Alfred Wassard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: flyt til Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) |
Laketown (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 15:
I [[1968]] satte Wassard planlægningen i højsædet, idet han oprettede Generalplandirektoratet og ansatte [[Kai Lemberg]] som leder af dette. Lemberg skriver selv om denne politiske periode, at ''"Efterhånden tegnede der sig en konflikt mellem vækst- og nybyggeri-interesser, stærkest repræsenteret af [[Socialdemokratiet]], der ønskede [[sanering]], nye boliger og fuld beskæftigelse, og [[Bygningsbevaring|bevaringsinteresser]] hos de konservative: borgmester [[Lauritz Estrup|Laurits Estrup]] [sic] og hans senere efterfølger Alfred Wassard."''<ref>[[Kai Lemberg]], ''Alli'vel så elsker vi byen: København og regionen gennem 100 år'', København: Arkitektens Forlag 1985, s. 74. ISBN 87-7407-070-3</ref> Konflikten stak dog ikke dybere, end at den socialdemokratiske overborgmester Urban Hansen og Alfred Wassard kom til at stå for et langt samarbejde om by- og boligpolitikken. Begge tiltrådte samme år.<ref>[[Kai Lemberg]], ''Alli'vel så elsker vi byen: København og regionen gennem 100 år'', København: Arkitektens Forlag 1985, s. 100. ISBN 87-7407-070-3</ref>
Sammen med Urban Hansen lancerede Wassard det ambitiøse [[Søringen]]-projekt, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i [[1959]] og af Folketinget i [[1964]]. Projektet omfattede et forslag om kraftig sanering af det indre [[Vesterbro (København)|Vesterbro]], der i stedet skulle omdannes til en erhvervsbydel jævnfør [[City Plan Vest]], og dets centrale og mest kontroversielle element var forslaget om en 6-sporet motorgade, der skulle begynde ved [[Lyngbyvej]], fortsætte ad [[Nørre Allé]]-[[Tagensvej]]-[[Fredensgade (København)|Fredensgade]] og bugte sig langs østsiden af [[Søerne]], passere [[Gammel Kongevej]] og [[Hovedbanegården]] for til slut at knytte an til færdselsårene ved havnen.
På grund af de ændrede tider efter [[oliekrisen]] skrinlagde trafikminister [[Jens Kampmann]] projektet i [[1973]], men i København fortsatte troen på projektet, hvorfor Wassard i endnu et år fortsatte nedrivningerne af Fredensgade-bebyggelsen langs ruten. Først [[13. juni]] [[1974]] erklærede han projektet for dødt.
| |||