reformen i 1841 var der 1021 landkommuner. Amterne førte tilsyn med landkommunerne, mens købstænderkøbstæderne blev tilset af Indenrigministeriet. Det var først omkring [[1960]] at det første demokratiske valg til amtsrådene fandt sted.

Allerede i [[1966]] påbegyndteblev der foretaget frivillige sammenlægninger af kommunerne, således at antallet ved sammenlægningenkommunalreformen i 1970 var reduceret til 1098. Pr. 1. april 1970 blev dette yderligere reduceret til 277, hvorefter købstæderne også mistede deres privilegier. I [[1974]] blev antallet af kommuner reduceret yderligere til 275, idet [[Sengeløse Kommune]] blev lagten underdel af [[Høje-Taastrup Kommune]] og [[Store Magleby Sogn|Store Magleby]] og [[Dragør Sogn|Dragør Sogne]] blev lagt sammen til [[Dragør Kommune]].

Antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14. [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Frederiksberg Kommune]]r forblev udenfor amtslig inddeling. De gamle amter levede dog videre som [[statsamt]]er. [[Statsamtet København]] (uden KøbenhavnKøbenhavns Kommune) varetog Frederiksbergudover Kommunesfor [[Københavns Amt]] også opgaver for Frederiksberg Kommune, mens Københavnopgaver for Københavns Kommune blev varetaget af [[Københavns Overpræsidium]], der blev ledet af overpræsidenten.