Norsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Urnordisk: Retter flertydige links (Tysk) |
m bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50; kosmetiske ændringer |
||
Linje 128:
I forbindelse med ændringer i [[lærerskoleloven]] i 1929 kom spørgsmålet om navnet på målformene opp. Landsmålet byttet navn til ''nynorsk'', mens navnet ''bokmål'' blev videreført fra tidligere lovpraksis, selv om skriftnormen siden 1907 havde været kaldt ''riksmål''. Forslag om at bruge ''riksmål'' eller ''dansk-norsk'' i stedet for ''bokmål'' faldt med henholdsvis 13 mod 22 og 17 mod 18 stemmer i [[Lagtinget]]. Dette har siden været regnet som den offisielle avgørelsen på navnespørsmålet.<ref name="Lundeby" /> Efter dette har riksmålsbevegelsen brugt navnet ''riksmål'' om sin private norm i modsætning til den officielle bokmålsnorm.
I 1938 kom [[Rettskrivningen av 1938|rettskrivingsreformene i bokmål og nynorsk]] som i dag blir husket som de store samnorskreformene. Hovedarkitekten var historikeren, målmanden og [[Arbeiderpartiet|
Nynorsken hadde siden begyndelsen av 1900-tallet vært på frammarsj i Norge. I forbindelse med at lærebøkene måtte skiftes ud efter 1938, valgte endnu flere skolekredse at gå over til nynorsk. I 1943 brugte halvparten af landets skolekretser nynorsk, noget som omfattede en tredjedel af elevene.
Linje 180:
== Morfologi ==
=== Substantiver ===
Norske [[substantiv
Som i de fleste andre [[indoeuropæiske sprog]] er substantiverne i norsk inddelt i [[bøjningsklasse]]r, først og fremmest [[køn (grammatikk)|genus]] og stærk/svag bøjning. Norske substantiver har tre køn: hankøn, hunkøn og intetkøn. Undtagelsen er bergensdialekten og konservative varianter af bokmål, som bare har hankøn og intetkøn.
Linje 431:
== Ordforråd ==
=== Indoeuropæiske arveord ===
Grundstammen af norske ord er arveord fra [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]]. De lukkede ordklasser er de som har overlevet længst, mens åbne ordklasser er mere udsatte for udskiftninger. De allerfleste [[stærke verber]] er arveord, fordi dette bøjningsmønster ikke har været produktivt meget længe. [[Aflyd]] er også så tilpas gammelt, at de fleste ord med aflyd i bøjningsmønsteret er arveord (for eksempel ''å dr'''i'''ve
=== Låneord ===
|