Puniske krige: Forskelle mellem versioner

'''De puniske krige''' var tre krige mellem den [[Romerske republik]] og den [[Fønikerne|fønikiske]] bystat [[Kartago]],. derDe fandt sted fra [[264 f.Kr.]] til [[146 f.Kr.]]. Ordet 'punisk' kommer af, at romerne kaldte kartaginienserne for [[puner]]e. 'Puner' er etymologisk det samme som føniker.

Krigene var et resultat af Roms ekspansion på den [[Apenniniske halvø|italiske halvø]] og især under den 2. puniske krig løsrev de italienske forbundsfæller sig fra Rom, hvilket i sidste. endeDet førte til, at deromerne blev godt og grundigt banket på plads og fik konfiskeretkonfiskerede deres jord, som altså blev ''ager publicus'' – offentlig, jord eget af staten Rom.

Den [[første puniske krig]] mellem [[264 f.Kr.|264]] og [[241 f.Kr.]] blev udløst af Karthagos ekspansion på [[Sicilien]],. somDet afså romerne ansås som en trussel mod Rom og dennesderes dominans på den italiske halvø. Krigen blev mest kæmpetudkæmpet på havet og endte med, at Rom vandt Sicilien, [[Sardinien]], [[Korsika]] og de [[Baleariske Øer]] fra Karthago. Herefter havde Karthago kun besiddelser i Nordafrika og på den [[iberiske halvø]].

Den [[anden puniske krig]] varede fra [[218 f.Kr.|218]] til [[202 f.Kr.]]. Forinden havde Karthagos med general [[Hannibal]] ekspanderet kraftigt på den iberiske halvø. Krigen er mest berømt for Hannibals togt over [[Alperne]] med elefanter og hans sejre over romerne 218-216 f.Kr., især [[slaget ved Cannae]] [[216 f.Kr.]]. Krigen endte dog med Roms sejr, der fratog Kartago alle besiddelser pånær landområdet omkring selve byen i Nordafrika.

Den romerske politiker [[Cato den Ældre]] er berømt for sit udsagn ''"[[Ceterum censeo Carthaginem esse delendam]]" ("Desuden mener jeg, Karthago bør ødelægges")'' i perioden mellem den anden og tredje puniske krig.