Oswald Mosley: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Britisk - Ændrede link(s) til Storbritannien |
oversat |
||
Linje 2:
== Familie og unge år ==
Mosley var den ældste af tre sønner. Familien var anglo-irsk, men hans gren var velhavende godsejere i [[Staffordshire]]. Han blev født på ''Rolleston Hall''
Han fik sin uddannelse på kostskolen ''West Downs'' i [[Winchester]], derefter på ''Winchester College'' og på militærakademiet i [[Sandhurst]]. Under [[1. verdenskrig]] blev han officer i ''16th The Queen's Lancers'' og kæmpede på [[Vestfronten]]. Han blev overført til luftvåbenet [[Royal Flying Corps]] som observatør, men forulykkede
== Valgt til Parlamentet ==
Ved krigens slutning besluttede Mosley at gå ind i politik som [[konservativ]]t parlamentsmedlem, selv om han kun var 21 og ikke
== Partiskift ==
Mosley blev uenig med det konservative parti
Da regeringen faldt i oktober, måtte han vælge en ny kreds, da han ikke regnede med at Harrow ville vælge ham som repræsentant for Labour. I stedet stillede han op
== Minister ==
Mosley stod [[Ramsay MacDonald]] nær og håbede på en fremtrædende ministerpost, men da Labour vandt valget i [[1929]] blev han blot [[Chancellor of the Duchy of Lancaster]], hvilket nærmest svarer til minister uden [[portefølje]], og han blev ikke optaget i [[kabinettet]]. Han fik til opgave at løse arbejdsløshedsproblemet, men hans radikale forslag blev enten blokeret af hans overordnede minister ''James Henry Thomas'' eller af kabinettet.
Mosley var altid utålmodig, og til sidst fremsatte han en samlet plan i sit 'Mosley Memorandum'. Det blev afvist af kabinettet, og han trådte tilbage i maj [[1930]]. I oktober forsøgte han at overtale partiets landsmøde til at vedtage det, men tabte igen. Hans memorandum efterlyste højere [[told]]satser for at beskytte britisk industri mod den internationale finans, [[nationalisering]] af industrien og et program med offentlige arbejder for at løse arbejdsløshedsproblemet.
== New Party ==
Overbevist om at Labour ikke længere duede, stiftede Mosly snart The [[New Party]]. Ved de første [[suppleringsvalg]] lykkedes det kun partiet at splitte stemmerne, så mandatet gik til den konservative kandidat. Trods det fik partiet støtte fra mange parlamentsmedlemmer, som var enige i hans økonomiske politik. Blandt de som var enige med ham var [[Aneurin Bevan]] og [[Harold Macmillan]]. Han fik også opbakning fra avisen [[Daily Mail]]. ▼
▲
The New Party lænede sig i stigende grad op ad fascistiske politikker, men Mosley nåede ikke at få sit parti på plads, inden valget i [[1931]] pludselig blev udskrevet. Alle dets kandidater mistede deres pladser i Parlamentet. Efterhånden som partiet blev mere [[radikal]]t og [[autoritær]]t, mistede det mange af sine tidligere støtter.▼
▲The New Party lænede sig i stigende grad op ad
== Fascisme ==
Efter nederlaget i 1931 tog Mosley på studietur til [[Mussolini]]s og andre fascisters nye bevægelser og kom tilbage overbevist om, at
Mosley havde problemer med at New Partys møder blev forstyrret og oprettede et korps af paramilitære kontrollører i sorte uniformer, som blev kaldt sortskjorter. Partiet var ofte indblandet i voldelige konfrontationer især med [[kommunist]]er og jødiske grupper og især i London. Ved et stort møde i Olympia den [[7. juni]] [[1934]] udbrød der et masseslagsmål, og uromagere blev fjernet af sortskjorterne. Det gav dårlig omtale. Dette slagsmål og [[de lange knives nat]] i [[Tyskland]] fjernede det meste af
Ved valget til [[London County Council]] i [[1937]] stillede BUF op i tre af sine højborge i det østlige London og fik ¼ af stemmerne. Herefter afskedigede Mosley de fleste af partiets ansatte, og nogle af dem forlod partiet sammen med William Joyce.
Da det trak op til krig begyndte BUF at opstille kandidater til Parlamentet og startede kampagner under mottoet ’’Mind Britains Business’’. Efter krigens udbrud ledede Mosley en kampagne for fredsforhandlinger. Forslaget fik en pæn modtagelse
== Internering ==
Den [[23. maj]] [[1940]] blev Mosley, som havde fortsat sin fredskampagne, interneret med henvisning til ''Defence Regulation 18B'' sammen med de fleste aktive fascister i Storbritannien, og BUF blev opløst. Hans anden kone Diana, som han havde giftet sig med i 1936, blev også interneret kort tid efter deres søn Max blev født. De boede sammen under det meste af krigen i et hus ved ''Halloway'' fængslet. Mosley brugte tiden til at læse om klassiske ''civilisation''er. Parret blev løsladt i november ''1943'' da han led af betændelse i blodårerne og tilbragte resten af krigen i husarrest. Efter sin løsladelse boede han på ''Shaven Crown Hotel'' i ''Shipton-under-Wychwood'' og var genstand for megen interesse fra medierne.
== Efterkrigs politik ==
Efter krigen blev Mosley kontaktet af sine tidligere støtter og overtalt til igen at gå ind i aktiv politik. Han dannede ''Union Movement'', som gik ind for at [[Europa]] skulle være
Mosley vendte kortvarigt tilbage til Storbritannien som kandidat ved valget i [[1959]] i Kensington North kort tid efter raceurolighederne i Notting Hill i [[1958]]. Bekymring over indvandring var ved at blive et tema, og Mosley kørte sin kampagne på dette tema. Da hans andel af stemmerne blev mindre end ventet, gik han til domstolene med påstand om at valget var
Herefter skrev han sine memoirer ''My Life'' ([[1968]])
== Koner, kvinder og børn ==
Mosley var en kendt flanør og havde mange affærer. I [[1920]] giftede han sig med ''Cynthia Curzon'', datter af udenrigsministeren. Brylluppet blev overværet af mange europæiske kongelige herunder kong [[Georg 5]] og dronning Mary og prinsesse Astrid. De fik tre børn: ''Vivien'' ([[1921]]), ''Nicholas'' ([[1923]]), og ''Michael'' ([[1932]]).
Cynthia døde af bughindebetændelse i [[1933]]. Det efterlod Mosley sørgende og angrende, men også med mulighed for at gifte sig med sin svigerinde ''Diana Guinness''. De blev gift i [[1936]] i [[Joseph Goebbels]] hjem i [[Berlin]] med [[Adolf Hitler]] som en af gæsterne. Han fik to sønner med hende: ''Alexander'' ([[1938]]) and [[Max Mosley]] (1940) (præsident for den internationale motorsports organisation [[FIA]]).
|