Arvemasse: Forskelle mellem versioner

I moderne [[bioteknologi]], [[biokemi]] og [[genetik]] benyttes termen '''genom''' for at betegne den komplette genetiske information indeholdt i [[kromosom]]erne som sekvensen (dvs. rækkefølgen) af baser i [[DNA]]. For [[homo sapiens|mennesket, ’’homo sapiens’’]] er det den komplette genetiske information i de 23 par kromosomer plus de små DNA-molekyler i [[mitochondrie]]rne. I det [[haploid]]e humane genom, som findes i [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r, er det ca. 3 milliarder [[basepar]], og i det [[diploid]]e humane genom i de [[somatisk celle|somatiske celler]] er det ca. 6 milliarder [[basepar]].

Kendskabet til menneskets genom bruges nu med stort udbytte i sundhedsforskning, i [[antropologi]] og [[Det Centrale Dna-profil-register|retsvæsen]], og der er stor forventning til fremskridt i [[diagnose]] og behandling af sygdomme og ny indsigt i mange områder af biologien, indbefattet [[evolution]]en.

 

Man regner med at kendskabet til genomer vil få stor betydning inden for en lang række felter. Studier af genomer forventes således at give en detaljeret forståelse af [[evolution]]en<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-omfattende-viden-om-abe-genomer-giver-unikt-indblik-i-evolutionen Ny omfattende viden om abe-genomer giver unikt indblik i evolutionen. Videnskab.dk]</ref> og en ny molekylær basis for innovative anvendelser på mange områder som f.eks. landbrug, kriminologi og miljø. Kortlægningen af [[gris]]ens genom har allerede klarlagt at grisen har ændret sig gennem avl i tusinder af år.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mennesket-har-givet-grisen-et-ekstra-ribben Mennesket har givet grisen et ekstra ribben. Videnskab.dk 2012]</ref>