Euromønter: Forskelle mellem versioner

[[Euro]] ('''EUR''' eller €) er valutaen i 15 af [[EU]]'s 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. '''Euromønter''' og [[eurosedler]] blev først udstedt 1. januar 2002.

 

 

 

Der er otte forskellige euroværdier med hver sin værdi. 1-, 2- og 5-centmønterne er de mindste i størrelse og er fremstillet af kobberplateret stål. 10-, 20- og 50-centmønterne er lidt større og er lavet af en kobberlegering. De største er 1- og 2-euromønterne, der er lavet af kobbernikkel og nikkelmessing. Alle mønterne har en fælles side, der angiver møntens værdi, formgivet af den belgiske designer [[Luc Luycx]].<ref name=ECB/> Designet for 1-, 2-, og 5-centmønterne viser alle Europas placering i verden, mens verdensdelen Europa er gengivet på de andre mønter.

 

 

Det første design, som var på 10-, 20- og 50-centmønterne, der blev præget i perioden 1999-2006, havde som motiv de 15 eurolande, angivet adskilt fra andre lande, og dette fik Europas lande til at fremstå som en øgruppe. Andre EU-lande udenfor eurozonen ([[Danmark]], [[Storbritannien]] og [[Sverige]] fremgik også af mønterne, men ikke lande uden for EU, f.eks. [[Norge]]. Dette efterlod indtrykket af at Sverige havde en lang kyst mod vest.

Årstallet, som er angivet på mønterne, kan gå helt tilbage til 1999, da valutaen formelt blev dannet (årstallet 1999 findes kun på mønter fra Belgien, Finland, Frankrig, Holland og Spanien). Disse lande stempler traditionelt set mønten med det år, den er præget, og ikke det år, den er sat i cirkulation.

 

 

I 2007 blev et nyt design af mønterne indført som følge af EU's udvidelse i 2004. Designet har fastholdt tidligere elementer som de 12 stjerner, men kortet med de 15 lande er skiftet ud med et kort, hvor hvor hele Europa ses uden landegrænser. De lodrette kanter optræder ud over havet. Efter at der havde været klager over allergiske reaktioner hos folk, der ofte håndterer mønter blev den metallurgiske sammensætning i mønterne ændret for at fjerne zinkindholdet. [[Cypern]] vises på kortet flere hundrede kilometer nordvest for landets egentlige beliggenhed for at kunne få plads til det på kortet. På 1- og 2-euromønterne ses Cypern direkte øst for [[Grækenland]] og på 10-, 20- og 50-centmønterne ligger landet direkte syd for [[Kreta]]. [[Europa-Kommissionen]]s oprindelige forslag var at tage [[Tyrkiet]] med på kortet, men dette designforslag blev afvist af [[Rådet for Den Europæiske Union|EU-Rådet]].

De første mønter i denne serie blev præget til [[slovenske euromønter]] af Myntverket i Finland. Serien kom i cirkulation i 2007 og brugen af den har været obligatorisk for de eksisterende medlemmer siden 2008. Én-, to- og femcentmønterne er uændret, da de viser Europas placering i verden (de 15 oprindelige stater kan dog stadig ses).

 

De nationale sider er forskellige fra land til land, eftersom hvert medlemsstat har lov til at vælge sit eget design. Hver af de otte mønter kan have det samme design (som de [[belgiske euromønter]]) eller kan være forskellige fra den ene mønt til den anden (som de [[italienske euromønter]]). I monarkier har den nationale side ofte et portæt af landets konge eller dronning, og ofte i en udformning, som er videreført fra den tidligere møntfod (f.eks. Belgien). Republikker har som oftest nationale monumenter, symboler og stiliserede design på deres nationale sider (som de [[franske euromønter]]. Graveringen på kanten af 2-euromønten kan også være særlig for det enkelte land<ref name="Guide nat"/>.

