Versionen fra 17. maj 2013, 19:06 redigér Knors (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.263 edits →‎Frederik 4.s ombygning 1720-29: udskiftet billede til version i farver ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jan. 2014, 11:31 redigér fjern redigering Freigut (diskussion \| bidrag) 134 edits m typografi. Gå til næste forskel →
Linje 11: Slottet lå under det nuværende [[Christiansborg]]s hovedfløj, og ruinerne blev udgravet, da Christiansborg blev genopbygget i begyndelsen af [[1900-tallet]]. Der er offentlig adgang til de udgravede ruiner. == Københavns Slot som fæstningsanlæg ~~1369-1536~~1369–1536 == === Historie === I 1369 var [[Absalons borg]] blevet revet ned af [[Hanseforbundet]]. Oven på resterne af den nedrevne borg blev der i årene efter opført en ny borg, der med tiden kom til at bære navnet Københavns Slot. Man ved dog ikke præcis, hvornår den nye borg blev bygget, men i 1387 omtales der en høvedsmand på stedet, så der må den nye borg sandsynligvis have stået færdig.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. 50.</ref> Linje 18: [[Fil:Eric of Pomerania.jpg\|thumb\|upright\|left\|Erik af Pommern portrætteret i [[1424]]]] Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til borgen, indtil Kong [[Erik af Pommern]] i 1417 tiltog sig borgen og dermed – efter mere end 200 års stridigheder – definitivt sikrede ejendomsretten over fæstningsanlægget på Slotsholmen for kongemagten.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. ~~50-53~~50–53.</ref> Erik af Pommerns overtagelse af Københavns Slot var en del af hans politik for at styrke kontrollen over handelsruten gennem Øresund, der også omfattede anlægget af [[Krogen (borg)\|Krogen]] ved [[Helsingør]] ([[Kronborg]]s forgænger), [[Landskrone]] og [[Malmøhus]]. Som reaktion på Erik af Pommerns [[Erik af Pommern#Omkring Øresund\|Øresundspolitik]] angreb en mægtig flåde fra [[hanseforbundet]] borgen og byen i 1428. Angrebet blev slået tilbage Erik af Pommerns dronning [[Philippa af England\|Philippa]], der fra Københavns Slot ledte forsvaret. Linje 24: Borgen blev kongebolig, da [[Christoffer af Bayern]] flyttede til København i [[1443]]. Under Christoffer af Bayern og de følgende konger voksede betydningen af Københavns Slot, der efterhånden blev kongernes foretrukne opholdssted. Samtidig blev slottet centrum for rigets styre. Selv om kongen i princippet befandt sig på stadig rundrejse i riget og bragte sin administration i [[kancelli]]et med sig, begyndte man fra midten af 1400-tallet at betragte Københavns Slot som kancelliets hjemsted. Det centrale finansstyre blev også knyttet til Københavns Slot, og fra midten af 1400-tallet blev skatter og kongelige indtægter fra hele landet bragt til ''tårnet på Københavns Slot''. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 blev alle rigets arkivalier samlet i ''Hvælvingen på Københavns Slot''.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. ~~66-67~~66–67.</ref> Slottets stigende betydning ses også af, at det i 1445 blev valgt som rammen om Christoffer af Bayerns bryllup med [[Dorothea af Brandenburg]]. 4 år senere var slottet igen rammen om endnu et bryllup for Dorothea, denne gang med Christoffers efterfølger, [[Christian 1.]]<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. 66.</ref> I 1515 var slottet rammen om [[Christian 2.]]s bryllup med [[Isabella af Habsburg]].<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. 74.