Søslaget mellem Rygen og Bornholm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Tilføjer {{Ukategoriseret}}; kosmetiske ændringer |
mNo edit summary |
||
Linje 7:
Otte Rud holdt straks af med sit flagskib "Jægermesteren",84 kanoner og 1000 mand, men fulgtes kun af 5-6 danske skibe i denne manøvre. Han gik selv direkte i kamp med Klas Horns flagskib "St. Erik", 120 kanoner, og dette uanset svenskerne også havde et overtal på 13 skibe.
I begyndelsen af slaget blev det svenske skib "Gripen" skudt i sænk, svenske "Hector" blev oversejlet og sank, og svenskeren "Leyonet" blev skudt i brand. Det danske skib "Kristoff" under kommando af admiral [[Niels Trolle]] ( broder til [[Herluf Trolle]] ) havde også fået en hård medfart; helt galt gik det for "Kristoff" da det søgte læ under "Jægermesteren" som i tykningen af krudtrøg og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden på få meters afstand. "Kristoff" sank hurtigt, med den døende eller dræbte Niels Trolle om bord. Begge hans ben var blevet overskudte. Næstkommanderende, som nu var chef på "Kristoff", fik folkene i bådene, roede ufortrødent over og entrede det nærmeste svenske skib "Sankt Jørgen", som de overtog efter en morderisk nærkamp.
Det brændende svenske skib "Leyonet" drev nu mod klyngen af kæmpende danske skibe, og tvang dem derved til at forlade "Jægermesteren", som stadig var i hidsig kamp med "St. Erik" og flere andre mindre svenske skibe. Det danske skib "Svenske Jomfru", (erobret ved [[Elfsborg]] i 1563) nu med broderen Erik Ruds flag! var nu også kommet i brand, og måtte holde af for at slukke ilden.
Linje 17:
Erik XIV tiltalte Otte Rud groft og hånligt, sandsynligvis fordi Rud trods alt havde tilføjet den svenske flåde store skader. Rud svarede frimodigt: " Jeg har slået for Konge og Fødeland til det Yderste, men Lykken er ustadig; i gaar lå hun for min Dør, i dag for min Fiendes". I raseri greb Kong Erik sin kårde for at støde den i Otte Rud, men det lykkedes dog Klas Horn at holde sin konge tilbage med ordene, at "Otte Rud snarere fortiente Ros end Dadel for det giæve Forhold"
Otte Rud kom ikke levende hjem til Danmark igen, han døde
Opsummering: Slaget må mest betegnes som en svensk sejr, men med enorme tab på begge sider, i alt ca 6.000 mand.
| |||