Kurdistan: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: informationer vedr situationen i de fire lande som deler Kurdistan
Linje 29:
Kurdiske organisationer har i mange år og særligt siden 1970'erne ført en både politisk og militær kamp mod undertrykkelse og for at opnå selvstændighed.
 
I Tyrkiet, hvor dender størstebor delmere afend kurderne13 bormill. kurdere, er den kurdiske nation blevet officielt fornægtet, og efter 1945 blev kurdisk sprog, litteratur, aviser, sange og nationaldragt forbudt. Overtrædelser blev straffet med lange fængselsstraffe. I 1978 blev organisationen PKK oprettet med henblik på at føre en væbnet kamp for kurdisk selvstændighed. Siden 1984 har militæret destrueret 3000 landsbyer<ref>http://www.axl.cefan.ulaval.ca/asie/turquie_3kurdes.htm</ref>. PKK nåede ikke sit mål, og lederen Abdullah Öcalan blev fængslet i 1999. I 2008 blev 53 kurdiske borgmestre dømt ved retten for at have sendt et brev til den danske statminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de bad ham om ikke at lukke den kurdiske TV-station Roj-TV. Det kurdiske medlem af parlamentet og modtager af Sakharov-prisen i 1995 Leyla Zana fik i 2008 10 års fængsel for at tale kurdisk i parlamentet. I de senere år har den tyrkiske regering indført lempelser og i den forbindelse tilladt brugen af kurdisk.
 
Også i Syrien har de ca. 1 mill. kurdere været forfulgt som etnisk minoritet, og brugen af kurdisk sprog mundtligt som skriftligt har været undertrykt. Kurderne er først blevet anerkendt som borgere, efter at det arabiske oprør brød ud i 2011. Siden har kurdiske grupper kæmpet imod regeringen og har i visse områder opnået frigjort sig for regeringens kontrol.
I Iran bor der knap 10 mill.
 
I Iran, som er et multietnisk land, bor der knap 10 mill. kurdere. Regeringen har bekæmpet kurdisk modstand herunder med militære midler. I 1946 erklærede kurdere selvstændighed i den såkaldte Mahabad-republik, som dog allerede året efter blev nedkæmpet af styret.
Kurdisk sprog og kultur har ikke været forbudt i Irak, men der har siden 60´erne været en række militære kampagner imod kurderne. I slutningen af krigen mellem Iran og Irak 1980-88 forsøgte det irakiske diktatur at fjerne kurderne fra en lang række byer og landsbyer under en militær kampagne, der blev kaldt ''Anfal''<ref>http://www.folkedrab.dk/sw50058.asp</ref>'', ''hvorunder mindst 80.000 kurdere mistede livet. I mange tilfælde blev beboerne tvunget ind i busser og kørt ud i ødemarken, hvor de blev skudt og begravet. Den 16. marts 1988 blev byen [[Halabja]] angrebet med giftgas, hvorved 5-10.000 mennesker blev dræbt.
 
Kurdisk sprog og kultur har ikke været forbudt i Irak, men der har siden 60´erne været en række militære kampagner imod kurdernelandets knap 5 mill. kurdere. I slutningen af krigen mellem Iran og Irak 1980-88 forsøgte det irakiske diktatur at fjerne kurderne fra en lang række byer og landsbyer under en militær kampagne, der blev kaldt ''Anfal''<ref>http://www.folkedrab.dk/sw50058.asp</ref>'', ''hvorunder mindst 80.000 kurdere mistede livet. I mange tilfælde blev beboerne tvunget ind i busser og kørt ud i ødemarken, hvor de blev skudt og begravet. Den 16. marts 1988 blev byen [[Halabja]] angrebet med giftgas, hvorved 5-10.000 mennesker blev dræbt.
 
Efter den [[Golfkrigen|1. golfkrig]] gjorde kurdere samtidig med shiamuslimske arabere i det sydligste Irak oprør imod regeringen, men oprørerne blev knust af militæret, hvilket fik en stor del af den kurdiske befolkning til at flygte op i bjergene for at søge sikkerhed i Tyrkiet og Iran. Herefter etablered