Oswald Mosley: Forskelle mellem versioner

Mosley var den ældste af tre sønner. Familien var anglo-irsk, men hans gren var velhavende godsejere i [[Staffordshire]]. Han blev født på ''Rolleston Hall'' nærved ''Burton-on-Trent''. Da hans forældre blev skilt, voksede han op hos sin mor og sin farfar.

Han fik sin uddannelse på kostskolen ''West Downs'' i [[Winchester]], derefter på ''Winchester College'' og på militærakademiet i [[Sandhurst]]. Under [[1. verdenskrig]] blev han officer i ''16th The Queen's Lancers'' og kæmpede på [[Vestfronten]]. Han blev overført til luftvåbenet [[Royal Flying Corps]] som observatør, men forulykkede, dafor hanøjnene skulle vise sig foraf sin mor og sin søster. Ulykken gjorde ham halt. Han vendte tilbage til skyttegravene før han var helt rask, og ved ’’slagetslaget ved Loos’’Loos, 1915, besvimede han af smerte på sin post. Han blev overflyttet til kontorarbejde i resten af krigen.

Ved krigens slutning besluttede Mosley at gå ind i politik som [[konservativ]]t parlamentsmedlem, selv om han kun var 21 og ikke helt havde fundet sit politiske standpunkt. Han var drevet af et ønske om at undgå enhver fremtidig krig. På grund af hans familiebaggrund var der flere kredse, som overvejede at opstille ham. Ved valget i [[1918]] blev han opstillet og valgt for ''Harrow''. Han blev det yngste aktive medlem af parlamentet og viste sig hurtigt som en god taler og politisk aktør med ekstrem høj selvtillid. Når han talte i Underhuset, sketevar det altid uden manuskript.

Mosley blev uenig med det konservative parti iom det irske spørgsmål. Han var imod det paramilitære politikorps ’’Black and Tans’’. Han forlod partiet og blev uafhængigt parlamentsmedlem. Han havde opbygget et stort netværk i sin kreds og forsvarede sin plads i parlamentet ved valgene i [[1922]] og [[1923]]. I [[1924]] tilsluttede han sig [[Labour]], som netop havde dannet regering og blev en del af partiets venstrefløj.

Da regeringen faldt i oktober, måtte han vælge en ny kreds, da han ikke regnede med at Harrow ville vælge ham som repræsentant for Labour. I stedet stillede han op imodmod [[Neville Chamberlain]] i hans kreds i [[Birmingham]]. Mosley førte en energisk kampagne, men tabte med blot 77 stemmer. Han brugte sin tid uden for parlamentet på at udarbejde et nyt økonomisk program for partiets venstrefløj, kendt som ''the Birmingham Proposals''. DeDet forblev grundlaget for Mosleys økonomiske politik i resten af hans politiske karriere. I [[1926]] blev der en plads ledig i ''Smetwick'', og den fik Mosley.

Mosley var altid utålmodig, og til sidst fremsatte han en samlet plan i sit 'Mosley Memorandum'. Det blev afvist af kabinettet, og han trådte tilbage i maj [[1930]]. I oktober forsøgte han at overtale partiets landsmøde til at vedtage det, men tabte igen. Hans memorandum efterlyste højere [[told]]satser for at beskytte britisk industri mod den internationale finans, [[nationalisering]] af industrien og et program med offentlige arbejder for at løse arbejdsløshedsproblemet.

Efter nederlaget i 1931 tog Mosley på studietur til [[Mussolini]]s og andre fascisters nye bevægelser og kom tilbage overbevist om, at dettede var vejen fremadfrem for [[Storbritannien]]. Han besluttede at forene de eksisterende fascistbevægelser og skabte [[British Union of Fascists]] (BUF) i [[1932]]. BUF var [[anti-kommunistisk]] og [[protektionistisk]]. Det hævdedes at have 50.000 medlemmer og havde aviserne Daily Mail og [[Daily Mirror]] blandt sine tidligste støtter. Mosley fik også støtte af forfatteren [[Henry Williamson]], militærteoretikeren [[J.F.C. Fuller]] og den senere så berygtede [[Lord Haw-Haw]], William Joyce.

