Forskel mellem versioner af "Mensjevik"

1 byte tilføjet ,  for 7 år siden
m
(linkfix)
Martov var fuldkommen enig, hans og de øvrige russiske venstresocialisters udlægning var netop ovenstående hentet fra Marx og Engels selv. Det var 'proletariatets store flertals som i en periode herskede uden at tage hensyn til interesserne hos et lille isoleret borgerligt kapitalistisk mindretal.'<ref>Getzler: Martov, side 221.</ref> Ideen om et enkelt revolutionært partis diktatur på proletariatets vegne. Et diktatur over såvel proletaratet som alle andre partier og strømninger afviste Martov som en ide der ville føre til despoti .<ref>Getzler: Martov, page 220; Luxemburg, Rosa: ''Die russische Revolution. Eine kritische Würdigung'', Berlin 1920 side 109 (''Gesammelte Werke'', Vol IV, side 359) Dietz Verlag Berlin 1983.</ref> Dette i øvrigt helt i lighed med [[Rosa Luxemburg]] i hendes kritik af Lenin og Trotskij i 1918 hvor hun bl.a. skrev anklagede dem for at indføre "et diktatur ledet af en håndfuld politikere....et diktatorship i den borgerlige forstand et Jacobinsk styre." Et mindretals diktatur var nemlig i peroden før oktober revolutionen altid i teorietiske marxistisk forstand af forstå som lig med definitionen på et borgerligt diktatur.
 
Mensjevikkerne afviste bolsjevikkernes påstande om, at de med oktober revolutionen havde skabt et "proletariatets diktatur" i Marx ånd og tanke. Martov og mange andre marxister var at bolsjevikkerne istedeti stedet for et 'proletariatets diktatur' havde skabt en ny form for borgerligt (=mindretals) diktatur. Et elitært ét-parti diktatur som sigtede imod den totale destruktion af ethvert politisk alternativ, borgerligt såvel som venstreorienteret og socialistisk. Et diktatur også over arbejderklassen, signaleret ikke mindst med undertrykkelsen af "[[Kronstadt-opstanden]]", de samtidige nedkæmpelse af strejker og frie fagforninger, og dermed undertrykkelsen af enhver form for arbejderklasse modstand og enhver mulighed for arbejderklassen i retning af venstreorienterede og socialistiske alternativer til bolsjevik-partiets diktatur.<ref>se Brovkin, Vladimir N. ''The Mensheviks After October: Socialist Opposition and the Rise of the Bolshevik Dictatorship'' "The Mensheviks' Political Comeback: The Elections to the Provincial City Soviets in Spring 1918," ''Russian Review,'' vol. 42, no. 1 (Jan. 1983), pp. 1-50.</ref>
 
Som Martovs biografør Israel Getzler formulerede det, så burde formålet med "partiet" i mensjevikkernes øjne være den at fungere som et "klasse parti" hvis opgave det er, "at inddrage og repræsentere de arbejdende masser og ikke bare udnytte samme for det formål at lave revolution", styret af og i længden kun til fordel for en "elite".<ref>Getzler: Martov side 220.</ref> "I realiteten, konkluderede Axelrod i sin tale til den internationale socialistkongres i Bern i 1919, "har proletariatet ''ikke'' herredømmet i det bolsjevikkiske Rusland", proletariatet er tjener og ikke herre og dets bolsjevikkiske herrer og deres pretorianske garde undertrykker og nedtramper dets rettigheder på en hidtil uset måde. Det bolsjevikkiske regime er i virkeligheden præsist det modsatte af et proletariatets diktatur".<ref>Asher op.cit. p.129</ref>
25.982

redigeringer