Dopamin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet tastefejl
Rettet tastefejl
Linje 11:
I hjernen bliver dopamin syntetiseret ud fra stoffet [[DOPA]] (dihydroxyfenylalanin) som igen bliver syntetiseret ud fra [[tyrosin]].
Dopamin kan syntetiseres videre til noradrenalin, og dette stof kan yderligere syntetiseres til adrenalin.
Ved detden kemiske syntese fra DOPA til dopamin medvirker et [[enzym]] kaldet DOPA-decarboxylase, mens der ved den videre syntese til noradrenalin medvirker enzymet dopamin-β-hydroxylase (DBH).<ref name="HeimerL1995Human"/>
 
I hjernen befinder dopamin-holdige [[nervecelle]]rs [[cellelegeme]]r sig i strukturerne "[[den sorte substans]]" og det [[ventralcentral tegmental område|ventralcentral tegmentale område]].
Herfra har de udløbere til store dele af [[forhjerne]]n, blandt andet storhjernens [[hjernebark]].<ref name="MoosT2002Basal">{{Cite book
| author = Torben Moos & [[Morten Møller]]
Linje 25:
}}</ref>
 
I dagliglivet spiller signalstoffet dopamin en afgørende rolle for drivkræfterne bag alle positivt motiverede handlinger, hvortil der er knyttet oplevelser af velvære. Dopamin udløses således i så forskellige situationer som under opnåelse af succes i både krig og kærlighed, under spisning ved et veldækket bord, i vundne spil-situationer, under indtagelse af narkotika, ved seksuelle samværssituationer, o.lign., og hvor signalstoffet endvidere virker forstærkende på trangen til vanemæssigt at se frem til at kunne genopsøge pågældende dopaminudløsende situation på ny.
 
Endvidere spiller dopamin en central rolle for udviklingen af mange adfærdsforstyrrelser, f.eks. er der en forhøjet risiko for at udvikle ADHD, hvis den naturlige dopamin-produktion i hjernen er ude af balance.