Monmouths oprør: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat
oversat
Linje 1:
[[Fil:Battle of Sedgemoor Memorial.jpg|thumb|Mindesmærke for [[slaget ved Sedgemoor]]]]
'''Monmouths oprør''' i 1685 var et forsøg på at vælte [[Jakob 2. af England]], som var blevet konge af England, Skotland og Irland ved sin ældre broder [[Karl 2. af England|Karl 2.s]] død den [[6. februar]] [[1685]]. Jakob 2. var katolik og nogle af hans protestantiske undersåtter var modstandermodstandere af, at han var blevet konge. [[James Scott, 1. hertug af Monmouth]], en illegitim søn af Karl 2. Hævdedehævdede at være den retmæssige arving til tronen og forsøgte at afsætte Jakob 2.
 
Opstanden endte med, at Monmouths styrker led nederlag i [[slaget ved Sedgemoor]] den [[6. juli]] [[1685]]. Monmouth blev henrettet for højforræderi den 15. juli og mange af hans støtter blev henrettet eller sendt til kolonierne som straf af domstolen kaldet "Bloody Assizes" under dommer [[George Jeffreys]].
 
== Hertugen af Monmouth ==
Linje 11:
Der var rygter om, at Karl havde giftet sig med Monmouths mor, [[Lucy Walter]],<ref name="fraser">{{cite book|author=Fraser, Antonia|authorlink=Antonia Fraser|year=1979|title=King Charles II|publisher=Weidenfeld and Nicolson|location=London|isbn=0-297-77571-5}}</ref> men der var ingen beviser,<ref>Robin Clifton, ‘Walter, Lucy (1630?–1658)’, Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, Sept 2004</ref> og Karl sagde altid, at han kun havde en kone, [[Katharina af Braganza]].<ref>{{cite book|author=Hutton, Ronald|year=1989|title=Charles II: King of England, Scotland, and Ireland|publisher=Clarendon Press|location=Oxford (England)|isbn=0-19-822911-9}}</ref> Der var ingen overlevende børn fra dette ægteskab.
 
Monmouth var [[protestant]]. Han blev udnævnt til øverstkommanderende for den [[British Army|engelske hær]] af sin far i [[1672]] og til generalkaptajn i [[1678]]. Han havde haft succes i Holland under den [[Den tredje britisk-hollandske krig 1672-74|3. engelsk-hollandske krig]].<ref name="fraser"/>
I [[1681]] var der forsøg på at få vedtaget Eksklusionsloven i Parlamentet. Det var en lov, som skulle udelukke [[Jakob 2. af England]] – Karl 2.s bror – fra [[tronfølge]]n og indsætte Monmouth i stedet, men Karl udmanøvrerede sine modstandere og opløste Parlamentet for sidste gang.<ref>Harris, Tim, ''Revolution: The Great Crisis of the British Monarchy, 1685–1720'', Penguin Books, Ltd., 2006. ISBN 0-7139-9759-1</ref><ref>Miller, John, ''James II'', 3d. ed. Yale University Press, New Haven 2000. ISBN 0-300-08728-4</ref> Efter [[Rye House komplottet]], som var et forsøg på at myrde både Karl og Jakob gik Monmouth i [[eksil]] i [[Holland]] og samlede støtter i [[Haag]].<ref>Milne, Doreen J. "The Results of the Rye House Plot and Their Influence upon the Revolution of 1688: The Alexander Prize Essay" ''Transactions of the Royal Historical Society'' 5th Seris, 1 (1951), p. 91-108</ref>
 
Så længe Karl 2. sad på tronen, var Monmouth tilfreds med at leve komfortabelt i Holland, mens han håbede på at overtage tronen på fredelig vis. Jokob 2.s tronbestigelse slukkede disse håb. [[Vilhelm af Oranien]], som godt nok var protestant, var traktatmæssigt bundet og kunne ikke støtte en rival til tronen.
 
