Versionen fra 10. mar. 2013, 04:05 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 61 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q69564 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. dec. 2013, 10:55 redigér fjern redigering Honymand (diskussion \| bidrag) Patruljanter 12.655 edits Om betegnelsen "boreal" Gå til næste forskel →
Linje 10: Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10 °C, men vækstsæsonen er kortere end 100 dage. Nedbøren falder som [[regn]], [[tåge]], [[rimfrost\|rim]] eller [[sne]], og den er på mellem 400 og 850 mm pr. år. Nåleskovenes jord er præget af det store nedbørsoverskud, som betyder [[udvaskning]] af kalk og andre mineraler. Dertil kommer, at de visne nåle danner syrer og andre spirehæmmende stoffer, når de bliver [[nedbryder\|nedbrudt]]. Det gør også, at nåletræer, der er etableret som plantager i [[naturskov\|løvskovsområdet]], forsinker [[succession (økologi)\|successionen]] tilbage mod den naturlige vegetation. ~~Det~~Taigaen betegnes også som "boreal skov" og opdeles ofte i 2 zoner: Den nordlige (nordboreal skov) med spredt skov der lukker meget lys igennem, domineret af fyr og birk, og den sydlige (sydboreal skov) med tæt skov domineret af gran men iblandet fyr, birk og andre løvtræer. Den nordbreale skov er den yderste zone før tundraen, hvor der findes træer og de arter, som er afhængige af dem. Mange [[trækfugl]]e søger dertil i sommerperioden for at udnytte [[midnatssol]]en og de lange dage og det myldrende [[insekt]]liv. Nogle frøædende fugle (f.eks. [[korsnæb]], [[mejser]] og [[spætter]]) og de store, altædende fugle (som f.eks. [[ørn]]e og [[krage]]fugle) kan overvintre i nåleskovene, fordi de kan udnytte både levende bytte og ådsler. Der er forholdsvis få [[pattedyr]], som kan klare de hårde vintre. Blandt de hårdføre arter er [[elg]], [[los]], [[bæver]], [[snehare]], [[lemming]], [[ren]] og mange forskellige [[mår]]er, som f.eks. [[jærv]] og [[lækat]].

Tajga: Forskelle mellem versioner