Wikipedia

Edwin Jessen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ny side!
 
+ 5 kategorier ved hjælp af Hotcat
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 2. jan 2014, 08:27 (CET)}}
'''Carl Arnold Edwin Jessen''', ([[1. januar]] [[1833]] i [[Randers]] - [[15. juni]] [[1921]] i [[København]]) var en dansk sprogforsker, søn af [[N.J. Jessen]].
 
Sprogforsker, f. 1. Jan. 1833 i Randers, d. i Kbhvn 15.
Juni 1921,Jessen blev Student[[student]] [[1849]] og begyndte at studere Teologi; men medens han med Iver læste
Skriften, blev Kirkehistorie og Dogmatik ham »modbydelige«, og han forlod Studiet. 1857 tog
studere Teologi; men medens han med Iver læste
han Magisterkonferens i nordiske Sprog og disputerede derefter 1862 med afhandlingen
Skriften, blev Kirkehistorie og Dogmatik ham
»Undersøgelser til nordisk Oldhistorie«, hvor han underkaster Overleveringerne om
»modbydelige«, og han forlod Studiet. 1857 tog
Lodbrok-Ætten og om Gorm en indgaaende Kritik i saa skarp en Form, at Fakultetet, idet
han Magisterkonferens i nordiske Sprog og
det antog afhandlingen, skrev, at det »maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden
disputerede derefter 1862 med Afh.
Fremstillingsmaade«. I 1860’erne skrev han, navnlig i »Tidsskrift for Filologi og Pædagogik« og »Aarbøger
»Undersøgelser til nordisk Oldhistorie«, hvor han
for nordisk Oldkyndighed«, en Rk., til Dels meget værdifulde Afhandlinger paa forskellige
underkaster Overleveringerne om
Omraader af nordisk Filologi, især om Lydlære og Metrik; baade dansk, oldnordisk og
Lodbrok-Ætten og om Gorm en indgaaende Kritik i saa
eng. Sproghistorie har han kastet Lys over, ligesom han var den første til at gøre den
skarp en Form, at Fakultetet, idet det antog
vigtige Opdagelse, at e i de germanske Sprog i mange Tilfælde repræsenterer et ældre Trin
Afhandlingen, skrev, at det »maatte ønske, at
end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
Forfatteren havde valgt en anden
er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden forfattede han flere lærebøger, bl. a. »Nordisk
Fremstillingsmaade«. I 1860’erne skrev han, navnlig i
Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868). Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og
»Tidsskrift for Filologi og Pædagogik« og »Aarbøger
yderst kortfattet i sin Fremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende
for nordisk Oldkyndighed«, en Rk., til Dels
Anskuelser. Saaledes skrev han imod Rask (om Selvlydenes Længde), Grimm (om
meget værdifulde Afhandlinger paa forskellige
Lydforskydningen), Madvig (om Sprogets Oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om Edda-Kvadenes Alder og
Omraader af nordisk Filologi, især om
Oprindelse), Oehlenschläger og Heiberg (Om Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om
Lydlære og Metrik; baade dansk, oldnordisk og
Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men
eng. Sproghistorie har han kastet Lys over,
hist og her skød han betydelig over Maalet, og alt for ofte blev han staaende ved det rent
ligesom han var den første til at gøre den
negative. Fra 1870 producerede han længe kun meget lidt (1872 en Afh. om Egils-Saga i
vigtige Opdagelse, at e i de germanske Sprog i
Sybel’s »Historische Zeitschrift« og 1872 en om svensk-norske Grænsedialekter i »Norsk Hist.
mange Tilfælde repræsenterer et ældre Trin
Tidsskrift«) og tabte aabenbart efterhaanden Lysten til at følge med i nordisk Filologi. 1882
end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om
udkom det interessante lille Skrift »Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal«, hvori
Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
det konsekvent materialistiske Standpunkt hævdes, at der ingen Forskel er paa Dyrs og
er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden
Menneskers Sjæl, at det sjælelige udelukkende beror paa Sansning, og at Bevidsthed opstaar
forfattede han fl. Lærebøger, bl. a. »Nordisk
