Epikur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) tilf. kilde |
Gecko (diskussion | bidrag) stort makeover |
||
Linje 21:
}}
'''Epikur''' ([[341 f.Kr.]]-[[270 f.Kr.]]) var en [[Grækenland|græsk]] filosof
==Liv==
Epikurs liv kendes godt igennem talrige bevarede breve som han skrev for at holde kontakt med sine elever. .<ref name="sideLauersen19"> Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 19.</ref> Han blev født på [[Samos]]. Han blev undervist af platonikeren [[Pamphilos]] og af demokritæeren ]]Nausiphanes]], der gjorde større indtryk på ham. [[323 f.Kr.]] -[[321 f.Kr aftjente han værnepligt i [[Athen]]. [[322 f.Kr.]] mister Athen kontrollen over Samos, og Epikur flytter formentligt til [[Kolophon]]. I byen [[Lampsakos]] danner han en gruppe tilhængere, fra her flytter han formentlig tilbage til Athen hvor han i [[307 f.Kr.]] grundlagde sin skole i [[Athen]] der kaldtes "haven".
Haven brød med traditionelle normer. Den var åben for slaver og kvinder der også havde taleret. .<ref name="Lauersenside20">Lauersen, Simon (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 20.</ref>. Efterhånden dannedes der flere skoler, og nogen af dem bl.a. en på [[Rhodos]] opnåede senere en vis grad af selvstændighed.
Epikur er bedst kendt for sin moralfilosofi. Han mente, at mennesket søger nydelsen (græsk: hedone) og at man skal forsøge at undgå smerte. Det højeste gode er således et liv uden legemlig smerte og sjælelig angst. Den epikuræiske filosofi opfordrer ikke individet til at kaste sig ud i et dekadent og umådeholdent liv (i modsætning til hvad kristne polemikere siden hen har hævdet) for Epikur mente, at den sande lykke findes i et stille, eftertænktsomt liv hvor man passer sin have (deraf navnet på hans skole) i ro og fred. Epikur har bl.a. inspireret den franske filosof og essayist [[Michel de Montaigne]]▼
Epikur mente det omgivende samfund var sygt og forbød sine deltagere at tage del i det. De levede i stedet i afsondrede skoler. Af sine elever opfattedes hans næsten som en guddommelig skikkelse.
==
Tilsyneladende efterlod Epikur et stort antal bøger, men næsten alt er gået tabt. Til del skyldes det modstand fra idealistisk filosofi og kristendommen, idet Epikur i perioder blev opfattet som tilhænger af et hæmningsløst liv fyldt med udskejelser. I mange tilfælde kender vi derfor ikke Epikurs præcise argumentation. Kilderne er:
* Tiende bog af [[Diogenes Laertius]] filosofihistorie. Denne indeholder tre breve og 40 epikuræiske teser.
* ''Brevet til Herodot'' stammer fra Epikur selv.
==Filosofi==
=== Atomisme ===
Som [[Atomisme|atomist]] var Epikur tilhænger af [[Demokrit|Demokrits]] teori at {[Atom|atomet]] er altings mindste bestanddel. Atomos er græsk og betyder udelelig. Verden består af et uendeligt antal bittesmå enheder, atomer, der bevæger sig i et tomt rum. Det tomme rum har ingen grænser. Atomerne er på vej "nedad", men foretager en gang imellem vilkårlige spring til siden så de kolliderer. Kollisionerne skaber [[kædereaktion]] og atomerne indgår i forskellige forbindelser og der opstår verdener. Vores verden er en sådan verden. .<ref name="side13"> Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 13.</ref>
===Sjælen===
Sjælen er sammensat af atomer, og er således materiel lige som vores evne til sansning er. Sanseindtryk består af 'billeder' der er afsondret fra overfladen af det man ser på. Mennesket er født uden intelligens. Efterhånden som bevidstheden udvikler almene begreber opstår også en risiko for at disse begreber ødelægger den umiddelbare sansningen, idet vi kan 'føje meninger' til sanseoplevelsen der ellers er ufejlbarlig. Vi kan f.eks. udvikle behov for ting vi ikke har brug for. Epikur mener dog at mennesker har en [[Fri vilje|fri vilje]] der gør os i stand til at forme vores egen verden ved rationelt at undersøge vores begreber. Målet med det er at komme i forbindelse med menneskets egen natur.
Epikur var ikke tilhænger af [[determinisme]], for han mente at små variationer i atomstrømmen gjorde mennesket frit.
=== Religion ===▼
Guderne er ifølge Epikur ikke skabere er verden og han er således [[Naturalisme|naturalist]].
▲== Religion ==
Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne.
Men for Epikur var døden ikke noget at frygte, for som han siger: "Når vi er, er døden ikke tilstede, og når døden er, er vi ikke tilstede" (Diogenes Laertios 122 ff).
Guderne eksisterer, men lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene.▼
=== Det højeste gode ===▼
På den måde er alt tilfældigt og mennesket kan intet stille op. I stedet må det lære at affinde sig, at leve uforstyrret med mindst muligt ubehag og smerte.
Epikur moralfilosofi kaldes [[Hedonisme|hedonisme]] efter dets centrale begreb nydelse (græsk: hedone).
▲Guderne eksisterer, men lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene.
Han mente, at mennesket søger nydelsen og at man skal forsøge at undgå smerte. Det højeste gode er således et liv uden legemlig smerte og sjælelig angst. Smerte kan f.eks. være angst for guderne eller angst for døden
▲
▲== Det højeste gode ==
==Indflydelse==
Epikur har bl.a. inspireret den franske filosof og essayist [[Michel de Montaigne]]
▲Men døden er absolut, kun en opløsning af atomer, der er intet efter døden, og derfor er der heller ingen grund til frygt. "Når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke".
▲Man skal koncentrere sin psykiske energi på det, man har indflydelse på. Da intet er forudbestemt har mennesket en fri vilje til at skabe et liv i indre frihed, uafhængig af den ydre verden.
==Literatur på dansk==
Lauersen, Simon
Mørch, Arne (1992): ''Du skal le og filosofere. Historien om humanisten Epikur.'', Forlaget Hovedland, ISBN: 97-88774-66-2099
==Noter==
| |||