Åbn hovedmenuen

Ændringer

oversat
: {{flertydigperson|Erik Rosenkrantz}}
 
'''Erik Ottesen [[Rosenkrantz]]''' ([[1519]] på [[Tørning]] – [[18. november]] [[1575]] på [[Arreskov]] på [[Fyn]]), var [[Danmark|dansk]] [[rigsråd]] og lensherre på [[Bergenhus]] fra [[1560]] til [[1568]].
 
Søn af [[Otte Holgersen Rosenkrantz]] og [[Margrethe von Ganz]]. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i [[Brandenburg]], da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i [[Sachsen|saksisk]] tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede detslægtens store tilhørende gods i [[1547]]. Fra 1547 til [[1551]] boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterderepræsenterede den norske adel ved kongehyldningen i [[1548]]. Fra 1551 til [[1560]] var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I [[1558]] blev han gift med Helvig Hardenberg ([[1540]]-[[1599]]). I [[1559]], lige efter kroningen af kong [[Frederik 2.]], blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til [[Bergen]] [[21. juli]] [[1560]]. To af hans brødre varsad ligeledes repræsenteret i rigrådet,: [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] og [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]].
 
Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem [[Lindesnes]] og [[Romsdal]], forudensamt Nordnorge fra [[Helgeland]] og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.
 
Hans tid som lensherre blev præget af [[Den Nordiske Syvårskrig]]. I [[1564]] besatte en [[Sverige|svensk]] styrke [[Trøndelag]]. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtedeudeblev, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra [[Nordhordland]] og [[Sunnhordland]]. Med denne styrke sejlede han nordovermod nord i april 1564. Den [[22. maj]] indtog han [[Steinvikholm]], hvor denen svenskesvensk styrke havde forskanset sig. I [[1567]] samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme [[Akershus slot|Akershus]], somtil undsætning; fæstningen var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussionkonklusion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dettefik den bevilget. Den [[31. august]] 1568 forlod han Bergen. Resten af sit livlivet boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i [[Odense]] fra 1568 til [[1572]] og igen i 1575.
 
Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, [[Christoffer Valkendorf]], for begrænse [[Hansestæderne]]s magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik byggetfærdigbygget [[Rosenkrantztårnet]], et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som [[Muren i Bergen]].
 
Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen:
Anonym bruger