Østfrisland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot:Ret ISBN syntaks - WPCW fejl 69; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Ostfriesland de.svg|thumb|Kort over Østfrisland.]]
[[BilledeFil:Ost-Friesland.png|thumb|Østfrisland som del af Øst-Frisland.]]
[[BilledeFil:Carolinensiel-Hafen-2005-d.jpg|thumb|Carolinensiel i Østfrisland]]
 
'''Østfrisland''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Ostfriesland'', [[Plattysk (sprog)|plattysk]]: ''Oostfreesland'') er et område i delstaten [[Nedersaksen]], der består af amterne (Kreise) Aurich, Wittmund, Leer og byen (Kreisfreie Stadt) [[Emden]].
Linje 18:
Det østfrisiske jordbrugslandskab præges tillige af de typiske vallhäckarna, det vil sige busk- og træbevoksede volde, som er anlagt for at afgrænse enge og agre. Der findes også et større antal mosesøer, kanaler og mindre vandløb. Det største vandløb i området er [[Ems (flod)|Ems]], og den længste kanal er [[Ems-Jade-kanalen]].
 
Ud for fastlandet ligger de [[Østfrisiske øer|østfrisiske øer]]. Disse kendetegnes ved [[sanddyne]]r med delvist menneskeskabt bevoksning af [[Sand-Hjælme|sandhjælme]] (''Ammophila arenaria''). Mellem øerne og fastlandet ligger [[Vadehavet]], som nu for en stor dels vedkommende er udlagt til en nationalpark. Længere inde mod land ligger [[marskland]]et med saltenge, som tidvis er oversvømmede af havvand. Typiske planter her tilhører arten [[Salturt|salturter]] (''Salicornia'').
 
== Næringsliv ==
[[BilledeFil:Wallhecken1.jpg|thumb|De for Østfrisland typiske voldhække]]
 
Østfrislands næringsliv har traditionelt været præget af [[landbrug]], [[fiskeri]] og [[søfart]]. I løbet af det 20. århundrede har også [[turisme]]n udviklet sig til en betydningsfuld næringsvej, ikke mindst langs kysten og ude på de [[østfrisiske øer]]. Østfrisland er kendt for sine [[kanal]]er, [[vindmølle]]r, [[slot]]te og sandstrande. Landskabet rummer et stort antal [[cykelsti]]er.
Linje 38:
 
== Kultur ==
[[BilledeFil:Tee_mit_sahnewolke.JPG|thumb|Østfrisisk te]]
[[BilledeFil:Gruenkohlgericht.jpg|thumb|Grønkål med kartofler, pinkelpølse, kassler og flæsk]]
 
I Østfrisland findes et stort antal museer, blandt andet kunstmuseet i [[Emden]], slottet i Jever, søfartsmuseer i [[Wilhelmshaven]] og det såkaldte østfrisiske landskab i den østfrisiske hovedstad [[Aurich]]. Desuden findes et stort antal egnsmuseer i de østfrisiske landområder.
 
Østfrisland er blandt andet kendt for sin teceremoni. [[Østfrisisk te|Østfrisisk teblandning]]erblandninger fremstilles i blandt andet [[Leer]]. Teen drikkes med [[Kandis (sukker)|kandis]] (''Kluntje'') og fløde. I regionen findes et antal særegne madretter. Om vinteren spises for eksempel gerne grønkål med pølse, kassler og flæsk.
 
== Sprog ==
Linje 57:
== Historie ==
 
[[Chauker]] og [[frisere]] var to germanske stammer, som befolkede det nuværende Østfrisland. Romerriget oprettede flere lejre i området i tiden lige inden Kristi fødsel. I 400-tallet mindskedes befolkningen stærkt på grund af, at [[marsk]]landet blev oversvømmet og at også [[geest]]områderne blev ramt af voksende vandmængder. En del af befolkningen udvandrede til [[England]] som [[angelsaksere]]. I 600- og 700-tallet voksede områdets befolkning igen som følge af [[friser|frisisk]] ekspansion. Bosættelser var kun mulige på højere beliggende [[geest]]områder og på anlagte værfter (terp, warft) i [[marsk]]landet.
 
