|
|børn =
}}
'''Henrik 3. af Frankrig''' – ({{lang-fr|Henri III}}) – ([[19. september]] [[1551]] i [[Fontainebleau]] – [[2. august]] [[1589]] i [[Saint-Cloud]]) var konge af [[Polen]] og storfyrste af [[Litauen]] [[1573]]- [[1574]] - og konge af [[Frankrig]] fra [[1574]] og til sin død.
Henrik var søn af [[Henrik 2. af Frankrig]] og [[Katharina af Medici]]. Han blev opdraget af sin mor til det rænkespil og det fornøjelsessyge liv, der var i hendes egen interesse, og det fremtrådte hos ham i endnu grovere former. [[1572]] var han hendes medskyldige ved iscenesættelsen af blodbadet[[Bartholomæusnatten]]s blodbad; samme år lykkedes det ham ved omfattende intriger at blive valgt til konge i [[Polen]], men her kunne han aldeles ikke magte forholdene, og da hans broder [[Karl 9. af Frankrig|Karl 9.]] døde i [[1574]], flygtede han på fra Polen for at overtage den franske kongekrone i stedet.
Her kom han til at stå over for yderst vanskelige forhold. Ophidselsen fra [[Bartholomæusnatten]]blodbadet vedvarede,. [[katolicisme|katolikkerneKatolikkerne]], ledet af slægten [[Huset Guise|Guise]], og [[protestantisme|protestanterne]], ledet af [[Huset Bourbon|Bourbonerne]], var stadig rede til kamp, og hertil kom nu som de mæglende "politikerne", ledet af hans bror, Hertugen af Orléans, og af familien Montmorency.
Henrik, der lod sig lede af sin mor, var meget uheldig. Allerede i [[1575]] kom det til åben krig, hvor "politikerne" og [[huguenot]]terne stod sammen mod hoffet og katolikkerne. I [[1576]] ved [[Paix de Monsieur]] købte Henrik sig fred ved at gøre huguenotterne betydelige indrømmelser og ved at overlade deres ledere store besiddelser. Dermed blev katolikkernes harme vakt, og under ledelse af [[Henrik af Guise]] blev ''[[Den Katolske Liga (Frankrig)|Den Katolske Liga]]'' stiftet. Denne beherskede ganske stænderne ved mødet i [[Blois]] i [[1576]], og kongen gik da pludselig over på dens side og erklærede sig selv for ligaens chef.
Det førte til en ny krig, der ved freden i [[Bergerac]] i [[1577]] endte med nye indrømmelser til protestanterne. I [[1579]] udstedtes ''Ordonnance de Blois'', hvorved betydelige reformer gennemførtes i de retslige forhold; men kongen selv havde intet bidrag ydet til dette arbejde, der var et værk af dygtige jurister. I [[1580]] førtes atter en lille resultatløs krig med [[Henrik af Navarra]].
Der var nu nogen tids ro. Men denneden svandt på ny, da kongens bror, [[Frans af Anjou]], døde [[1584]], idet Henrik af Navarra nu blev tronarving. DetteDet gav den katolske liga ny kraft, og samme år sluttede Henrik af Guise en traktat med [[Filip 2. af Spanien]] hvor de lovede hinanden at modsætte sig, at en kætter blev Frankrigs konge. Næste år rejste ligaens mænd sig overalt til opstand mod kong Henrik. Tilskyndet af [[England]] og [[Holland]] tilbød kongen nu at anerkende Henrik af Navarra som sin tronarving, hvis han ville antage den katolske tro. De skulle så i fællesskab vende sig mod ligaen. Henrik af Navarra afslog imidlertid, og kongen forsøgte da selv nogle kampe mod ligaen. Da dettede ikke lykkedes, sluttede han pludselig traktaten i [[Nemours]] [[1585]] med Henrik af Guise.
I overensstemmelse dermed fik ligaen 9ni sikkerhedsstedersikkerhedsstæder, mens den [[Reformerte kirke|reformerte lære]] blev forbudt. Ved samme lejlighed erklærede paven, at Henrik af Navarra og hans bror, [[Prinsen af Condé]], som kættere havde tabt al ret til den franske krone. [[Pariserparlamentet]] nedlagde dog en bestemt protest mod dette som et overgreb mod den franske krones uafhængighed over for paven.
I [[1586]] udbrød der atter åbenlys kamp. Henrik 3., der stadig kun ønskede at se de to modparter ødelægge hinanden, så han kunne få fordelen af det, samlede 1587 tre hære. Den ene sendte han under Hertugen af Guise mod Henrik af Navarras tyske hjælpere, den anden under [[Anne de Joyeuse]] mod hugenotterne, mens han selv stod midt imellem med den tredje for at afvente begivenhederne. Hans håb var da, at tyskerne skulle slå den forholdsvis ringe styrke, der var sendt mod dem, mens Joyeuse ved sin overlegne styrke sejrede over hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af Navarra slog Joyeuse ved [[Coutras]] [[1587]], og Henrik af Guise sejrede over tyskerne, mens kongen selv intet udrettede. Han vendte derpå tilbage til Paris og forbød Hertugen af Guise at komme der. Denne indfandt sig alligevel, og det kom til store uroligheder, der almindeligvis betegnes som Barrikadedagen (''La Journée des Barricades'') i maj [[1588]]. Kongen måtte flygte fra byen.
Efter et par måneders forhandlinger gik han ind på alle hertugens fordringer og sammenkaldte en [[stænderforsamling]] til [[Blois]] [[1588]]. Her havde katolikkerne ganske overhånd og optrådte med et overmod, der stedse mere ophidsede kongen. Det endte med, at kongen den [[23. december]] 1588 lod Henrik af Guise myrde.
|
