Eddikesyre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fix links
m →‎Historie: linkret
Linje 56:
Man var bekendt med [[eddike]] tidligt i civilisationen som det naturlige resultat af [[øl]] og [[vin]] udsat for luft, eftersom eddikesyreproducerende [[bakterier]] er allestedsnærværende.
 
Anvendelsen af eddikesyre i [[alkymi]] strækker sig ind i [[3. århundrede f.Kr.|det tredje århundrede f.v.t.]], da den [[grækenland|græske]] [[filosof]] [[Theophrastus]] beskrev, hvordan eddike virkede på [[metal]]ler i produktionen af [[pigment]]er anvendelige i kunst, inklusiv hvidt bly ([[blykarbonat]]) og [[verdigris]], en grøn blanding af [[kobber]]salte heriblandt [[kobberacetat]]. Gamle [[antikkeAntikkens Rom|romere]] kogte syrnede vine i [[bly]][[gryde]]r for at producere en særdeles sød [[sirup]] kaldet ''sapa''. Sapa var rig på en sød substans kaldet [[blysukker]] (bly(II)acetat). Substansen kaldtes også ''[[Saturn (mytologi)|Saturns]] sukker'', og indtagelsen af den medvirkede til [[blyforgiftning]] blandt det romerske [[aristokrati]].<ref name='martin'>{{cite book | last = Martin | first = Geoffrey | year = 1917 | title = Industrial and Manufacturing Chemistry | edition = Part 1, Organic | location = London | publisher = Crosby Lockwood | pages = &nbsp;330–31}}</ref>
 
I det [[8. århundrede]] var den [[Alkymi og kemi i middelalderlig islam|muslimske alkymist]] [[Geber|Jabir Ibn Hayyan (Geber)]] den første til at koncentrere eddikesyre fra eddike gennem [[destillation]]. I [[renæssancen]] blev iseddike fremstillet gennem [[tør destillation]] af visse metalacetater (mest nævneværdig kobber(II)acetat). Den [[tyskland|tyske]] alkymist [[Andreas Libavius]] fra det [[16. århundrede]] beskrev en sådan procedure, og han sammenlignede iseddiken produceret ved denne metode med eddike. Tilstedeværelsen af [[vand]] i eddike har så markant effekt på eddikesyres egenskaber, at kemikere i århundreder troede, at iseddike og den syre fundet i eddike var to forskellige substanser. Den [[frankrig|franske]] kemiker [[Pierre Adet]] beviste imidlertid at de var identiske.<ref name='martin'/>