Omkring år 700 skabtes det første frisiske kongedømme. I 785 erobrede [[Karl den Store]] hele Frisland efter sejren over [[Sachsen]]. Karl den Store lod nedfælde den frisiske lov og indrettede en kystbevogtning som beskyttelse mod angreb fra [[viking]]er. Ifølge overleveringen indstiftede Karl den Store den såkaldte [[frisiske frihed]]. Frem til 1300-tallet samledes hvert år repræsentanter for de syv østfrisiske områder ved ''Upstalsboom'' uden for [[Aurich]] som en del i den frisiske frihed. På den frisiske friheds tid fandtes følgende frisiske landskaber i området og dets umiddelbare nærhed:
 
* [[Rheiderland]]
* [[Overledingerland]]
* [[Saterland]]
* [[Moormerland]]
* [[Lengenerland]]
* [[Emsigerland]]
* [[Federgo]]
* [[Brookmerland|Brokmerland]]
* [[Norderland]]
* [[Aurich]]erland
* [[Harlingerland]]
* [[Wangerland]]
* [[Östringen]]
* [[Rüstringen]]
* [[Wursten]].
 
Omkring år 1000 begyndte friserne at anlægge diger mod havet, og større områder, som tidligere havde været [[marsk]]land og havbund kunne nu tørlægges, opdyrkes og bebygges. Områder, som allerede tidligere lå over havniveau, var i stor udstrækning dækkede af [[mose]]r. Ved anlæggelse af [[Fehn|kanalsystemkanalsystemer]]er forvandledes regionen til et landbrugsområde.
 
I 1100- og 1200-tallet oprettedes henved 30 [[kloster|klostre]] i Østfrisland, som blev fordelt mellem biskopperne i [[Bremen]] og [[Münster]]. I løbet af 1300-tallet mistede områdets ledende familier magt på grund af [[stormflod]]er og [[pest]]epidemier, og et nyt høvdingesystem voksede frem. Da [[Vitaliebrødrene]] blev fordrevet fra [[Gotland]] i 1398, kom en del af dem til Østfrisland. Den mest kendte af disse sørøvere var ''[[Klaus Størtebeker]]''. Dette førte imidlertid til konflikter med [[Hanseforbundet]], og under høvdingetiden blev udkæmpet flere kampe mod [[Hamborg]] og [[Bremen]].
 
Omkring år 1430 blev familien [[Cirksena]] den mest indflydelserige familie i Ostfriesland. I 1464 blev [[Ulrich 1. af Østfrisland|Ulrich 1.]] udset til greve af Østfrisland. Østfrisland blev dermed et såkaldt rigs[[grevskab]], og i 1654 et [[fyrstendømme]]. [[Edzard 1. af Østfrisland]] var den vigtigste greve for området; under hans tid begyndte [[reformationen]], og den østfrisiske landsret kom frem. I slutningen af 1500-tallet flyttede grevefamilien fra [[Emden]] til [[Aurich]] i forbindelse med uroligheder i Emden.
 
Under [[30-årskrigen]] blev Østfrisland hærget med undtagelse af [[Emden]], som netop havde færdiggjort sit fæstningsværk. Østfrisland kom under sine sidste år under Nederlandene. Hollandske tropper blev stationerede i [[Leer]] og [[Emden]].
 
