Bor (redskab): Forskelle mellem versioner

De ældste "bor" kendes fra [[stenalder]]en: en kort pind af hårdt træ, der med en håndsten med en fordybning i trykkes mod en fordybning i den sten eller det træstykke, man vil lave hul i. Pinden drejes frem og tilbage ved hjælp af en omviklet snor, der er opspændt i en træbue. Om processen skal kaldes boring eller slibning, kan diskuteres. Den ender i hvert fald lige som moderne boringer også med en opvarmning af både bor og emne.

 

At det er muligt at bore uden at være i besiddelse af et skarpt bor, skyldes den omstændighed, at det findes tre principper for boring: slidende (slibende), stødende og skærende. Det var den slidende, der først og fremmest blev udnyttet af stenalderens træsmed, og for øvrigt også af både [[flint]]- og [[Ben (materiale)|bensmed]].