</ref> Linje 37: Slottets grundplan lå derfor inden for den cirkulære voldgrav, der havde en indre [[diameter]] på omkring 50 meter. På denne plads boede kongen med familie og hof. Hertil kom udenomsbygninger som f.eks. en toldbod og en vagtbygning. Konge efter konge modificerede slottet med udbygninger, [[svalegang]]e, trappetårne og andet. [[Christian 1.]] opførte og indrettede en [[riddersal]] (kaldet "''Dandsesalen''"), der dog først blev fuldført af [[Kong Hans]] i [[1503]]. Også [[Christian 2.]] byggede om på slottet, og indrettede blandt andet en helt ny slotskirke. Som del heraf anskaffede han en fornem femfløjet sengotisk altertavle, fremstillet i [[Antwerpen]] omkring 1520. Denne altertavle blev i 1728 skænket til [[Sortebrødre Kirke]] i [[Viborg]], hvor den stadig befinder sig.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. ~~69-72~~69–72.</ref> == Københavns Slot som fyrstebolig ~~1536-1731~~1536–1731 == === Bygningshistorie === ==== Christian 3.s udvidelse ~~1552-58~~1552–58 ==== Den første større udvidelse stod [[Christian 3.]] for i 1550'erne. Efter [[Københavns belejring (~~1535-1536~~1535–1536)\|Københavns belejring]] i ~~1535-36~~1535–36 var det tydeligt, at slottet var forældet som fæstningsanlæg. Københavns Slot gik herefter fra at være en del af Københavns forsvarsanlæg til udelukkende at fungere som bolig. Christian 3. udvidede slottet ved at bygge ud i voldgraven. Samtidig blev opført et antal bygninger uden for voldgraven til at rumme funktioner, der hidtil havde været på slottet. Der blev blandt andet opført administrationsbygninger, adgangsbro og havne- og værftsanlæg til flåden. ==== Christian 4. og Københavns Slot ==== Linje 48: Da [[Christian 4.]] blev kronet i [[1596]], fejrede han det ved at forhøje det store indgangstårn, der blev kaldt [[Blåtårn (Københavns Slot)\|Blåtårn]], og sætte et spir på det. Blåtårn blev kendt som fængselstårn, hvor blandt andre [[Leonora Christina Ulfeldt]] sad fængslet i 21 år. Derudover blev slottet ikke ændret særlig meget i den periode, men det gjorde omgivelserne, hvor større arealer mellem holmene blev fyldt op. Herved opstod f.eks. [[Christianshavn]], [[Børsen]] og [[Tøjhuset (København)\|Tøjhuset]], og denne udvikling fortsatte under [[Frederik 3.]], der blandt andet opførte en del staldbygninger og et [[Det Kongelige Bibliotek\|kongeligt bibliotek]]. ==== Frederik 4.s ombygning ~~1720-29~~1720–29 ==== [[Fil:Copenhagen Castle 1720s.gif\|thumb\|Københavns Slot omkring [[1730]] efter [[Frederik 4.]]'s ombygning]] Københavns Slot var længe kendt som den usleste fyrsteresidens i hele Europa og var en stor pinagtighed, ikke kun for kongefamilien og dens internationale omdømme, men også for folket<ref>Benito Scocozza – Christian 4., 2006, s. ~~95-96~~95–96.</ref>. I begyndelsen af [[1700-tallet]] blev slottet gennemrenoveret af [[Frederik 4.]] Voldgraven blev fyldt op og planeret, og slottets grundplan med alle dens kroge og udbygninger blev rettet af til en mere regulær femkantet barokform. Fløjene med deres forskellige højder blev alle forhøjet til 5 etagers højde. Blåtårn blev stående, men det blev gennembrudt af den nye hovedport til slotsgården og fungerede som portbygning. Linje 62: <!-- Fjernes ikke -->:<!-- /Fjernes ikke -->* {{cite book\|last=Frydendal\| first=Flemming (red)\| title=Ruinerne under Christiansborg\| publisher=Slots- og Ejendomsstyrelsen\| year=2005\| location=København\| ref=Slots- og Ejendomsstyrelsen}} <!-- Fjernes ikke -->:<!-- /Fjernes ikke -->* {{cite book\|last=Hvidt\| first=Kristian\| coauthors=Ellehøj, Svend; Norn, Otto\| title=Christiansborg Slot\| others=Udgivet af Folketingets Præsidium\| publisher=Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck\| year=1975\| isbn=87-1701955-9\| location=København\| ref=hvidt}} * {{cite book\| last=Lund\| first=Hakon\| editor=Bramsen, Bo\| title=København, før og nu -– og aldrig\| chapter=Bind 1: Slotsholmen\| isbn=87-7807720-6\| year=1987\| publisher=Palle Fogtdal\| location=København\| ref=lund}} == Noter ==

Københavns Slot: Forskelle mellem versioner