Åbn hovedmenuen

Ændringer

1 byte fjernet ,  for 5 år siden
m
fix tag br; kosmetiske ændringer
|leder3 = [[Kontreadmiral]] [[Frank Trojahn]]<ref>[http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/NychefforS%C3%B8v%C3%A6rnet.aspx Ny chef for Søværnet] forsvaret.dk 10-04-2013</ref>
|leder3_label = Søværnets Operative Kommandos chef
|kendte_ledere = [[Peder Skram]] (1503-1581)</br />[[Herluf Trolle]] (1516-1565)</br />[[Niels Juel]] (1629–1697)</br />[[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710)</br />[[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Tordenskiold]] (1690-1720)</br />[[Olfert Fischer]] (1747-1829)</br />[[Peter Willemoes]] (1783-1808)</br />[[Edouard Suenson]] (1805-1887)</br />[[A.H. Vedel|Aage Helgesen Vedel]] (1894-1981)
<!-- Insignier -->
|identifikationssymbol = {{flagikon|Danmark|flåde|size=50px}}
 
[[Fil:Dronning Juliane Marie.gif|thumb|right|[[Linjeskib]]et ''Juliane Marie'' (c. 1752)]]
General-Admiralløjtnant [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldeløve]] blev i [[1701]] øverstkommanderende for den danske flåde. Han tog initiativ til en omfattende professionalisering af Søværnet, herunder oprettelsen af Søkadetakademiet, forgængeren for [[Søværnets Officersskole]], blev oprettet samme år, hvor [[Tordenskjold]] var en af de første elever.
 
Han havde i [[1712]] held til under en operation at afbrænde 80 svenske skibe, hvilket var medvirkende til, at der i [[1720]] kom en afslutning på de store nordiske krige. Da der nu var fred i [[Skandinavien]] kunne flådens ressourcer bruges til andre formål, såsom konvojering af handelsskibe og besejling af danske kolonier i [[Afrika]] og [[Vestindien]]. Ydermere oprettedes en permanent dansk styrke i [[Middelhavet]], hvor udsendte orlogsskibe beskyttede danske handelsinteresser. Det var også i denne tid, hvor flåden begyndte at anvende farven [[Orlogsrød]] i sine splitflag. Den præcise årsag herfor er ukendt, men den mest udbredte opfattelse er, at det var for at minimere forveksling med [[Malteserordenen]]s flag. I samme periode oprettede Danmark et neutralitetsforbund med Sverige, og under det dansk-norsk-svenske-neutralitetsforbund blomstrede handlen ad søvejene.
I 1848 blev den nye flåde for første gang beordret udrustet til at deltage i det der senere blev til [[1. Slesvigske krig]]. Efter at [[Hæren]]s garnisoner i [[Kiel]] og [[Flensborg]] havde gjort oprør mod kongen, blev flåden sendt mod [[Als]], hvor den i stor udstrækning blev frem til [[1851]]. Derefter fulgte en periode, hvor marinen i modsætning til hæren gennemgik en teknologisk omstilling, og under [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]], demonstrerede det helt moderne panserbatteri [[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]] god støtte til hæren i forsvaret af Dybbøl-stillingen. Efterfølgende forsøgte marinen at følge med i den tekniske udvikling, men måtte dog i en lang periode se de største bevillinger gå til hæren, især i forbindelse med udbygningen af [[Københavns befæstning]]. I årene op til [[1. verdenskrig]] skete dog en yderligere modernisering, blandt andet ved anskaffelse af [[Undervandsbåd|Ubåde]] (herunder 6 ubåde af [[Havmanden (ubådsklasse)|Havmandsklassen]]), og under denne konflikt var marinen fuldt ud i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hævdelsen af den danske neutralitet.
 
I mellemkrigstiden blev den forsvaret og dermed også den danske flåde tillagt meget lav prioritet hos politikerne – i særdeleshed i perioden 1929-1942 under [[Thorvald Stauning]] – og Danmark havde derfor ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og under besættelsen en meget lille flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, og tilliden til militære og politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede under besættelsen indtil [[1943]] med [[Tyskland|tyskerne]], ved bl.a. at stryge søminer på tværs af de danske bælter, af hensyn til den danske infrastruktur (færgeruter, etc.) efter politisk pres. Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og det danske forsvar var dog voldsomme, og tog til i landet som helhed i 1942-1943, og den [[Besættelsen#Øgede spændinger|29. august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker ([[Operation Safari]]). Flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel, havde i al hemmelighed overbragt følgende ordre til sine skibschefer: "Flåden må ikke falde i Nazi-Tysklands hænder. Skibscheferne skal derfor enten sænke deres skibe, eller flygte til nærmeste allierede eller neutrale havn." Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Flotille]]. Af de større skibe blev 32 sænket, 2 var ved Grønland, 4 nåede til Sverige mens 14 faldt i tyskernes hænder. Af de små skibe nåede ni til Sverige mens 50 faldt i tyskernes hænder. Tyskerne havde efterfølgende succes med at hæve og reparere 15 af de 32 større skibe der blev sænket. Episoden medførte A. H. Vedels afskedigelse, efter ordre fra statsminister [[Vilhelm Buhl]] i september 1943. I november 1943, tillod svenske myndigheder at 500 danske soldater, blev trænet i Sverige som politisoldater og i efteråret 1944 blev dette tal løftet til 4.800, hvorved der formelt blev oprettet en dansk militær brigade i eksil.
 
=== Under den kolde krig ===
* To [[eskadre]]r; 1. og 2. eskadre
* To [[Søværnet#Flådestationerne|flådestationer]]; [[Korsør]] og [[Frederikshavn]] samt et antal [[Søværnet#Marinestationerne|marinestationer]]
* To Maritime overvågningscentre; [[Maritimt overvågningscenter Nord]] (MOCN), [[Maritimt overvågningscenter Syd]] (MOCS)
* [[Søværnet#Søværnets Frømandskorps|Søværnets Frømandskorps]]
* [[Søværnet#Søværnets skolestruktur|Søværnets skolestruktur]] med tre hovedskoler og fem specialskolekurser
|- style="background:white"
|align="center"| [[Distinktion]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of chefsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of seniorsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of oversergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| ''Findes ikke''
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of sergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of korporal of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of marinespecialist of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of marineoverkonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[FileFil:Rank insignia of marinekonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|- style="background:white"
|align="center"| Dansk rang
|align="center"| [[Konstabel|Marinespecialist]]
|align="center"| [[Konstabel|Marineoverkonstabel]]
|align="center"| [[Konstabel|Marinekonstabel]]</br />[[Menig|Marineelev]]
|- style="background:#6B8E23"
|align="center"| '''Forkortelser'''
|align="center"| MSPC
|align="center"| MOKS
|align="center"| MAKS</br />MAEL
|}
 
541.870

redigeringer