Johannes Chrysostomos: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m Udvidet med materiale fra artiklen om Aelia Eudoxia |
Rsteen (diskussion | bidrag) m Retter link i billedtekst m.v. |
||
Linje 4:
Han virkede først i [[Antiokia]] i [[Syrien]], men blev i [[398]] [[patriarken af Konstantinopel|patriark i Konstantinopel]]. Der gjorde han sig blandt andet til uven med kejserinde [[Aelia Eudoxia|Eudoxia]], ved at gå til angreb på det moralske forfald i almindelighed og ved hoffet i særdeleshed, hvilket førte til, at han blev anklaget for [[kætteri]] og forvist fra hovedstaden. Hans døde i fængsel i Comana i provinsen [[Pontos (kongerige)|Pontos]] ved [[Sortehavet]].
[[Fil:John Chrysostom and Aelia Eudoxia.jpg|thumb|left|upright=1.35|
== Konflikten med kejserinde Eudoxia ==
Kejserinde Eudoxias havde en fremtrædende rolle i ved hoffet, og repræsenterede ofte kejserfamilien ved kirkelige begivenheder. Hun var en vigtig støtte for den del af den kristne kirke, der bekendte sig til den [[Nikænske trosbekendelse]], og Sokrates af Konstantinopel beretter, at hun finansierede natlige anti-[[arianske]] optog i byen. Hun ledede også de offentlige festligheder, der fandt sted, når nye [[relikvier]] af kristne [[Martyr|martyrer]] ankom til Konstantinopel, og hun deltog i de vågenætter, der blev afholdt over dem. Eudoxia omtales hele vejen igennem som egenrådig i religiøse anliggender. Hun deltog uden kejseren i de religiøse begivenheder, og Wendy Mayer kommenterer, at det er bemærkelsesværdigt, hvor få gange kejser [[Arcadius]] deltog i offentlige arrangementer.<ref>Wendy Mayer: Aelia Eidoxia</ref> Man kan tolke Eudoxias indstats på den måde, at hun overtog den rolle, kejserne havde haft, som kirkens beskyttere, siden kejser [[Konstantin den Store|Konstantin]]. Denne position bragte hende i konflikt med Johannes Chrysostomos. Deres første stridspunkt kan meget vel have været hans protester over den måde, rigets tidligere stærke mand Eutropius blev fjernet og henrettet på: Eutropius havede søgt tilflugt i [[Hagia Sofia]], og han blev lovet, at han kunne opholde sig sikkert på [[Cypern]]. Men generalen [[Gainas]] fik ham fragtet til Chalcedon, hvor løftet - spidsfindigt nok - ikke gjaldt, og der blev han dømt og henrettet.<ref>Norwich, side 126</ref>
I hele sin periode som patriark afslog Johannes blankt at afholde de sædvanlige overdådige sammenkomster, hvilket gjorde ham populær blandt den jævne befolkning, men bestemt ikke hos den overklasse og blandt de prælater, der plejede at nyde godt af begivenhederne. Hans reformer af kirken var ligeledes upopulære i de samme kredse. Biskopper og andre medlemmer af den kirkelige ledelse yndede ellers at tage ophold i Konstantinopel i længere tid, på patriarkens regning, men de blev nu sendt tomhændede tilbage til deres embeder i provinsen, med besked om at passe deres arbejde.<ref>David H. Farmer, ''The Oxford Dictionary of the Saints,'' second ed. (New York:Oxford University Press, 1987) side 232.</ref> En af Johannes mest fremtrædende modstandere var Theofilus, som var patriark i [[Alexandria]]. Han havde ambitioner om at inddrage Konstantinopel i sit patriarkat, og var modstander af udnævnelsen af Johannes. Theofilus var modstander af [[Origenes]] lære, og han beskyldte Johannes for at følge Origenes. Anledningen var, at Theofilus havde irettesat fire ægyptiske munke, fordi de godtog Origenes. De flygtede til Konstantinopel, hvor Johannes tog godt imod dem.
| |||