Epikur: Forskelle mellem versioner

Epikurs syn på guderne er vanskeligt at forstå. Atomerne er evige og er således ikke skabt af guderne. Han blev beskyldt for at være [[Ateisme|ateist]] men benægter. Skriver selv ''Brevet til Menoikeus'', at 'guder findes, for erkendelsen af dem er klar'.<ref name="Menoikeus"/> Normalt forstås Epikur sådan, at han mente, at guderne var materielle og ekstirerer evigt, fordi de har en mekanisme, der konstant reparerer dem. Guderne er lykkelige. <ref name="side49> Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 49. </ref> Epikur er derfor [[Naturalisme (filosofi)|naturalist]]. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene. Guderne lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden og interesserer sig for ikke for menneskene. At folk tror det, skyldes fejlfortolkninger af de sansebilleder, vi får af guderne. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne.