Augur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet
Linje 1:
[[Billede:Augur, Nordisk familjebok.png|thumb|right|150px|En augur]]
En '''augur''' var en præst og embedsmand i den klassiske verden, særligtisær i [[Etruskerne|Etruskerriget]] og [[Romerriget|Det gamle Rom]]. Hans hovedopgave var at fortolketolke fuglenes flugt—dvs. om de flyver i gruppe eller aleneflugt, hvilke lyde de gør når de flyver, flyveretningenskrig og hvilken slags fugle de eræden. Dette kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augur'ens funktion og den ceremoni som han stod for var en central del af det romerske samfund—offentligt såvel som privat—og den vedrørte forhold som krig, handel og religion.
 
Det kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augurerne varslede krig, handel og religion og var af betydning for hele det romerske samfund. Den romerske historiker [[Livius]] skriver (VI.41): ''auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret?'' ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?")
 
Ikke alle troede på varslerne. Heller ikke augurerne selv, der smilede indforstået til hinanden: "augursmil". Søren Kierkegaard brugte udtrykket om sin tids præster..
 
==Se også==