ved, at »visse Stofkombinationer under visse Bevægelseskombinationer geraade i visse
Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868).
Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige, vi kalde Bevidsthed«. Retskrivning blev ved at
Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og
interessere J., der fra at have været meget radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
yderst kortfattet i sin Fremstilling, desuden
Artikler ironiserede han over Svend Grundtvig og den af Kultusministeriet anbefalede
altid skarpt polemisk over for afvigende
Retskrivning; da Ministeriet 1888 gik til at paabyde en Retskrivning for Skolerne, kom J.’s
Anskuelser. Saaledes skrev han imod Rask (om
hvasse Indhug »Cultusministeriel Orthographi« (i »Ny Jord«, 1888), ligesom han n. A. var en
Selvlydenes Længde), Grimm (om
af Hovedmændene for »Den literaire Retskrivning«; det var vel ogsaa væsentlig ortografisk
Lydforskydningen), Madvig (om Sprogets Oprindelse), Sv.
Interesse, der fik ham til at genoptage sine gamle studier, saa at han 1891 udgav en »Dansk
Grundtvig (om Edda-Kvadenes Alder og
Grammatik«, der dog i videnskabelig Bet. staar langt under den fra 1868, og 1893 en »Dansk
Oprindelse), Oehlenschläger og Heiberg (Om
etymologisk Ordbog«, der paa mange Punkter vender sig skarpt mod de i Samtidens
Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om
Sprogvidenskab gængse Opfattelser og Metoder. Hertil slutter sig en Rk. »Etymologiserende
Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt
Notitser« i fl. Aarg. af »Nord. Tidsskr. f. Fil.«. I »Oversigt over de religiøse Illusioners Historie«
Spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men
(1904) angribes de positive Religioner, særlig Kristendommen, med en her i Landet ellers ukendt Voldsomhed.
hist og her skød han betydelig over Maalet, og
alt for ofte blev han staaende ved det rent
negative. Fra 1870 producerede han længe kun
meget lidt (1872 en Afh. om Egils-Saga i
Sybel’s »Historische Zeitschrift« og 1872 en om
svensk-norske Grænsedialekter i »Norsk Hist.
Tidsskrift«) og tabte aabenbart efterhaanden
Lysten til at følge med i nordisk Filologi. 1882
udkom det interessante lille Skrift
»Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal«, hvori
det konsekvent materialistiske Standpunkt
hævdes, at der ingen Forskel er paa Dyrs og
Menneskers Sjæl, at det sjælelige udelukkende
beror paa Sansning, og at Bevidsthed opstaar
ved, at »visse Stofkombinationer under visse
Bevægelseskombinationer geraade i visse
Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige,
vi kalde Bevidsthed«. Retskrivning blev ved at
interessere J., der fra at have været meget
radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
Artikler ironiserede han over Sv. Grundtvig
og den af Kultusministeriet anbefalede
Retskrivning; da Ministeriet 1888 gik til at
paabyde en Retskrivning for Skolerne, kom J.’s
hvasse Indhug »Cultusministeriel Orthographi«
(i »Ny Jord«, 1888), ligesom han n. A. var en
af Hovedmændene for »Den literaire
Retskrivning«; det var vel ogsaa væsentlig ortografisk
Interesse, der fik ham til at genoptage sine
gl. Studier, saa at han 1891 udgav en »Dansk
Grammatik«, der dog i videnskabelig Bet. staar
langt under den fra 1868, og 1893 en »Dansk
etymologisk Ordbog«, der paa mange Punkter
vender sig skarpt mod de i Samtidens
Sprogvidenskab gængse Opfattelser og Metoder.
Hertil slutter sig en Rk. »Etymologiserende
Notitser« i fl. Aarg. af »Nord. Tidsskr. f. Fil.«. I
»Oversigt over de religiøse Illusioners Historie«
(1904) angribes de positive Religioner, særlig
Kristendommen, med en her i Landet ellers
ukendt Voldsomhed.
 
== Kilder ==
Line 87 ⟶ 47:
 
{{FD|1833|1921|Jessen, Edwin}}
 
[[Kategori:Filologer fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Personer fra Randers]]
[[Kategori:Salmonsens]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Edwin_Jessen"