Fænomenologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer |
Twomasc (diskussion | bidrag) Har fjernet en aldrig afsluttet sætning i "tidlig brug af ordet" |
||
Linje 4:
Betegnelsen 'fænomenologi' blev første gang anvendt af J. H. Lambert i 1764, defineret som: “læren om fremtrædelserne, læren om “skinnet” i modsætning til det sande og som budbringer om eller fremtrædelse for det sande”. [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]] kaldte sit hovedværk for "Åndens fænomenologi". [[Søren Aabye Kierkegaard|Kierkegaard]] bruger ordet i [[Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates|'Om Begrebet Ironi']].
[[Franz Brentano]] der var Husserls lærer regnes oftest som en egentlig forgænger, navnlig via hans forelæsninger om [[Thomas Aquinas]]' begreb om [[intentionalitet]]. Efter [[Edmund Husserl|Husserl]] grundlagde fænomenologien gennemgik den en rivende udvikling og forgrenede sig i mange retninger.<ref name="Fænomenologiens udvikling">[http://www.livsverden.dk/pub/Egebak.N.1964.Merleau-Ponty.og.faenomenologien.pdf Niels Egebak (1964, s. 36f): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien]. ''Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.</ref> Den har dog aldrig vundet stor udbredelse i USA og England, hvilket ifølge [[Løgstrup|K.E. Løgstrup]] skyldes det at områder der var domineret af [[Logisk positivisme|logiske empirisme]] og [[positivisme]], især Skandinavien og den angelsaksiske verden, ikke har bevaret forbindelse med den [[Tysk idealisme|idealistiske tradition]]. <ref name="test"> K.E. Løgstrup (1996): Martin Heidegger, Det lille forlag, ISBN 87-90030-43-5.</ref>
Af nutidige fænomenologiske filosoffer kan nævnes [[Dan Zahavi]], [[Michel Henry]], [[Paul Virilio]], [[Hermann Schmitz]], ([[kropsfænomenologi]]) og [[Gernot Böhme]]
| |||