|
[[Fil:Amalienborg from top of church cropped.jpg|thumb|250px|Amalieborg palæer]]
[[Fil:Copenhagen amalienborg seen from opera house.jpg|thumb|250px|Amalieborg og Marmorkirken]]
'''Amalieborg''' er et [[slot]]sanlæg i [[Frederiksstaden]] i [[København]], og som er hovedresidens for den danske monark.
Anlægget består af fire næsten ens [[palæ]]er, der omkranser en ottekantet slotsplads. Amalieborg er et hovedværk i dansk bygningskunst og nok det fornemste stykke [[rokoko]]arkitektur i Danmark og måske et af de fineste eksempler i Europa.<ref>[http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2514 Arksite Værkleksikon: Amalieborg]</ref> [[Kulturarvsstyrelsen]] har sat Amalieborg med omgivelser på den danske tentativliste over natur- og kulturværker, der søges optaget på [[UNESCO]]'s liste over [[verdenskulturarv]].<ref>[http://www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/unesco-verdensarv/nye-forslag-tentativlisten/ Forslag til Verdensarvslisten - Kulturarvsstyrelsen]</ref>
{{DISPLAYTITLE:Amalieborg}}
== Sophie Amalieborg ==
{{Uddybende|Sophie Amalieborg}}
[[Fil:Sophie Amalienborg (1740 painting).jpg|thumb|left|Sophie Amalieborg. [[Gouache]] fra [[1740]] af [[Johan Jacob Bruun]]. [[De Danske Kongers Kronologiske Samling]]]]
Området, hvor Frederiksstaden ligger, blev først indlemmet i [[København]] ved den store byudvidelse, som [[Christian 4.|Christian IV]] foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I [[1660]] havde dronning [[Sophie Amalie]] opkøbt en række grunde i det ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for sin landejendom [[Dronningens Enghave]] uden for [[Vesterport (København)|Vesterport]], der blev ødelagt under [[Københavns belejring (1658-1660)|svenskernes belejring]] af København 1658-60. På trods af de dårlige tider efter svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun i 1667-73 kunne opføre lystslottet '''Sophie Amalieborg'''. Bygningen var ikke stor. Den var opført i barokstil som en italiensk villa, et "''casino''" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten et tårn, udformet som et "''Belvedere''". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot, og her døde hun i [[1685]]. Fire år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af [[Christian 5.]]'s 44 års fødselsdag [[15. april]] [[1689]] blev der afholdt en festforestilling i et operahus, en midlertidig træbygning bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen og ønskede den gentaget for offentligheden. Men nu var operahusets udsmykning med [[silke]]tapeter, [[mos]], [[enebær]]ris og [[frugt]]er blevet knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, og ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene åbnede indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.<ref>Bo Bramsen (red.): "København - før og nu - og aldrig" bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn pag. 167-171. Kbh 1987-1993 - ISBN 87-7248-034-3</ref> Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for [[port]]en til [[Ny Vestergade]] nr. 20 er en tavle: "''Johan Jürgen, en af [[Stadens 32 mænd]] og directeur for [[Tugt- og Børnehuset|Børnehuset]], byggede denne gård i [[1683]]. {{Citat|[[Skæbne]]n brat hans lykke vendte, </br>tvende døtre indebrændte, </br>da Amalieborg i flammer, </br>lyste over stadens jammer.}}''" <ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 98), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref>
== Nye slotsplaner ==
Efter den frygtelige brand var således kun den østre fløj bevaret, der rummede en kirke, samt det store haveanlæg. Kirken blev anvendt af hæren, indtil [[Garnisons Kirke]] stod færdig i [[1706]]. Haven og de omkringliggende områder blev nu omlagt efter planer udarbejdet af den alsidige [[Ole Rømer]]. Disse anlægsarbejder var en forberedelse for [[Christian 5.]]'s drømmeprojekt - opførelsen af nyt stort residensslot på Amalieborg-området som erstatning for det gammeldags og upraktiske [[Københavns Slot]]. Da Danmark omkring [[1690]] havde fået et nogenlunde godt forhold til Sverige, blev det muligt at få den svenske hofarkitekt [[Nicodemus Tessin den yngre]] til at give forslag. [[1694]] afleverede han et forslag til et stort trefløjet slot - ikke ulig [[Stockholms Slot]], som Tessin var ved at opføre. Der manglede penge til gennemførelsen, og efter Christian 5.'s død [[1699]] blev planerne skrinlagt. Efterfølgeren [[Frederik 4.]] lod noget af arealet udlægge tíl en mønstringsplads for Københavns garnison. Arkitekten [[Johan Cornelius Krieger 1.|J. C. Krieger]] opførte en ottekantet pavillon, som kongen kunne opholde sig i under tropperevyerne.
