Lise Meitner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m neutron i stedet for proton |
No edit summary |
||
Linje 11:
Efter Tyskland annekterede Østrig i [[1938]], i det såkaldte [[Anschluss]], flygtede Meitner til [[Stockholm]] efter råd fra [[Dirk Coster]]. På grund af hendes jødiske baggrund blev hun nægtet et pas, men det lykkedes hende alligevel at komme til [[Holland]] og siden Sverige og Stockholm med et udløbet pas.
I Stockholm fortsatte hun sit arbejde ved [[Manne Siegbahn-institutet]], men uden opbakning, mest på grund af Siegbahns fordomme om kvindelige forskere. Hahn og Meitner mødtes kort samme år for at planlægge deres fortsatte forskning. De påbegyndte en korrespondance, og gennem disse breve ved man at da Hahn udførte sit eksperiment med at bestråle uran på sit laboratorium i Berlin, som resulterede i atomfission i stedet for et tungere grundstof, forstod han ikke hvad der var sket. I et brev som Meitner modtog da hun var på besøg hos en veninde i [[Kungälv]] beder han hende om råd, og i sit svar beskriver hun som den første person nogensinde hvordan [[neutron|neutronen]] havde gjort urankernen ustabil med det resultat at den blev spaltet i to mindre kerner, [[barium]] og [[krypton]], og nogle neutroner under frigivelse af en enorm mængde [[energi]]. Den frigjorte energi svarede til det beregnede massetab ifølge [[Albert Einstein|Einsteins]] berømte ligning [[E=mc²]].
På grund af Meitners jødiske baggrund var det politisk umuligt for Hahn og Meitner at publicere deres opdagelser sammen. Så Hahn publicerede de kemiske opdagelser i januar [[1939]], mens Meitner publicerede de fysiske forklaringer måneden efter, med fysikeren [[Otto Robert Frisch]], som hun var beslægtet med. I denne publikation forudså Meitner muligheden for en kernereaktion med et enormt eksplosivt potentiale. Rapporten blev startskuddet til en febrilsk aktivitet, da man forstod at processen kunne anvendes i våbenproduktion, og at denne viden var på tyske hænder. [[Leó Szilárd]], [[Edward Teller]] og [[Eugene Wigner]] overtalte Einstein til at skrive et brev til [[USA]]'s daværende [[præsident]], [[Franklin D. Roosevelt]], hvori han advarede om processens potentiale som våben. Dette førte siden til [[Manhattan Project|Manhattanprojektet]]. Meitner afslog at deltage i projektet i [[Los Alamos]], og svarede "Jeg vil ikke have noget at gøre med en bombe!"<ref>Lise Meitner: A Life in Physics – Ruth Lewin Sime, 1996, Berkeley: University of California Press. ISBN 0-520-08906-5. side 305</ref>
| |||