 

! Bestanddele

! Kant

|-----

| align="right" | [[1 eurocent|1 cent]] || <center>16,25 mm</center>

| <center>2,30 g</center> || Kobberplateret stål

| Glat

|-----

| align="right" | [[2 eurocent|2 cent]] || <center>18,75 mm</center>

| <center>3,06 g</center> || Kobberplateret stål

| Glat med en rille i midten

|-----

| align="right" | [[5 eurocent|5 cent]] || <center>21,25 mm</center>

| <center>3,92 g</center> || Kobberplateret stål

| Glat

|-----

| [[10 eurocent|10 cent]] || <center>19,75 mm</center>

| <center>1,93 mm</center> || <center>4,10 g</center>

| Groft riflet

|-----

| [[20 eurocent|20 cent]] || <center>22,25 mm</center>

| <center>2,14 mm</center> || <center>5,74 g</center>

|-----

| [[50 eurocent|50 cent]] || <center>24,25 mm</center>

| <center>2,38 mm</center> || <center>7,80 g</center>

| Riflet

|-----

| align="right" | [[1 euro-mønt|1 euro]] || <center>23,25 mm</center>

| <center>2,33 mm</center> || <center>7,50 g</center>

| Seks skiftende segmenter, tre<br />slette, tre fint riflede

|-----

| align="right" | [[2 euro]] || <center>25,75 mm</center>

| Inderst: Nikkelmessing<br />Yderst: Kobbernikkel

| Fint riflet med indskrift.<br />Teksten varierer fra land til land.

|}

 

Europa-Kommissionen anbefalede den 19. december 2008, at:

 

Anbefalingen førte til, at fem eurolande skulle ændre deres nationale design. Finland var den første, der gjorde det i 2007, Belgien fulgte i 2008, mens hverken Østrig eller Tyskland ønsker at ændre deres mønter<ref>{{cite press release|title = No design change for Austrian and German euro coins (in German)|publisher = |date = 01-02-2008|url = http://www.zwei-euro.com/2-euro/|accessdate = 01-02-2008}}</ref> Grækenland er stadig udestående.

 

[[Fil:2002-issue Euro cent obverse.jpg|thumb|right|200px|Én- og tocentmønterne udstedes ikke i Finland og Holland, men de er gyldigt betalingsmiddel der.]]

 

1- og 2-euromønterne er to-tonede. "Guldet" er en [[legering]] af 75% [[kobber]], 20% [[zink]] og 5% [[nikkel]]. "Sølvet" er [[kobbernikkel]], 75% kobber, 25% nikkel.<ref name="copper.com">{{kilde www|url=http://www.copperinfo.co.uk/coins/ |titel=Copper coins |udgiver=Copperinfo.co.uk |dato= |besøgsdato=13-01-2013}}</ref> 10-, 20- og 50-centmønterne er lavet af en legering, kaldet "[[nordisk guld]]", som består af 89% kobber, 5% [[aluminium]], 5% zink og 1% [[tin]].<ref>{{kilde www|url=http://www.copperinfo.co.uk/faqs/faqs-applications.shtml#q2 |titel=What is Nordic Gold |udgiver=Copperinfo.co.uk |dato= |besøgsdato=13-01-2013}}</ref> 1-, 2- og 5-centmønterne er lavet af kobberplateret stål.<ref name="copper.com"/> Kobberlegeringen gør mønterne [[antiseptisk]]e.

 

 

En lov om afrunding blev gyldig i Finland i januar 2002, og dermed før mønterne kom i omløb. Holland fulgte trop i september 2004<ref name="BW 230904"/> efter pres fra handlende, som hævdede, at håndteringen af 1- og 2-centmønter var for dyr. Efter et succesrigt eksperiment i byen [[Woerden]] i maj 2004 har handlende i hele Holland haft lov til at runde kontante transaktioner op eller ned til nærmeste femcent siden september 2004.<ref>{{kilde www |fornavn=Stephen |efternavn=Castle |titel=Smallest Euro coins dropped by two nations |url=http://www.independent.co.uk/news/world/europe/smallest-euro-coins-dropped-by-two-nations-546455.html |arbejde=The Independent |date=16. september 2004 |besøgsdato=13-01-2012 |arkivurl = |arkivdato = }}</ref>