== De fire adelige palæer ==
[[Fil:Monument to Frederick V 1750 by Marcus Tuscher.jpg|thumb|350px|Marcus Tuschers forslag til et ryttermonument fra 1750. [[Kobberstiksamlingen]].]]
Christian 6. havde ikke interesse for haveanlægget på Sophie Amalieborg-grunden. Flere københavnske købmand og skibsredere ytrede ønske om at udnytte grunden til bebyggelse. Disse tanker blev først ved Frederik 5.s tronbestigelse forenet med ønsket om at markere den [[Oldenborgske kongeslægt]]s 300 års jubilæum på den danske trone ved at anlægge en helt ny bydel, [[Frederiksstaden]]. Tanken var at skabe et nyt monumentalt kvarter med en pragtfuld ny kirke, [[Frederikskirken]] eller [[Marmorkirken]]. Bydelens gader skulle mødes i en central plads, der skulle omgives af fire ens [[palæ]]er ("''Hotels''") - bygget af private bygherrer, men efter fælles idé af hofbygmesteren [[Nicolai Eigtved]]. Disse palæer er vores dages Amalieborg. Byggeriet indledtes i 1750.
Imidlertid var det ikke Eigtved, der var ophavsmanden til den ottkantede plads. Ideen kom fra den tyske arkitekt og maler [[Marcus Tuscher]], der lavede såvel en plan og et udkast til en fontæne med [[rytterstatue]] i tung, altmodisch italiensk [[barokstil]] a la [[Giovanni Lorenzo Bernini|Bernini]]. Det monument blev også udført som en nu forsvundet model af [[Johann Christoph Petzold]]. Fontænen faldt ikke i god jord, og Tuscher døde allerede [[1751]], men pladsen blev udført som en [[oktogon]] - dog i en noget anden udformning og med andre mål end dem, der findes på hans udkast. Midt på slotspladsen kom [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatuen af Frederik V]] til at stå. Den blev lavet af [[Jacques-François-Joseph Saly]] og indviet efter mange års forsinkelse i [[1771]]. [[Asiatisk Kompagni]], som A.G. Moltke var præsident for, påtog sig en del af udgiften til soklen o.a. for monumentet, hvilket blev en bekostelig affære for kompagniet.
=== De adelige bygherrer ===
Det var naturligt, at den sandsynlige ophavsmand til ideen om Frederiksstaden fandtes blandt de fire bygherrer: [[Frederik 5.]]'s gode ven, overhofmarskal, greve [[Adam Gottlob Moltke]], gehejmekonferensråd, greve [[Christian Frederik von Levetzau]], baron [[Joachim von Brockdorff]] og gehejmekonferensråd, baron [[Severin Leopoldus Løvenskiold]]. De tilhørte alle den nye adel. Løvenskiold måtte sælge sit ufærdige palæ 1754 til enkegrevinde [[Anna Sophie Schack]], da projektet simpelthen lagde hans økonomi i ruiner.
=== Opførelsen af palæerne ===
Arbejdet med alle fire palæer begyndte i 1750. Hvor palæerne udvendigt skulle være identiske, var der plads til variation i det indre. Moltkes palæ var det første, der stod færdigt i 1754. Eigtved ledede personligt indretningen, og interiøret blev det fornemste. Eigtved døde få måneder efter palæets indvielse. Arbejdet med de øvrige palæer fortsatte under ledelse af andre arkitekter som [[Laurids de Thurah]], [[Christian Joseph Zuber]] og [[Philip de Lange]]. Brockdorffs palæ stod færdigt i 1758, Levetzaus i 1760, mens Schacks palæ blev en del forsinket, blandt andet på grund af ejerskiftet i 1754 og en brand kort tid efter.
