Den Russiske Revolution 1905: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  for 8 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Bot: Migrerer 40 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q184928)
No edit summary
'''Den Russiske Revolution 1905''' brød ud i januar. Der var ingen leder og den havde ikke nogen klare mål, men regnes som en optakt til [[Den Russiske Revolution 1917|1917-revolutionen]].
 
En mislykket krig mod [[Japan]] øgede presset på samfundet. Revolutionen blev udløst [[22. januar]] [[1905]], da en præst ([[George Gapon]]) førte en demonstration på 200.000 mennesker mod z[[tsar|ar]] [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.s]] palads i [[Sankt Petersborg]], for at få ham til at gribe ind mod de høje fødevarepriser, som krigen havde medført. TsarensZarens soldater åbnede ild mod folkemassen, og mange blev dræbt (der er uenighed om antallet af dræbte, men det var formentlig mellem 100 og 400 mennesker). Dagen er senere blevet kaldt ''Den blodige Søndag''.
 
Begivenheden udløste strejker, bondeoprør og mytteri i hær og flåde, og i efteråret 1905 gik arbejderne i [[generalstrejke]]. Strejken blev organiseret af [[sovjet (råd)|sovjetten]] (arbejderrådet) i Sankt Petersborg. Dele af [[Østersø]]provinserne (især i [[Estland]]) faldt i oprørernes hænder, og opstanden blev godt modtaget i [[Finland]].
 
Oprøret blev slået ned, men tsarenzaren måtte modvilligt gå med til en begrænset demokratisering af landet. Revolutionen viste, at der var brug for forandringer. For at hindre nye oprør tillod tsarenzaren i [[1906]] valg til en rådgivende nationalforsamling, [[Dumaen]], hvor nogle få havde stemmeret, og censuren blev lettet en smule.
 
For Finlands vedkommende betød opstanden, at tsarenzaren, (som også var Finlands storfyrste), i 1906 måtte acceptere, at landet fik Europas mest demokratiske landdag. De finske kvinder var de første kvinder i Europa, der fik valgret til en parlamentarisk forsamling.
 
== Se også ==
Anonym bruger