Mosley havde problemer med at New Partys møder blev forstyrret og oprettede et korps af paramilitære kontrollører i sorte uniformer, som blev kaldt sortskjorter. Partiet var ofte indblandet i voldelige konfrontationer især med [[kommunist]]er og jødiske grupper og især i London. Ved et stort møde i Olympia den [[7. juni]] [[1934]] udbrød der et masseslagsmål, og uromagere blev fjernet af sortskjorterne. Det gav dårlig omtale. Dette slagsmål og [[de lange knives nat]] i [[Tyskland]] fjernede det meste af BUF’sBUF's folkelige støtte. Partiet kunne ikke stille op ved valget i [[1935]].

Da det trak op til krig begyndte BUF at opstille kandidater til Parlamentet og startede kampagner under mottoet ’’Mind Britains Business’’. Efter krigens udbrud ledede Mosley en kampagne for fredsforhandlinger. Forslaget fik en pæn modtagelse i starten, men efter invasionen af [[Norge]] skiftede stemningen, og Mosley blev næsten overfaldet.

Den [[23. maj]] [[1940]] blev Mosley, som havde fortsat sin fredskampagne, interneret med henvisning til ''Defence Regulation 18B'' sammen med de fleste aktive fascister i Storbritannien, og BUF blev opløst. Hans anden kone Diana, som han havde giftet sig med i 1936, blev også interneret kort tid efter deres søn Max blev født. De boede sammen under det meste af krigen i et hus ved ''Halloway'' fængslet. Mosley brugte tiden til at læse om klassiske ''civilisation''er. Parret blev løsladt i november ''1943'' da han led af betændelse i blodårerne og tilbragte resten af krigen i husarrest. Efter sin løsladelse boede han på ''Shaven Crown Hotel'' i ''Shipton-under-Wychwood'' og var genstand for megen interesse fra medierne.

Efter krigen blev Mosley kontaktet af sine tidligere støtter og overtalt til igen at gå ind i aktiv politik. Han dannede ''Union Movement'', som gik ind for at [[Europa]] skulle være eenén fælles nation, og senere forsøgte han at starte ''National Party of Europe'' med samme formål.

LigesomLige som før krigen blev Mosleys møder ofte forstyrret – og stort set af de samme modstandere. Det fik i 1951 Mosley til at forlade Storbritannien og bo i [[Irland]]. Senere flyttede han til [[Paris]]. Om sin beslutning om at rejse sagde han: Man rydder ikke en mødding nedefra.

Mosley vendte kortvarigt tilbage til Storbritannien som kandidat ved valget i [[1959]] i Kensington North kort tid efter raceurolighederne i Notting Hill i [[1958]]. Bekymring over indvandring var ved at blive et tema, og Mosley kørte sin kampagne på dette tema. Da hans andel af stemmerne blev mindre end ventet, gik han til domstolene med påstand om at valget var blevet manipuleret, men han tabte sagen. Han vendte sidste gang tilbage ved valget i [[1966]] i kredsen ''Shoreditch and Finsbury'', hvor det gik ham endnu dårligere.

Herefter skrev han sine memoirer ''My Life'' ([[1968]]) efterfulgtfulgt af en række optrædener på TV og til sidst pensionering. I [[1977]], hvor han led af parkinsonisme, blev han nomineret til posten som rektor for universitetet i Glasgow. Han fik over 100 stemmer, men alligevel færrest.

Mosley var en kendt flanør og havde mange affærer. I [[1920]] giftede han sig med ''Cynthia Curzon'', datter af udenrigsministeren. Brylluppet blev overværet af mange europæiske kongelige herunder kong [[Georg 5]] og dronning Mary og prinsesse Astrid. De fik tre børn: ''Vivien'' ([[1921]]), ''Nicholas'' ([[1923]]), og ''Michael'' ([[1932]]). I løbet afUnder ægteskabet havde han en længere affære med sin kones lillesøster og hendes stedmor.