== De fire palæer ==
*''Christian VII's Palæ'', eller ''Moltkes Palæ'' - det sydvestlige palæ, er [[Margrethe 2.|dronningens]] gæste- og repræsentationspalæ.
*''Christian VIII's Palæ'', eller ''Levetzaus Palæ'' - det nordvestlige palæ, [[Amalieborgmuseet]].
*''Frederik VIII's Palæ'', eller ''Brockdorffs Palæ'' - det nordøstlige palæ, tidligere [[dronning Ingrid]]s bolig, rummer [[Kronprins Frederik|kronprinsens]] bolig og er istandsat og moderniseret til brug for kronprinseparret.
*''Christian IX's Palæ'', eller ''Schacks Palæ'' - det sydøstlige palæ, er dronningens residenspalæ.
Hvert palæ har en hovedport og en køkkenport. Hovedportene er dem, som ligger ved Amaliegade, køkkenportene er dem, som ligger ved Frederiksgade.
== Ombygning til kongelig residens og senere begivenheder ==
[[Fil:Amalienborg slott 5.JPG|thumb|300px|[[C.F. Harsdorff]]s kolonnade over [[Amaliegade]] forbinder Schacks (Christian IX's) og Moltkes (Christian VII's) Palæer]]
I [[1794]] blev Amalieborg efter [[Christiansborg Slot]]s brand overtaget af kongehuset, og [[C.F. Harsdorff]] blev sat til at ombygge palæerne og forbinde kronprinsens bolig (Schacks Palæ) med kongens (Moltkes Palæ) ved en midlertidig elegant kolonnade, der blev opført af pudset tømmer. Harsdorff forhøjede alle palæernes mellembygninger mellem hovedbygning og pavilloner med en etage og nedlagde vestibulerne i alle fire palæer for at skaffe plads.
Heldigvis var Harsdorff sig anlæggets kvaliteter bevidst, og hans forhøjelser af palæernes mellembygninger mellem hovedbygning og pavilloner blev udført i puds, så hans indgreb kunne skelnes fra Eigveds oprindelige sandstensfacader.
Først efter [[Påskekrisen]] i [[1920]] blev Amalieborg kongehusets permanente residens.
Ved [[Danmarks besættelse]] [[9. april]] [[1940]] blev også Amalieborg kl. ca. 5:50 angrebet af tyske styrker, der var gået i land ved [[Langelinie]]. Vagthavende officer, kaptajn P.A.C. Henningsen, beordrede garderne frem til Residenspalæet for at bekæmpe de fremrykkende tyske soldater. Senere blev kampene indstillet, og tyskerne besluttede sig for ikke at rykke ind på slottet. Tre gardere blev såret.
Under [[Operation Safari]] den [[29. august]] [[1943]] blev Amalieborg derimod indtaget af tyske tropper. På slottet befandt sig en vagtstyrke bestående af 30 menige samt befalingsmænd. Om natten den 29. august kl. 4:05 anmodede en tysk [[oberst]] ledsaget af en [[løjtnant]] og tre [[maskinpistol]]skytter om en samtale med H.K.H. [[Frederik 9.|Kronprinsen]]. Efter at de to tyske officerer havde forladt kronprinsen, gav kronprinsen instruktioner om, at der ikke skulle ydes modstand overfor en tysk besættelse af slottene. Angående afvæbningen gav kronprinsen ordre om, at våbnene skulle nedlægges, hvis anden ordning ikke kunne opnås ad forhandlingens vej. Kort efter ankom tyske soldater, i alt ca. 200 mand. Posterne inddroges og våbnene samledes udenfor vagten og overtoges af tyskerne, hvorefter vagtstyrken afmarcherede til kasernen og interneredes.
Fra [[1993]] har Amalieborg været kandidat til optagelse på [[UNESCO's verdensarvsliste]].
