ẞ: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
JayPeque (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 6:
Forskellen mellem ''ß'' og ''ss'', der også står for /s/, gør det muligt at at aflæse længden af den foregående vokal. ''ß'' bruges nemlig efter en lang [[vokal (sprog)|vokal]] (eller en [[Diftong (sproglyd)|diftong]]), hvor ''ss'' bruges efter korte vokaler. Det gør det muligt på tysk at skelne mellem ''Maße'' ("mål") og ''Masse'' ("masse") eller mellem ''Buße'' ("bøde") og ''Busse'' ("busser").
Ovenstående nugældende regel kom med retskrivningsreformen af 1996. Før den tid hed reglen: »For dobbelt s anvendes tegnet ß undtagen mellem to vokaler, hvoraf den første er kort«. Men vokallængde kan godt være et problem for dialekttalende, for det kan være en variabel størrelse. Før [[1996]] blev ordet for »at« skrevet »daß« og efter 1996 »dass«. – Laß das! (lad være) blev i 1996 til: Lass das! fordi vokalen er kort; men »Straße« hedder fortsat »Straße«, fordi vokalen er lang.
== Historie ==
Linje 13:
Bogstavet har også været brugt i andre sprog, før officiel retskrivning blev fastlagt, bl.a. dansk, engelsk og italiensk. I ældre dansk blev tegnet ''ß'' brugt som møntsymbol for [[skilling]].
Indtil [[2008]] fandtes ingen varianter af ß som stort bogstav, da bogstavet ikke kan stå først i et ord. Når der kun skrives med [[majuskel|majuskler]], ændres ß til ''SS'', f.eks. ''Straße/STRASSE''. I [[Schweiz]] bruges ß slet ikke; her skriver man altid ''ss''. Tidligere kunne ß erstattes med ''SZ'', især hvor der var forvekslingsmulighed med ''SS'' og i telex- og telegrafsprog. Det forekommer endnu sporadisk i militær sprogbrug.
[[Fil:Capital ß.svg|thumb|Stort ß]]
Siden begyndelsen af det [[20. århundrede]] fremkom dog gentagne gange idéer om at tilføje en stor udgave af bogstavet ß til det [[tysk alfabet|tyske alfabet]]. Den [[4.
== Datalogi ==
| |||