Den polske opstand (1918–1919): Forskelle mellem versioner

'''Den storpolske opstand''' også kendt someller '''Wielkopolska-opstanden''' fra den [[27. december]] til [[16. februar]] [[1919]] var en væbnet polsk opstand i den daværende [[Preussen|preussiske]] provins [[Posen]]. Polakkerne kæmpede for, at provinsen skulle indlemmes i nabolandet [[Polen]], der var blevet gendannet efter 1. verdenskrig.

Siden denMed [[anden polske deling]] frai 1793 og efterfølgende i forbindelse med [[Wienerkongressen]] frai 1815 hørte det egentlige Polen under [[Kongeriget Preussen]]. Med den [[Otto von Bismarck|Bismarckske]] rigsdannelse i 1871 blev provinsen Posen en del af den nye tyske nationalstat. De politiske modsætninger spidsede hurtigt til i provinsen mellem de for 2/3 vedkommende bestod af polske katolikker og den resterende del1/3 tyske protestanter. Især i forbindelse medved en tysk kulturkamp mod den polsk-katolske kultur.

I slutningen af 1. verdenskrig håbede den polske nationalbevægelse i Posen, at det tyske nederlag kunne føre til en indlemmelse i den nye polske stat. Men på trods af præsident [[Woodrow Wilson]]s [[14-punkts-plan]], der lovede folk ret til selvbestemmelse, var fastlæggelsen af den nye tysk-polske grænse langt fra sikker. Polakkerne ville derfor tage sagen i egen hånd, og udnyttede det gunstige tidspunkt, da den tyske østhær var spredt tyndt i det meste af Østeuropa, og Tyskland plagedes af store uroligheder i forbindelse med [[Novemberrevolutionen]], hvor flere tyske byer var besat af socialistiske oprørere. Tysklands nylige nederlag i 1. verdenskrig havde givetgav polakkerne modblod på at tage sagen i egen håndtanden.

UdløsendeOpstanden forindledtes opstanden blevaf et besøg af den polske patriot og senere regeringschef [[Ignacy Jan Paderewski]], der ved et stort anlagt møde med den polske befolkning blev mødt med stor jubel. Dagen efter hans besøg, den 27. december 1918, kom det til polske demonstrationer og tyske demonstrationer i Posen. Samme aften faldt de første skud.

Kamphandlingerne skulle komme til at strækkestrakte sig over halvanden måned. De første skudvekslinger krævede kun få tab. Byen Posen befandt sig allerede på andendagen den 28. december 1918 i de polske oprørersoprøreres hænder. EfterfølgendeNu spredte kampe mellem bevæbnede militsermilitserne sig til hele provinsen. De polske kæmpere tilhørte en underafdeling af den polske militærorganisation (Polska Organizacja Wojskowa − POW). Deres opbygning var organiseret af [[Józef Piłsudski]], der i mellemtiden var blevet en slags første regeringschef for den nyopståedenye polske stat. Midt i januar 1919 havdekontrollerede polakkerne næsten hele provinsen under sin kontrol.

I mellemtiden var den tyske sidetyskerne kommet sig over overraskelsen og havde reorganiseret sig. Enkelte hærenheder og nødtørftigt opståede [[frikorps]] bestående af nationalt sindede tyskere opererede nu under navnet ''Grenzschutz Ost'', og overtog nu beskyttelsen af den tyske grænse mod øst, indtil en egentlig fredsslutning for 1. verdenskrig kunne blive indgået.

''Grenzschutz Ost'' gik efter en organiseringreorganisering over til deciderede modangreb, og kampene blev intensiveret. De eskalerende kamphandlinger truede nu med at brede sig til andre omstridte tysk-polske grænseegne.

Den 16. februar 1919 indgik Tyskland endelig en ny ordning for [[våbenstilstand]]en med de allierede. Denne aftaleDen tog også hensyn til situationen i Posen, hvor Tyskland forpligtede sig til at indstille alle kamphandlinger i området. Dermed sluttede opstanden officielt. Den polske oprørsarmeoprørsarmé blev anerkendt som en allieret stridsmagt. Det allierede pres for at finde en løsning betød dannelsen af en demarkationslinje, der reelt indebar, at størstedelen af Posen kom til at være underlagt polsk interessesfære.

I [[Versaillestraktaten]] fra den 28. juni 1919 blev demarkationslinjen respekteret som den egentlige tysk-polske grænse. Den polske opstand havde derfor vist sig at være særdeles succesfuld fra et polsk synspunkt.

Af de områder, som stadig hørte til Tyskland, oprettedes en ny preussisk provins ''Grenzmark Posen-Westpreussen''. Som navnet afspejler, anerkendte Weimar-republikken kun Versaillesgrænsen som en [[de facto]]-situation, men ikke formelt, og efter Tysklands angreb på Polen i 1939 blev området genindlemmet i Hitlers Stortyskland som del af provinsen [[Reichsgau Wartheland]]. Efter [[2. Verdenskrig]]s afslutning indlemmedes området igen i Polen.

IDen polskstorpolske historieopfattelseopstand er den storpolske opstand helt afgørende for nationenspolsk selvbevidsthed.