Islamiske helligdage: Forskelle mellem versioner

; [[Fredag]] : er en vigtig dag for [[muslim]]er, og muslimer mener generelt, at religiøse handlinger foretaget om fredagen giver større gevinst end religiøse handlinger foretaget resten af ugen. Det er væsentligt, at fredag ikke opfattes som [[sabbat]]; muslimer tror ikke, at [[Gud]] hvilede efter skabelsen. Valget af fredagen skyldes troen på, at Adam blev skabt på denne dag. Troende muslimer går til bøn i den lokale [[moské]], beder, og lytter til en prædiken af [[Imam]]en.

; [[Ramadan]] : er navnet på måneden, hvor muslimer faster, mens der er dagslys. Ramadanen falder efter den [[islamisk kalender|islamiske kalender]], og tidspunktet for ramadanen ændres derfor fra år til år.

; Den store Fest : (''Eid al-Adha'') eller "Offerfesten" (''Kurban Bayram'') afholdes to måneder og 10 dage efter ''Den lille Fest''. Man slagter dyr for at hylde [[Abraham]]s offer af et får i stedet for af sin søn (i [[Koranen]] er der tale om et får, i [[Bibelen]] et lam). De, der er i stand til at tage på pilgrimsfærd gør det lige før Den store Fest.

; [[Ashura]] : er den 10. dag i måneden [[muharram]] (se [[islamisk kalender]]). Dette er den dag, hvor Gud reddede [[Moses]] og [[jøde]]rne fra Farao i [[Egypten]] ved at krydse [[Det Røde Hav]]. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, [[Hussein|Husayn ibn Ali]], ifølge overleveringerne dræbtes i [[Slaget ved Karbala|Slaget i Karbala]]. Shia-muslimer sørger derfor på denne dag. Sunni-muslimer opfatter ikke Husayn ibn Ali som en vigtig religiøs person, og sunni-muslimer markerer derfor dagen på grund af Muhammeds faste. Fundamentalistiske troende er modstandere af at give denne dag en særlig markering.