Versionen fra 15. apr. 2013, 01:46 redigér KLBot2 (diskussion \| bidrag) Botter 22.751 edits m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:Q2239349 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. dec. 2013, 23:24 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Rathaus Schleswig.png\|thumb\|Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846]] [[Fil:Bundesarchiv B 145 Bild-P003077, Schleswig, Rathaussaal.jpg\|thumb\|Stændersalen i Slesvig i 1952]] Den '''slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling''' var en af de [[~~Rådgivende provinsialstænderforsamlinger\|~~rådgivende provinsialstænderforsamlinger]] i den [[Danske Monarki\|danske monarki]], som blev oprettet ved en kongelig anordning af [[28. maj]] [[1831]]. Ved siden af den slesvigske/sønderjyske blev der også oprettet rådgivende stænderforsamlinger for [[Nørrejylland]], øerne og [[Holsten]]. Den rådgivende stænderforsamling for [[Hertugdømmet Slesvig]] mødtes hvert andet år i tidsrummet mellem 1836 og 1846. Mødestedet var rådhuset i [[Slesvig by]]. Forsamlingen var kun rådgivende, stænderne kunne altså kun foreslå love, som den enevældige konge og hertug (som lensherr og vasal) så kunne vælge at imødekomme eller afslå. Med revolutionen i 1848 og [[Danmarks Riges Grundlov\|grundlovens]] indførelse i 1849 blev stænderforsamlingerne for det første afskaffet, men blev genfindført efter [[Treårskrigen]] i [[hertugdømmerne]] (modsat det egentlige kongerige fortsatte det absolutistiske styre i hertugdømmerne). Dog blev mødestedet flyttet til det nyopførte stænderhus på [[Holmen (Flensborg)\|Holmen]] i [[Flensborg]]. Linje 11: Den slesvigske stænderforsamling prægedes i 1840'erne mere og mere af de nationale modsætninger mellem danske og tyske nationalliberale (slesvig-holstenerne), sidstnævnte havde flertallet blandt repræsentanterne. Stænderforsamlingens sprog var tysk -selvom halvdelen af befolkningen især i det nordlige Slesvig havde dansk som modersmål. Den dansksindede deputerede [[Peter Hiort Lorenzen]] protesterede mod denne sproglige diskrimination ved at tale dansk fra den 11. november 1842<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-protokollen-fra-slesvig-staendertidende-11-november-1842/?pdf=1&cHash=3992b168340b454d40c0ac0742ee872c Danmarkshistorien.dk ''Uddrag af protokollen fra Slesvig Stændertidende 11. november 1842'']</ref> <ref>[http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/r/all/6402 Grænseforeningens leksikon: ''Referat af stændermødet den 11. november 1842'']</ref>. Året efter udeblev han helt fra stænderforsamlingens møder i protest mod kongens bestemmelse om, at kun de, der ikke kunne tale tysk, måtte bruge det danske sprog i stænderne. == Litteratur == * Historisk samfund for Sønderjylland: ''Sønderjylland A-Å'', Aabenraa 2011, ISBN 978-87-7406-120-5 == Ekstern hevisning == * [http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/r/all/4738 Grænseforeningens leksikon: ''Rådgivende stænderforsamlinger'']

Den slesvigske stænderforsamling: Forskelle mellem versioner