Olaus Fjørtoft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer
m bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50
Linje 6:
Olaus Fjørtoft var latinelev ved [[Molde videregående skole|Molde Lærd- og Realskole]] 1861–66. Han gik i klasse med forfatteren [[Kristofer Kristofersen]] og dukkede senere op som figuren Olav Toft i dennes roman ''Paa Forpost'' (1892). I [[1869]] blev Fjørtoft student og flyttede derefter til Kristiania, hvor han ernærede sig som [[manuduktør]] i matematik og [[astronomi]], men også tog levende del i tidens politiske brydninger, dels i [[Studentersamfundet]], dels i [[Kristiania Arbeidersamfund|Arbeidersamfundet]], og optrådte som taler og [[agitator]] ved de første [[socialdemokratisk]]e folkemøder i Norge.
 
Fjørtoft var rundet af [[Venstre (Norge)|Venstre]]-traditionen fra sin hjemegn i [[Sunnmøre]], men han tilhørte Venstre-bevægelsens yderste venstrefløj. Han kæmpede for målsagen, [[folkehøjskole]]r, unionsopløsning, [[republik]] og almen [[valgret]] – som det store flertal i Venstre også gjorde. Han blev landskendt gennem sin politiske optræden, først i Studentersamfundet, hvor han [[1870]]&ndash;[[1871|71]] var medredaktør af oppositionens organ ''[[Tiraljøren]]'', og senere som udgiver af de politiske småskrifter (''Nokre Or te Bondevenne og Maalmenn'' (1871), ''Folkelesna'' (1871)), og som redaktør af ''[[Fram (ugeblad)|Fram]]'' (1871&ndash;1871–[[1873|73]]). Her trykte han hele [[Socialistisk Internationale]]s politiske program, og bragte nyheder om socialismens fremvækst i [[Europa]].<ref>Håkon Meyer, ''Den politiske arbeiderbevegelse i Norge'', Arbeiderpartiets forlag 1931, s. 21–22.</ref>
 
Fjørtoft blev isoleret i Kristiania Arbeiderforening, da han gradvis brød med dennes «borgerlige» linje. Han kom i [[1873]] med i den tidlige [[socialisme|socialistiske]] bevægelsen omkring de landflygtige agitatorer [[Marius Jantzen]] fra Danmark og [[J. O. Ljungdal]] fra Sverige. En kort tid drev de tre den socialistiske [[Norske Arbeideres Forening]] og udgav avisen ''Demokraten''. I 1878 døde Fjørtoft, mens Jantzen drog til Amerika. De var forud for deres tid, og de socialistiske tendenser slog først igennem i den norske fagbevægelse i [[1880erne]] i kredsen omkring [[Christian Holtermann Knudsen]] og Den socialdrmokratiske forening, der senere blev til [[Arbeiderpartiet]].