'''Plebejer''' (''[[latin]]: plebejus'') er en betegnelse for dem, som tilhørte gruppen af almindelige borgereborger i [[Romerriget]]. De stod som frie borgere i det romerske standssamfund stod mellem [[patricier]]ne, som var [[adel]]en, og [[slave]]rne, der ingen rettigheder havde. Plebejerne havde fulde borgerrettigheder og kunne opnå stor rigdom og indflydelse. Plebejerne blev i romersk tradition beskrevet somvar efterkommere af dem, som blev indlemmet i Romerriget gennem indvandring eller erobring, mens patricierne var [[Rom]]s oprindelige borgere.
I dag bruges ordet nedsættende om en en ukultiveret eller grov person, synonymt meden proletar.
== Definition ==
Ordet '''plebs''' blev i latinsk litteratur brugt til at beskriveom den samlede gruppe plebejere og bliver oversat som almue, pøbel, det simple folk, en stor hob, mængden og de fattige. Det har nok snarere afspejlet forfatternes holdninger end de faktiske forhold. Plebs var en yderst sammensat gruppe; nogle af Roms rigeste familier var plebejiske, og gruppen omfattede i [[Romerske republik|senrepublikken]] og [[Romersk kejsertid|kejsertiden]] [[Senator (romerriget)|senatorer]].