=== Christian VII's Palæ eller Moltkes Palæ ===
[[Fil:Amalieborg - Schlossplatz 1.jpg|thumb|Christian VII's Palæ]]
Christian VII's Palæ eller Moltkes Palæ er opført i årene 1750-54 for overhofmarskal Adam Gottlob Moltke efter tegninger af Eigtved. Tidens bedste håndværkere og kunstnere var medvirkende til byggeriet, herunder hofbilledhugger Johann Christoph Petzold, der stod for al udvendig sandstensudsmykning, samt hofsnedkerne [[Louis-Augustin Le Clerc]], [[Dietrich Schäffer]] og stukkatøren [[Giovanni Battista Fossati]], der fik kontrakt på udsmykningen i det indre. Resultatet blev et palæ af usædvanlig høj kvalitet, og [[riddersal]]en regnes blandt de fornemste rokokorum i Europa. Siden disse kunstneres indsats på Christiansborg gik tabt ved [[Christiansborgs brand 1794|branden]] [[1794]], er Moltkes Palæ et af de få steder, hvor man kan forestille sig, hvordan gemakkerne på kongeslottet har set ud.
Eigtved døde i 1754 få måneder efter palæets indvielse, og Moltke erstattede ham med den franske arkitekt [[Nicolas-Henri Jardin]]. Han afsluttede de få udestående arbejder og indrettede en taffelsal i den nye [[louis seize]]-stil. I riddersalen fik han indfældet malerier der senere ankom til Danmark af [[Louis Tocqué]] og [[François Boucher]]. De kompromitterde ikke Eigtveds grundidé. Taffelsalen rangerer som riddersalen blandt det ypperste i dansk arkitektur.
[[Fil:Moltkes Palais 1756 by de Lode.jpg|thumb|left|300px|Stik af palæet i sin oprindelige form [[1756]] af [[O.H. de Lode]]]]
Harsdorff indrettede i [[1770'erne]] grevinde Moltkes soveværelse i louis seize-stil.
Efter Christiansborg Slots brand i 1794 stod den danske kongefamilie uden tag over hovedet. Få dage efter blev Moltkes Palæ købt til Christian 7. og Schacks Palæ til Kronprins Frederik (6.). Arkitekt C.F. Harsdorff blev sat til at skabe forbindelse mellem palæerne. De fik forhøjet mellembygningerne én etage for at afhjælpe pladsproblemerne, og de to palæer blev forbundet af kolonnaden med en løngang i første sals højde, båret af otte joniske søjler, der tillod passage af trafikken i Amaliegade.
For at skabe plads til hofstaben blev gulvet i vestibulen hævet og opdelt i tre kontorer. Palæet kaldtes nu ''Christian VII's Palæ''. Efter Christian 7.s død i [[1808]] anvendte [[Frederik 6.]] palæet til sin hofstab. [[Udenrigsministeriet]] benyttede dele af palæet i tidsrummet [[1852]]-[[1885]], men fra 1885 blev palæet udelukkende benyttet som gæste- og repræsentationspalæ. Der har dog i korte perioder været kongebolig, når istandsættelse af andre af residenspalæerne har gjort det nødvendigt. I [[1971]]-[[1975|75]] var der indrettet en lille [[børnehave]] og siden skole for prinserne [[Kronprins Frederik|Frederik]] og [[Prins Joachim|Joachim]] i palæet.
Slots- og Ejendomsstyrelsen (i dag [[Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme]]) begyndte i [[1982]] en udvendig restaurering af palæet med total udskiftning af den nedslidte sandstensbeklædning. I [[1993]]-[[1996|96]] foretog styrelsen en indvendig hovedrestaurering, hvorved vestibulen blev genskabt og der atter kom tre døre i midtrisalitten mod slotspladsen. Restaureringen er i [[1999]] blevet tildelt medalje fra den europæiske bevaringsorganisation [[Europa Nostra]].
=== Christian VIII's Palæ eller Levetzaus Palæ ===
[[Fil:Christian VIII's Palæ.jpg|thumb|Christian VIII's Palæ]]
Christian VIII's Palæ eller Levetzaus Palæ blev bygget for gehejmekonferensråd [[Christian Frederik von Levetzau]] i 1750-60. Efter hofbygmester Nicolai Eigtveds død i 1754 fuldførte Lauritz de Thurah loyalt byggeriet efter hans tegninger. Det færdige palæ var ikke kvalitativt på højde med Moltkes Palæ, for de økonomiske midler flød ikke lige så rigeligt. Levetzau døde i 1756, og palæet forblev i familiens eje ([[Stamhuset Restrup]]) indtil 1794.
