'''Antropomorfisme''' – efter [[Græsk (sprog)|græsk]] ''anthropos'' og ''morfe'': menneskelig form, vedrørende menneskelig form. Antropomorfisk form eller Antropomorfantropomorf altså: i menneskeskikkelse, en form, hvor noget abstrakt er blevet [[symbol]]iseret i en menneskeskikkelse, eller det fænomen, at et væsen (eller objekt) tillægges menneskelige egenskaber (den snu ræv, den gode Gud osv.)
AnthropomorphismAntropomorfisme er tilskrivningen af unikke menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige skabninger, naturlige og ikke naturlige fænomener, materielle tilstande og objekter eller abstrakte koncepter. Emner udsat for anthropomorphismeantropomorfisme inkluderer normalt dyr afbilledetafbildet som skabninger med menneskelige motivationer, evner til at tale og evner til at kontrollere naturkræfter så som vind eller solen. Næsten alt kan blive påvirket af anthropomorphism. Udtrykket kommer fra det græske ἄνθρωπος (anthrōpos) menneske, og μορφή (morphē), form.
Tilsyneladende har mennesker en indædt kapacitet til at beskrive menneskelige karakterer på en anthropomorphiskantropomorfisk måde. Beviser fra kunst og kulturgenstande viser, at der langt tilbage i tiden har været en langvarig tilbøjelighed, til anthropomorphism der kan dateres tilbage de tidligste tiderantropomorfisme. AnthropomorphismAntropomorfisme har en stærk tilknytning til historiefortælling. De fleste kulturer besidder en langvarig fabel- og eventyr traditioneventyrtradition med anthropomorphiseredeantropomorfiserede dyr, som karakterer i eventyr og fabler. Karaktererne repræsenterer dermed almindelig og let genkendelig menneskelig adfærd. Brugen af sådan litteratur til konklusion af en morale i en historie, kan være yderst kompleks.
AnthropomorphismeAntropomorfisme i en historie kan skabe bedrerbedre forståelse af historien og evt.eventuelt af dens morale.
IndenforInden for disse begreber omkring anthropomorphism,antropomorfisme er mennesker for nylig blevet tilskrevet at have en modsat tilbøjelighed til at benægte almindelige ligheder og træk med andre arter – især aber – som en del af denen følelse af, at mennesker er unikke og specielle. Denne tendens er blevet refereret til at være Anthropodenialanthropodenial af primatologisten (primatologi er studeringenstudiet af primater) [[:en:Frans_de_Waal|Frans de Waal]].
