Idéhistorie: Forskelle mellem versioner

* En fjerde tilgang er kendt som genealogisk intellektuel historie. Denne metode er fremført af [[Michel Foucault]] og handler om, hvordan teoretiske og institutionelle praksisser, historisk set, danner ramme om hvad der overhovedet er muligt at tænke.

 

I 1967 blev idéhistorie grundlagt på [[Århus Universitet]], og universitetet har siden da været det eneste, der har udbudt faget i Danmark. I 1968 gik studenterne på barrikaderne og demonstrerede for at få større studenterindflydelse, og i 1970 nåede bevægelsen til [[Århus]]. Idéhistorie blev nu et meget socialistik fag, hvor der blev undervist i bl.a. [[Karl Marx]]. Grundet den meget kommunistiske{{bør uddybes}}{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2014}} læseplan dalede antallet af ansøgere til faget. For at modvirke dette startede man i 1983 publiceringen af tidsskriftet [[Slagmark]], hvor der offentliggøres idéhistorisk forskning, og interessen for faget steg igen. I starten af 2000'erne blev antallet af humanistiske discipliner reduceret grundet økonomiske problemer, og idéhistorie blev i 2004 fusioneret med [[filosofi]]. I dag holder “Institut for filosofi og idéhistorie” til i [[Nobelparken]] ved [[Århus Universitet]].

 

[[Arthur Lovejoy]] (1873-1962) var amerikansk filosof og idehistoriker. Han var den første til at institutionalisere idehistorie. Han mente, at den intellektuelle verden stod over for to store udfordringer i 1930’erne. For det første stod det klart, at det ikke var muligt at opnå en endegyldig filosofisk erkendelse, og for det andet eksisterede der en specialisering inden for de humanistiske fag, der medførte en splittelse mellem fagene. Ifølge Lovejoy var idehistorie løsningen på begge problemer. Idehistorien skulle være et alternativ til filosofien. Med idehistorie blev det ideerne og ikke opnåelsen af en endegyldig erkendelse, der blev set som den drivende kraft i historiens udvikling. Løsningen på det andet problem var, at idehistorie, som studiet af ideer på tværs af forskellige områder, kunne samle de humanistiske fag.

 

<ref>Se evt: ''Temp - Tidsskrift for historie'' nr. 4 (2012): “Intellektuel historie” af Mikkel Thorup http://www.temphist.dk/?page_id=300</ref>

 

;Bacheloruddannelse på Idéhistorie - Aarhus Universitet

 

#Cambridge University: [http://www.polthought.cam.ac.uk/index.php]

 

Den idéhistoriske forskning spænder bredt, og berører mange vidt forskellige videnskabelige, sociale og kulturelle emner. Det marxistiske udgangspunkt, som den danske idéhistorie var kendt for i 1970’erne, er blevet afløst af et mere tværfagligt og mangfoldigt fokus. Siden 1990’erne har den danske idéhistorie desuden været præget af et noget mere internationalt perspektiv end tidligere.

 

Idéhistoriske forskere er stærkt repræsenteret i tværfaglige forskningsprojekter, hvor der f.eks. samarbejdes med psykologer, antropologer, økonomer, historikere, biologer, arkæologer og fysikere. De beskæftiger sig især med projekter, hvor man arbejder med tværfaglige og omsiggribende problemstillinger, som f.eks. globalisering, retfærdighed, velfærd eller bæredygtighed.

 

Formidlingen af idéhistorisk viden sker på mange platforme og på mange forskellige niveauer i Danmark. Idéhistorie indgår typisk i tværvidenskabelige og tværfaglige sammenhænge. Det kan gøre det svært at finde et rent idéhistorisk projekt, men det, som idéhistorie netop kan, er at belyse sammenhænge på tværs af tid og emner, og derfor er det relevant både for den almene dannelse og som aktør i forskningsprojekter.

 

* Folkeuniversitetet - folkeoplysning på akademisk niveau.

 

Faget idéhistorie rummer stor tværfaglighed og med en kandidatuddannelse i idéhistorie, er der mulighed for at gå mange –og vidt forskellige veje karrieremæssigt.

Der er til dags dato ingen institution eller virksomhed, udover Aarhus Universitet, der opererer med stillingsopslag direkte rettet mod idéhistorikere, hvorfor idéhistorikeren selv må overveje og tilpasse sine kompetencer til arbejdsmarkedet.