Efter [[Christiansborg Slot]]s brand i 1794 købte [[arveprins Frederik]] palæet. Ved salget betingede [[Levetzau]]-familien sig, at grevens [[Våben (heraldisk)|våben]] aldrig måtte nedtages fra bygningen. Således prydes palæet fortsat af Levetzaus og hans hustru Sophie Rantzaus våben ved siden af [[Rigsvåben]]et. Prinsen lod maleren og arkitekten [[Nicolai Abildgaard]] modernisere det i den nye [[empire]]stil. Da arveprinsen døde i [[1805]], overtog sønnen prins [[Christian 8.|Christian Frederik]] både palæ og arkitekt. Abildgaard døde i [[1809]], og nyindretningen gik i stå.
I [[1839]] blev prins Christian Frederik konge under navnet Christian 8., og palæet kaldtes herefter Christian 8.'s Palæ. Kongen døde i [[1848]] og hans enkedronning i [[1881]]. Fra 1885 benyttede Udenrigsministeriet en del af palæet. I [[1898]] blev det indrettet som residens for kronprins [[Christian 10.|Christian (10.)]] og prinsesse [[Alexandrine]], og efter Christian 10.'s død i [[1947]] blev palæet stillet til rådighed for [[arveprins Knud]].
I [[1980'erne]] påbegyndte Slots- og Ejendomsstyrelsen en større restaurering af palæet. Der blev bl.a. indrettet bolig og repræsentationslokaler for kronprins Frederik. Der blev også indrettet depot for [[Dronningens Håndbibliotek]] og et nyt museum for den glücksborgske kongeslægt, [[Amalieborgmuseet]].
Kronprins Frederik benyttede palæet til bolig og repræsentative formål.
=== Frederik VIII's Palæ eller Brockdorffs Palæ ===
[[Fil:Frederik VIII's Palæ.jpg|thumb|Frederik VIII's Palæ]]
Frederik VIII's Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-60 for baron Joachim von Brockdorff under hofbygmester Nicolai Eigtveds ledelse. Efter arkitektens død i 1754 fuldførte generalbygmester Lauritz de Thurah også dette palæ. Bygherren døde allerede i [[1763]], og den rige Adam Gottlob Moltke i nabopalæet erhvervede bygningen. To år senere solgte han det til kong Frederik 5.
Fra [[1767]] fungerede palæet som Landkadetakademi. Under en ombygning sænkedes loftet i Riddersalen, der blev brugt til [[gymnastik]]. I [[1788]] blev landkadetterne skiftet ud med søkadetter, og efter [[Slaget på Reden]] i [[1801]] blev der behov for flere søkadetter. Pladsproblemet blev løst pragmatisk ved at forhøje palæets mellembygninger med en etage, som det var sket med de øvrige palæer nogle år forinden under Harsdorffs ledelse.
Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Vilhelmine og tronfølgeren prins [[Frederik 7.|Frederik (7.)]] bosat her efter deres bryllup. I 1827-28 foretog arkitekten [[Jørgen Hansen Koch]] en gennemgribende modernisering i empirestil. Fra ægteskabets opløsning i [[1837]] til kronprins [[Frederik 8.|Frederik (8.)]] indflytning i [[1869]] husede palæet skiftende medlemmer af kongefamilien. Kronprinsen blev konge i [[1906]], og palæet blev nu opkaldt efter ham. Han nåede kun at residere her som konge i seks år.
1935-36 blev bygningen istandsat af kgl. bygningsinspektør [[Thorvald Jørgensen]] til brug for tronfølgerparret kronprins [[Frederik 9.|Frederik (9.)]] og kronprinsesse [[Dronning Ingrid|Ingrid]]. Dronning Ingrid boede i palæet til sin død i november [[2000]].