Dette skyldes delvis faktorer som stigende priser på metaller - [[De Nederlandsche Bank]] beregnede, at banken ville spare 36 millioner USD om året ved ikke at bruge de mindste mønter. Andre lande, som Tyskland, var fortalere for at fastholde mønterne, fordi man fortsat ville anvende priser, der ender på 99 eurocent, da dette virker mere attraktivt for forbrugerne end priser, der er rundet op til hele euro.<ref name="BW 230904">[http://www.businessweek.com/bwdaily/dnflash/sep2004/nf20040923_2592_db017.htm Small Change, Big Annoyance in Europe], [[Business Week]] 2004-09-23</ref> Dette synspunkt bakkes op af den Europæiske Centralbank selv, da den mener, at det vil gøre det muligt for virksomhederne at beregne priserne mere præcist for at tiltrække kunder. I følge en undersøgelse foretaget af [[Eurobarometer]] blandt EU's borgere, så er tyskerne de mest skeptiske overfor fjernelsen af 1- og 2-centmønterne fra cirkulation i hele eurozonen, men samlet set var der blandt alle EU's borgere i 2005 et flertal på 58%, som ønskede 1-centmønten fjernet og et flertal på 52%, som ønskede 2-centmønten fjernet. Belgierne er mest positive over for fjernelsen<ref>[http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl175_en.pdf The euro, 4 years after the introduction of the banknotes and coins] (PDF), [[Eurobarometer]] 2005</ref>.

 

[[Fil:Eurocent edges (2,10,20).jpg|thumb|200px|right|1-, 10- og 20-centmønter<br /> med deres særegne kanter]]

Euromønterne blev designet i samarbejde med organisationer, som repræsenterer [[blindhed|blinde]] personer, og resultatet er, at euromønterne fik mange egenskaber, der gør det muligt at skelne dem fra hinanden ved at man føler på dem. Derudover er mønternes forskellige visuelle udtryk valgt, så de kan skelnes fra hinanden af personer, som ikke kan læse teksten på mønterne.

Mønterne bliver større og tungere med højere værdi. Kobberfarven indikerer den laveste værdi, guldfarven de midterste værdier, og mønterne med to forskellige metaller er dem med de højeste værdier.

 

Over 100.000 falske euromønter bliver taget ud af omløb hvert år, og et tilsvarende antal konfiskeres før de sættes i cirkulation. Ud af 56 milliarder euromønter i omløb er antallet af falske mønter relativt lille. Cirka halvdelen af de falske mønter har tyske motiver, men forfalskninger er opdaget fra alle udstedende lande. Flertallet af de falske mønter er 2-euromønter (60% i 2011), og de fleste andre er 1-euromønter og et mindre antal 50-centmønter. Antallet af falske 2-euromønter, der afsløres hvert år, er faldende, mens antallet af forfalskede 1-euromønter og 50-centmønter er stigende.

 

European Technical and Scientific Centre anslår, at op mod to millioner falske mønter blev sat i omløb i 2002.<ref>[http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-euro_cf/technical_scientific_centre_2002_en.pdf European Technical & Scientific Centre. Activity in 2002] European Commission. European Anti-Fraud Office</ref>

 

[[Fil:Germany 2009 100 euro Trier Reverse.jpg|thumb|right|200px|Tysk 100-euromønt fra 2009]]

Hvert land, som har lov til at præge mønter, kan også udstede én temamønt (også kaldet erindringsmønt) om året. Det er kun 2-euromønter, der kan anvendes til dette formål og stadig være et gyldigt betalingsmiddel, og det er kun et begrænset antal mønter, der kan udstedes. Mønten skal fortsat leve op til de normale designkriterier såsom de 12 stjerner, året og det udstedende land.

Malta udsender en serie på fem 2-eurotemamønter, der alle har temaet forfatningshistorie. Den første mønt blev udsendt i 2011, og den sidste kommer i 2015.<ref name="http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/commemorative/2011_en.htm">{{kilde www|url=http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/commemorative/2011_en.htm |titel=Commemorative coins 2011 - ECFIN - European Commission |udgiver=Ec.europa.eu |dato= |besøgsdato=12-01-2013}}</ref>

 

En arv fra den historiske prægning af mønter er udstedelsen af sølv- og guldtemamønter. I modsætning til normale udgivelser er disse mønter ikke gangbar mønt i hele eurozonen, men kun i det land, mønten er udsendt. For eksempel kan en finsk 10-eurotemamønt ikke anvendes i Portugal.

 

* [http://www.ecb.int/euro/coins/html/index.da.html Den europæiske centralbank om euromønterne]

 

{{reflist|colwidth=30em}}