Aktiv dødshjælp: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 4:
Der er forskellige love omkring eutanasi i hvert land . Den britiske House of Lords Select Committee om Medicinsk Etik definerer eutanasi som "en bevidst indgreb foretages med den udtrykkelig hensigt at afslutte et liv, for at lindre intraktabel lidelser".<ref name="Harris-2001">{{Cite journal| last1 = Harris | first1 = NM. | title = The euthanasia debate | journal = J R Army Med Corps | volume = 147 | issue = 3 | pages = 367–70 | month = Oct | year = 2001 | pmid = 11766225 | doi=10.1136/jramc-147-03-22}}</ref> I [[Nederlandene]] er eutanasi forstået som "opsigelse af livet ved en læge på anmodning af en patient ".<ref>[http://www.bbc.co.uk/health/support/terminalillness_euthanasia.shtml Euthanasia and assisted suicide] ''[[BBC]]''. Last reviewed June 2011. Accessed 25 July 2011. Archived from the original [https://web.archive.org/web/20110719071151/http://www.bbc.co.uk/health/support/terminalillness_euthanasia.shtml here].</ref> Det er forbudt i [[Danmark]]. Hvis der begås medlidenhedsdrab efter den syges udtrykkelige ønske, behandles sagen som ''drab efter begæring'' (Straffeloven § 239) <ref> Hvor strafferammen er lavere end ved forsætligt manddrab, jf. Straffelovens § 237 </ref> Under formildende omstændigheder kan der idømmes en [[betinget dom]].
Eutanasi er kategoriseret på forskellige måder. Aktiv dødshjælp er lovligt i nogle lande og amerikanske stater. [[Medlidenhedsdrab]] er ulovligt i alle lande. Ufrivillig dødshjælp er normalt betragtet som mord. <ref name="BBC">[http://www.bbc.co.uk/ethics/euthanasia/overview/volinvol.shtml Voluntary and involuntary euthanasia] ''[[BBC]]'' Accessed 12 February 2012. Archived from the original [https://web.archive.org/web/20110905055247/http://www.bbc.co.uk/ethics/euthanasia/overview/volinvol.shtml here].</ref>
Passiv dødshjælp er når man vælger at afslutte en behandling af et uhelbredeligt sygt menneske og derefter kun giver [[smertestillende]] behandling ([[palliativ behandling]]). Det er ikke forbudt i Danmark.▼
I nogle lande er der en splittende offentlig kontrovers over de moralske, etiske og juridiske spørgsmål af eutanasi. De, der er imod eutanasi kan argumentere for livets hellighed, mens fortalere for eutanasirettigheder understrege lindre lidelse, kropslig integritet , selvbestemmelse og personlig [[autonomi]].<ref>Euthanasia and Law in the Netherlands - Page 186, John Griffiths, Alex Bood, Heleen Weyers - 1998</ref> En jurisdiktion, hvor eutanasi eller [[assisteret selvmord]] er lovligt, omfatter [[Holland]], [[Belgien]], [[Luxembourg]], [[Schweiz]], [[Washington (delstat)|Washington]], [[Oregon]], [[Estland]], [[Albanien]] og [[Montana]].<ref>The Psychiatry of Palliative Medicine: The Dying Mind - Page 209, Sandy Macleod</ref>
I maj [[2006]] blev [[Diana Benneweis]] sigtet for manddrab, paragraf 237, for at i [[1994]] have hjulpet kræftramte [[Eli Benneweis]] i døden ved hjælp af en [[overdosis]] [[morfin]]. Hun blev ikke varetægtsfængslet, da sagen var 12 år gammel. Diana Benneweis blev aldrig tiltalt i sagen.
== Passiv dødshjælp ==
▲Passiv dødshjælp er når man vælger at afslutte en behandling af et uhelbredeligt sygt menneske og derefter kun giver [[smertestillende]] behandling ([[palliativ behandling]]). Det er ikke forbudt i Danmark. Men mellem den aktive og den passive dødshjælp er der en [[gråzone]].Det er et både et etisk og et juridisk spørgsmål, der er på spil. <ref> Fx. hvis dødshjælpen udøves af en person, der er [[arv]]ing til afdøde. Skyldtes drabet medfølelse med den syge eller ønsket om at opnå arven. </ref>
== Noter ==
| |||