I årene [[2004]]-[[2009|09]] blev Frederik VIII's Palæ gennemgribende istandsat som bolig for kronprins Frederik og kronprinsesse [[Kronprinsesse Mary]] med tilhørende repræsentative lokaler og administrationslokaler for kronprinsens hof. Arkitekter for restaureringen, hvorved flere skjulte stuklofter kom for dagens lys, var kgl. bygningsinspektør [[Erik Einar Holms Tegnestue]] assisteret af [[Arkitema]]. Palæets repræsentative rum er udstyret med kunstværker af [[Kasper Bonnén]], [[Jesper Christiansen (maler)|Jesper Christiansen]], [[Olafur Eliasson]], [[Erik A. Frandsen]], [[Signe Guttormsen]], [[Eske Kath]], [[Tal R]], [[Morten Schelde]] og [[Kathrine Ærtebjerg]].
=== Christian IX's Palæ eller Schacks Palæ ===
[[Fil:Christian IX's Palæ.jpg|thumb|Christian IX's Palæ, hvor H.M. Dronningen residerer]]
Christian IX's Palæ eller Schacks Palæ blev påbegyndt i 1750 efter Nicolai Eigtveds projekt. Byggeriet blev efter hans død først ledet af arkitekterne [[Christian Joseph Zuber]] og senere af [[Philip de Lange]]. Omkring 1754 kom bygherren, gehejmekonferensråd Severin Løvenskiold, i pengenød, og grevinde Anna Sophie Schack overtog palæet med tanke for sin stedsønnesøn, [[Hans Schack (gehejmeråd)|Hans Schack]]. En brand kort tid efter forsinkede færdiggørelsen yderligere et par år.
Hans Schack blev i [[1757]] svigersøn til overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Det kom det langsommelige byggeri til gavn, idet svigerfaderen udlånte sine bedste kunsthåndværkere til færdiggørelsen af interiørerne. Forsinkelsen af byggeriet indebar desuden, at interiørerne blev mere præget af den nye stilart, louis seize, end de øvrige tre palæer.
Efter kongefamiliens køb af Moltkes og Schacks Palæer i 1794, blev de forbundne ved det omtalte kolonnade af Harsdorff, vestibulerne blev inddraget til værelser og mellembygningerne blev forhøjet.
Kronprinsen, der efter [[Regeringsforandringen 1784|kuppet i 1784]] havde regeret for sin syge far, blev i 1808 konge som Frederik 6.. Efter hans død i 1839 og hans hustrus i 1852 blev palæet benyttet af blandt andre [[Højesteret]] og Udenrigsministeriet.
I [[1863]] blev palæet stillet til rådighed for Christian 9., "Europas svigerfar". Han boede her til sin død i 1906, hvorefter hjemmet stod urørt indtil en registrering af effekterne fandt sted i [[1948]]. De indgår nu i Amalieborgmuseet.
I [[1967]] gennemgik palæet en fornem istandsættelse til tronfølgeren, prinsesse Margrethe, og prins Henrik. Regentparret benytter nu palæet som residenspalæ.
== Amalieborg Slotsplads ==
[[Fil:Rytterstatuen opstilles på Amalieborg Plads 1768.jpg|thumb|300px|right|[[Frederik V (rytterstatue)|Salys rytterstatue]] af Frederik 5. opstilles på Amalieborg Slotsplads, [[17. august]] [[1768]]. Efter samtidig tegning.]]
Amalieborg Slotsplads er navnet på den plads, der er indrammet af Amalieborgs fire palæer. Langs den sydøst-nordvestlige akse af pladsen er der frit udsyn mod nordvest [[Marmorkirken]] og mod sydøst [[Operaen på Holmen|Operahuset]] på den anden side af [[havneløbet]].
I [[1886]] blev pladsens fortove og rytterstatuens omgivelser belagt med en italiensk-inspireret mosaikbelægning efter tegninger af [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|Johan Daniel Herholdt]]. Belægningen omkring rytterstatuen blev fjernet ved statuens restaurering i [[1998]].