I 1744 uddøde fyrstefamilien. Østfriserne valgte i midten af 1700-tallet at stå på [[Preussen]]s side. Det skete efter [[Appelle-krigen]] mellem de østfrisiske [[stænder]] og den lokale fyrste, Georg Albrecht, da de østfrisiske byer søgte beskyttelse hos [[Preussen]]. I 1744 blev der underskrevet en traktat, der gjorde Østfrisland til en del af Preussen. Den preussiske tid indebar et økonomisk opsving for Østfrisland, som også blev åbnet mod omverden. I 1751 blev [[Emden]] en [[frihavn]]. I 1765 indledtes koloniseringen af moseområderne i Østfrisland ([[fehn]]).
Linje 101:
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://his.library.nenu.edu.cn/upload/soft/haoli/113/208.pdf Karl-Ernst Behre: "Coastal development, sea-level change and settlement history during the later Holocene in the Clay District of Lower Saxony (Niedersachsen), northern Germany" (''Quaternary International'' 112 (2004); s. 37–53)] (engelsk)
* [http://www.uni-due.de/~hg0090/pdfe/Brakensiek_The%20management%20of%20common%20land%20in%20northwestern%20Germany.pdf Stefan Brakensiek: "The management of common land in north western Germany" (Martina De Moor, Leigh Shaw-Taylor & Paul Warde (eds.): ''The management of common land in north west Europe, c. 1500-1850''; Brepols 2002; ISBN 2-503-51273-9, s. 225-246)] (engelsk)
* [http://quaternary-science.publiss.net/system/articles/pdfas/475/original_vol30_no1_a13.pdf?1284107834 Klaus Brandt: "Die Höhenlage ur- und frühgeschichtlicher Wohnniveaus in nordwestdeutschen Marschengebieten als Höhenmarken ehemaliger Wasserstände" (''Quaternary Science'' 30; Hannover 1980; s. 161—170)] (tysk)
* [http://www.kulturlandschaft.org/Downloads-Dateien/SF02-1984.pdf Klaus Fehn Klaus Brandt, Dietrich Denecke, Franz Irsigler, Walter Janssen, Wilfried Krings, Jens Lüning, Michael Müller-Wille, Hans-Jürgen Nitz, Gerhard Oberbeck, Winfried Schich: ''Siedlungsforschung'', Band 2; Bonn 1984; ISSN: 0175-0046] (tysk)
* [http://quaternary-science.publiss.net/system/articles/pdfas/636/original_vol43_no1_a03.pdf?1284108028 Simone Hauschild & Gerd Lüttig: "Zur erdgeschichtlichen Entwicklung der Emsland-Moore" (''Quaternary Science'' 43; Hannover 1993; s. 29—43)] (tysk)
* [http://www.niedersaechsischer-heimatbund.de/files/pdf/WRRL-Abschlussbericht.pdf Ansgar Hoppe: "Die Wasserrahmenrichtlinie und historische Wasserbauten. – Wege zur Erhaltung baulicher Anlagen bei Fließgewässerrenaturierungen" (''Schriften zur Heimatpflege; Veröffentlichungen des Niedersächsischen Heimatbundes e. V., Bd. 20''; Herausgeber: Niedersächsischer Heimatbund e. V.; Hannover 2012; ISBN: 978-­‐3-­‐00-­‐039743-­‐1)] (tysk)
* [http://www.lwl.org/geko-download/Spieker/Spieker_15/Spieker_15.pdf Eberhard Rack: "Besiedlung und Siedlung des Altkreises Norden"; C. L. Mettcker & Söhne, Jever/Wittmund 1967] (tysk)
* [http://www.lwl.org/geko-download/Spieker/Spieker_25_I/07_Kuestengebiet.pdf Waldemar Reinhardt: "Zur Geschichte und zum Stand der siedlungs- und flurgenetischen Forschung im niedersächsischen Küstengebiet" (Westfalen ''und Niederdeutschland. Festschrift 40 Jahre Geographische Kommission für Westfalen'', Band 1: Beiträge zur speziellen Landesforschung; Münster 1977)] (tysk)
* [http://www.medien-verlag.de/media/Buch/pdf/9783937843230.pdf Jan Tjaden: ''Ostfriesland. Vom Leben unserer Vorväter zwischen Meer und Moor''; Hamburg 2010; ISBN 978-3-937843-23-0] (tysk)
* [http://www.ostfriesischelandschaft.de/fileadmin/user_upload/BIBLIOTHEK/Dokumente/Zylmann_Ostfriesische_Urgeschichte.pdf Peter Zylmann: "Ostfriesische Urgeschichte" (Jacob-Friesen: ''Darstellungen aus Niedersachsens Urgeschichte'', Band 2; August Lax, Verlagsbuchhandlung, Hildesheim und Leipzig 1933 - genoptryk Verlag Schuster 1972; ISBN 3-7963-0036-7)] (tysk)
 
* [http://www.ostfriesland.de/ Ostfriesland Turistside]
* [http://ostfriesland-hc.blogspot.com Baggrundsartikel fra Flensborg Avis]
{{Commonscat|East Frisia}}