Sukkertop: Forskelle mellem versioner

 

Sukkertoppen er den oprindelige form af raffineret sukker, da man i sin tid begyndte at masseproducere det. Formen kommer af, at sukkeret hældes i en kegleformet tragt med et lille hul i bunden, som overskydende væske kan løbe ud af. I løbet af et par ugers tørring sætter sukkerkrystallerne sig.

Man har brugt forskellige materialer til formen rundt omkring i verden: I [[Persien]] brugte man udhulede [[bambus|bambusrør]], mens [[Ægypter|ægypterne]] brugte [[glas]]forme og man i Kina var de første til at bruge [[ler]]forme. Lerforme blev også indført i Europa, efter man tidligere havde brugt træforme. [[Industrialiseringen]] medførte, at man begyndte at bruge [[stål]] eller [[zink]], da både ler og træ er ganske skrøbelige materialer, og derfor ikke egner sig til at blive brugt igen og igen.

De sukkertoppe man fremstillede på den måde var mellem 5 kg og 15 kg, dvs. alt for tungt og dyrt for den enkelte forbruger. Derfor huggede man i detailhandlen stykker af sukkertoppen til salg. Senere fandt man ud af at skære sukkertoppene i skiver, så de var lettere at håndtere og sælge.

Med centrifugens indtog i industrien omkring 1900-tallet kunne man fjerne væske meget hurtigere. Man begyndte at lave meget mindre sukkertoppe, som kunne sælges enkeltvis til kunderne. Omkring 1940 begyndte man i Danmark og Sverige at findele sukkeret ([[melis]]), og sukkertoppene forsvandt ud af dagligvarehandlen. Sukkertoppe er stadig almindelige i Tyskland.