== Amalieborg-aksen før og nu ==
[[Fil:Amalieborgaksen Copenhagen.jpg|left|thumb|200px|Amalieborg-aksen set fra Marmorkirken]]
Amalieborg-aksen kaldes den [[monumentalakse]], som begynder ved Frederikskirken og fortsætter forbi rytterstatuen af Frederik 5. Han kigger mod kirkens kuppel. Kirken og de fire adelige palæer og Frederiksstadens borgerlige bebyggelse symboliserede samfundshierarkiet: den enevældige konge har sin magt fra Gud og distribuerede den videre via adelen og sit jordiske regimente. Dengang var der tømmerpladser ved havnen, og havnesiden var den uattraktive side, hvorfor de to palæer fjernest fra kirken, Brockdorffs og Schacks, var de mindst eftertragtede. Aksen havde sit forløb mellem kirken og rytterstatuen.
I nyere tid er aksens betydning blev ændret og forlænget mod [[Holmen]] ved opførelsen af [[Amaliehaven]] og [[Operaen på Holmen]], der begge er doneret af [[A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal]]. Det er sagt, at aksen nu forbinder kirken, kongehuset, handelen og kunsten (Gud, Kongehuset og Mærsk).
Opførelsen af Operaen har indvirket på oplevelsen af Amalieborg Slotsplads som pladsrum, idet operahuset allerede fra en position foran Marmorkirken og Bredgade opleves som et stort volumen, der danner baggrund for rytterstatuen, i stedet for den blå himmel. Der er delte meninger om den rumlige påvirkning af rokokoanlægget. Kritikere mener, at Operaen forklejner det elegante anlæg, og at Operaens designere har ignoreret den rumlige effekt ved byggeriets store skalaforhold. De hævder desuden, at imitationen af en arkitektonisk aksial model fra barokken er mislykket, utidssvarende og irrelevant, og at den forbigår modernismens indflydelse i det 20. århundrede. Tilhængerne mener, at Operaen og dens placering tilfører monumentalitet til byrummet og er i tråd med den arkitekturopfattelse, som har skabt Frederiksstaden.
Da [[Kurt Thorsen]] stadig var ejer af [[Dokøen]], hvor Operaen blev bygget, projekterede han et boligbyggeri på grunden, hvor aksen skulle have været markeret af en portal. En sådan løsning ville til en vis grad have bevaret himlen som visuel indramning af rytterstatuen.
{{-}}
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* [[Christian Elling]], ''Amalieborg-Interiører. Christian VIIs Palæ 1750-1800'', København 1945.
* Christian Elling, ''Frederik VIII's Palæ paa Amalieborg'', København: [[Det Berlingske Bogtrykkeri]] 1951.
* Flemming Frydendal, ''Christian VII's Palæ'', [[Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme|Slots- og Ejendomsstyrelsen]] 1996 (fr. og eng. udgaver 1999). ISBN 8760162430
* Thomas Larsen, Bjarke Ørsted og Jørgen Larsen, ''Amalieborg'', København: [[Gyldendal]] 2010. ISBN 9788702082586
* [[Hanne Raabyemagle]], ''Christian VII's Palæ - Amalieborg - A.G. Moltkes palæ 1749-1794'', [[Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker]] og [[Chr. Ejlers' Forlag]] 1999. ISBN 9788772418612 2. udgave 2004 på [[Museum Tusculanums Forlag]] (ISBN 9788772898674)
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.ses.dk/da/SlotteOgHaver/Slotte/Amalieborg.aspx Slots- og Ejendomsstyrelsen]
* [http://www.kasler-journal.dk/beret06akom6A.htm De parlamentariske Kommissioners Beretninger 1945 - 1956 vedrørende den tyske Besættelse 1940 - 1945: Krigsministeriet og Marineministeriet under Besættelsen, 1949]
{{Commonscat|Amalieborg Palace|Amalieborg}}
{{Navboks slotte i Danmark}}
{{Navboks palæer i København}}
{{coor title dms|55|41|3|N|12|35|35|E|}}
[[Kategori:Slotte i Danmark]]
[[Kategori:Residensslotte]]
[[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]]
[[Kategori:Københavnske seværdigheder]]
[[Kategori:Turisme i Danmark]]
[[Kategori:Indre By (København)]]
[[Kategori:Frederiksstaden]]
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]]
[[Kategori:Lokaliteter i Danmark i 2. verdenskrig]]
[[Kategori:Nicolai Eigtved]]
| 