Kurdistan: Forskelle mellem versioner

Kurdisk er et [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]] sprog, ligesom dansk er, og tilhører som sådan undergruppen af vestiranske sprog. Der er mange beslægtede ord mellem kurdisk og dansk samt andre europæiske sprog for eksempel ez - jeg, lep (hånd) - lap, jin - kvinde, bro - bror etc.

Det kurdiske folk har formentlig også baggrund i oldtidsfolket [[mederne]], der med kong Cyaxares sammen med babylonerne slog neoassyrerne i år 612 f.Kr. Cyaxares grav regnes for at være gravmæletGravmælet i Qyzqapan i Sydkurdistan nord for byen [[Sulaymaniyah]] regnes for at være kong Cyaxares grav.

Jødiske og romerske (Strabo) kilder omtalte kongeriget Corduene, som lå i det nuværende Tyrkiet. Op gennem middelalderen var der en lang række kurdiske kongedømmer. I krønikken "Sharafnama" fra 1597 beretter prins Sharaf al-Din Bitlisi om disse kongedømmer. Fra det 16. århundrede blev kurderne delt mellem det tyrkiske osmanniske rige og det persiske safavidiske rige. Kurderne i det safavidiske rige blev deporteret ind i det centrale Persien eller længere østpå i takt med at osmannerne pressede grænsen mod øst. Byer og landbrug blev ødelagt. I det osmanniske område blev kurderne organiseret i overenstemmelse med deres traditionelle samfund, og lokale ledere blev gjort til guvernører. Kurdernes indflydelse voksede i denne periode, og de bredte sig vestpå til Ankara.

Efter den tyrkisk-russiske krig 1828-29 søgte kurdere at frigøre sig fra det osmanniske overherredømme, men blev nedkæmpet i 1834. I 1847 blev der etableret en kurdisk provins i Østanatolien, som blev nedlagt igen 17 år efter i 1864. I 1880 var der igen et forsøg på at etablere et selvstændigt kurdisk styre mellem søerne [[Van]] og [[Urmia]], der også blev nedkæmpet.

I slutningen af krigen mellem Iran og Irak 1980-88 forsøgte det irakiske styre at fjerne kurderne ved at udslette en lang række byer og landsbyer under en militær kampagne, der blev kaldt ''Anfal''<ref>http://www.folkedrab.dk/sw50058.asp</ref>'', ''hvorunder mindst 80.000 kurdere mistede livet. I den forbindelse blev byen [[Halabja]] angrebet den 16. marts 1988 med giftgas, hvorved 5-10.000 mennesker blev dræbt.

Efter den 1. golfkrig blev der etableret en flyveforbudszone i det nordlige Irak, som gav kurderne defaktodefacto selvbestemmelse fra 1992. Dette selvstyre opretholdes fortsat indenfor rammerne af staten Irak med eget flag, parlament og administration. Denne del af Irak er kendetegnet ved høj grad af sikkerhed og hurtig økonomisk udvikling. Politisk erhar magten reelt været delt mellem de to dominerende partier PDK og PUK. Efter det seneste valg i 2013 har partiet Goran overtaget PUK´s tidligere førende stilling.