Åbn hovedmenuen

Ændringer

8 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
 
== Opvækst og ungdom ==
Gram var født i [[Bjergby (Hjørring Kommune)|Bjergby]] nogle kilometer nord for [[Hjørring]], hvor hans fader Niels Hansen Gram var [[præst]] fra [[1676]] til sin død [[1712]]. Moderen Anne Christensdatter Mule døde [[1731]]. Begge forældrene tilhørte slægter, der havde hjemme i [[Vendsyssel]]. De havde ni børn. Et par af sønnerne blev præster, deriblandt den dygtige Laurids Gram ([[1701]] – [[1775]]), der begyndte sin embedsbane som [[subrektor]] i [[Ribe]] og endte som præst i [[Stege]] og [[provst]] på [[Møn]]. Fra hans hånd foreligger en [[latin]]sk biografi af hans berømte broder, der havde været som en fader for ham. ''Vita Johannis Grammii'' blev udgivet i [[1942]].
 
Hans Gram var meget svag som barn, og ingen ventede, at det skulle leve, men siden kom han til kræfter og udviklede sig godt. Da faderens embedsindtægter var små, underviste han selv sønnen, der allerede tidlig viste en sjælden begavelse. Navnlig udmærkede han sig ved en utrolig sikker [[hukommelse]], et fortrinligt sprogtalent og en energisk flid. Faderen, der selv var en dygtig filolog, fandt i sønnen en overordentlig lærenem discipel. [[1703]] dimitterede han ham til [[Københavns Universitet]], og allerede ved den [[Studentereksamen|Første Prøve]] vakte Hans Gram en formodning om, hvad den lærde verden med tiden kunne vente af ham. Som privatist blev han sat nederst på sit hold, ukendt stod han der, fattig klædt og uanselig, men da han i [[græsk (sprog)|græsk]] opgav hele [[Homer]] og [[Callimachus]], udbrød den eksaminerende [[professor]] [[Poul Vinding]]: "Hvad, du have læst og forstaa Callimachus!" Og end mere forøgedes forundringen, da han næsten fandt sin overmand i den 18-årige ''[[Rus (student)|depositurus]]''. Samme dag indbød han ham til sit bord, som om han anede, at Gram med tiden skulle afløse ham selv som lærer i græsk ved universitetet. Og efter denne gode begyndelse blev det ikke vanskeligt for Gram at vinde velyndere blandt professorerne, da hans flid og begavelse var parrede med et beskedent og tiltalende væsen. Snart åbnede [[Regensen]] sig for ham, og de værste bekymringer for fremtiden var således ryddede af vejen.