Borremosefæstningen: Forskelle mellem versioner

Borremosefæstningen består af en lav ca. 140 x 90 m stor grusbanke, omgivet af vold og grav på alle sider og forbundet med tørt land af en stenlagt vejdæmning. Voldgraven var 450 m lang, 4m bred og 1,5 m dyb med en flad bund fyldt med [[Cæsar liljer]] af egetræ. Cæsar liljer er tilspidsede træ-spigre med modhager, plantet i jorden for at sinke fremstormende angribere.<ref>[http://natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-early-iron-age/the-army-from-hjortspring-bog/fortified-villages/ Befæstede landsbyer] Nationalmuseet</ref> Der var sandsynligvis træ-[[palisade]]r på volden omkring bebyggelsen i sin tid også. [[Fæstningsværk]]et, der efter de givne mål omfatter et areal på knapt 1 hektar, er i dag udgravet og rekonstrueret, så man kan danne sig et indtryk af landsbyens udseende. De arkæologiske undersøgelser viser, at anlægget fra starten af blev anlagt som en befæstet bebyggelse. Dette skete ca. 300-250 f.Kr. i den såkaldte ældre førromerske jernalder. I slutfasen omkring år 125 f.Kr., brændes husene ned, og vold og grav udjævnes, hvorefter stedet for en tid benyttes som ager (o. Kr. f.), før det blev forladt, og højmosen fik lov at overtage. Fra landsbyen blev anlagt, til den blev brændt ned, var den én af de største af sin slags i [[Nordeuropa]]. Indtil for få år siden var Borremosefæstningen den eneste kendte af sin art i [[Danmark]], men i 1979 blev der fundet et lignende, omend noget mindre og senere anlæg ved [[Lyngsmose]] nær [[Ringkøbing]] i Vestjylland. I de senere år er der dukket andre op også, men ingen af Borremosefæstningenss størrelse. Flere unikke fund i området vidner om, at egnen - og derfor også Borremosefæstningen - må have spillet en særlig rolle i sin tid.

File:Borremose volden2.jpg|thumb|Volden og voldgraven.

File:Borremose volden.jpg|Volden og rester af hustomter.