== Fra Lyme Regis til Sedgemoor ==
Linje 48:
 
== Efter Sedgemoor ==
[[Fil:Monmouth's Execution.gif|thumb|left|[[James Scott, 1. hertug af Monmouth|Monmouth]]s henrettelse på Tower Hill, 15. Juli 1685 (O.S).]]
 
Monmouth flygtede fra slagmarken, men blev taget til fange i en grøft den [[8. juli]] (enten ved [[Ringwood]] i [[New Forest]], eller ved [[Horton, Dorset|Horton]] i [[Dorset]]<ref>{{cite web|url=http://www.thedorsetpage.com/history/Monmouth_Rebellion/Monmouth_Rebellion.htm|title=Monmouth Rebellion: Dorset Connections|work=The Dorset Pages|accessdate=2008-06-14}}</ref>). Parlamentet vedtog, at han skulle henrettes.<ref>[http://www.british-history.ac.uk/report.asp?compid=46269 'James the Second, 1685: An Act to Attaint James Duke of Monmouth of High-Treason. (Chapter II. Rot. Parl. nu. 2.)', Statutes of the Realm: volume 6: 1685-94 (1819), p. 2.] Hentet: 16. februar 2007.</ref> Selv om han trygtede om nåde og hævdede at være konverteret til katolicisme, blev han henrettet af [[Jack Ketch]] den [[15. juli]] [[1685]] på [[Tower Hill]]. Det siges, at det krævede flere øksehug at skille hans hoved fra kroppen. (Selv om nogle beretninger siger 8, anfører den officielle webside for Tower of London at det krævede 5 hug,<ref>[http://hrp.org.uk/Resources/Prisoners.pdf Prisoners at the Tower]</ref> mens [[Charles Spencer, 9. Jarl Spencer|Charles Spencer]], I sin bog ''Blenheim'', hævder at det var syv.<ref>Charles Spencer, ''[[Slaget ved Blenheim|Blenheim]]'', Kap. 3: [[John Churchill]], p.54 — "Monmouth fik en særlig ubehagelig død: bøddelens økse ramte syv gange før hovedet faldt af "</ref>) Hans hertugdømmer Monmouth og Buccleuch blev inddraget, men de øvrige titler for hertugen af Monmouth blev givet tilbage til [[hertugen af Buccleuch]].
[[Fil:George Jeffreys, 1st Baron Jeffreys of Wem by William Wolfgang Claret.jpg|thumb|[[George Jeffreys]]]]
 
Retsagen kaldt “Bloody Assizes” blev gennemført afunder forsæde af [[George Jeffreys]]. Den omfattede en række retssager mod Monmouths støtter. 320 blev dømt til døden og omkring 800 blev sent til kolonierne i [[Vestindien]].<ref>{{cite web|title=The Bloody Assize|url=http://www1.somerset.gov.uk/archives/ASH/Bloodyassize.htm|publisher=Somerset County Council|accessdate=26. maj 2010}}</ref>
 
Jakob 2. drog fordel af nedkæmpelsen af opstanden til at konsolidere sin position. Han bad parlamentet om at afskaffe [[Test Act]] og [[Habeas corpus]] loven, brugte sine muligheder for dispensation til at udpege [[romersk-katolsk]]e embedsmænd på højtstående poster og udvidede den stående hær. [[Parlamentet]] var imod mange af disse skridt, og den [[20. november]] [[1685]] opløste Jacob det. Da Jakob fik en søn i 1688 [[James Francis Edward Stuart]], og der var udsigt til katolsk tronfølge, blev Jakob 2. afsat ved et statskup af [[Vilhelm af Oranien]] i [[Glorious Revolution|Den glorværdige Revolution]] efter opfordring fra den utilfredse protestantiske samfundselite.<ref>{{Citation|ref=harv |last=Jones |first=C |year=1973 |title=The Protestant Wind of 1688: Myth and Reality|journal=European Studies Review III|pages=201–221}}</ref>